Hverdagsdanskere og hverdagsdyr

En af landets fremmeste landbrugsforkæmpere giver her ”naturkriger” svar på tiltale

bygmark i august 19 (1)

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

Svar til Jan Hellmann, som havde et læserbrev i Avisen Danmark den 15.6.

Fint indlæg om en masse sjældne og beskyttede dyr og planter, du har observeret. Men typisk for dig og andre ”naturkrigere” skal der bruges overdrivelser, fine ord og nævnes en masse dyr og planter, som vi hverdagsdanskere ikke ved noget om. Eller nogensinde oplever. Når I så ikke kan forstå, at naturen ikke er som for 50 år siden – ja, så kan man da lige give landbruget skylden.

Hele samfundet har altså udviklet sig enormt bare de seneste 50 år. Store gode landbrugs – og naturarealer er inddraget til boligområder, motorveje, golfbaner m.m.

Og landbruget har selvfølgelig også gennemgået en udvikling. Vi laver dobbelt så mange fødevarer på samme areal som for 50 år. Så er der da mere plads til natur. For vi skal vel stadig være mætte hver dag? For vi, der færdes herude i naturen til daglig, nyder da både lærker, viber, svaler og hvad har vi.

Tænk hvis butiksfolk havde samme tilgang…

Men det er godt nok ved at være hult at høre jeres evindelige ”sang” om rødlister, forarmet natur, naturens undergang osv.

Lad os nu glædes over alt det, der er herude. Masser af ”nye” mennesker er kommet ud i naturen her i coronatiden. Så brug dog for pokker tiden på at fortælle dem, hvilken skøn natur vi har, og hvad de skal se efter, for at få gode oplevelser med hjem. Butiksfolk går da heller ikke hele tiden rundt og fortæller deres kunder om alt det, deres butik ikke har, og at den nok snart går ned alligevel!

Og viber yngler altså på vore marker og ikke i vildt krat. Jeg har selv et areal, hvor der er mindst 10 par viber, der yngler.

Efterafgrøder gør markerne sorte

Tidligere såede vi marken til, så den var grøn om vinteren. Så havde viberne fred til at yngle om foråret.

Men nu har ”naturkloge” røde politikere bestemt, at jeg skal have efterafgrøder, og derved er marken sort om vinteren. Så nu skal jeg så korn i marken om foråret, samtidig med at viberne bygger reder og yngler. Det er hårdt, når jeg ved, at man ødelægger mange af deres reder og æg med såmaskinen, fordi man har en meget lille chance for at opdage dem. Men de er flittige, og mange får som regel bygget nye reder og lagt æg igen. Groteske regler!

Landbrug uden gylle?

Du har ikke megen indsigt i naturens gang, når du mener, at du vil bo på landet, uden der må bruges gylle, fordi det lugter lidt nogle dage. Gylle fra dyrene kører vi ud på markerne, og planterne udnytter den næring, der er i gyllen. Hvad skal planterne ellers leve af? Luft og vand?

Du nævner, at landbrugets eksporttal er oppustede, den må du lige tage med Danmarks Statistik. De plejer ellers normalt at være pålidelige…

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S, du kan læse netversionen HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top