”Hvad vil det sige, at det skal være uberørt? Skal vi tilbage til dengang, hvor vi var jægere og samlere?”

Venstre har ligesom Bæredygtigt Landbrug svært ved at forstå, at man ikke længere vil bruge år 1900 som målsætning for kvælstofudledningen

Bonnesen

Kvælstofudledningen i år 1900 har været målstregen i årevis, men nu forsøger regeringen i samspil med en mindre fraktion af Aarhus Universitet at flytte målstregen. Dét gør Bæredygtigt Landbrug indsigelse imod – og kritikken bakkes nu op af Venstres to ordførere Jacob Jensen og Erling Bonnesen, som forleden var indkaldt til en såkaldt teknisk gennemgang af sagen.

”Det handler om, at en branche skal kunne kende til de spilleregler, som vi sætter. Man skal diskutere, hvor meget der skal reduceres, men man skal kende rammerne”, siger Jacob Jensen til Landbrugsavisen.

”Det virker besynderligt – ja, nærmest surrealistisk – at man ikke kan bruge år 1900 som mål. Og hvad vil det sige, at det skal være uberørt? Skal vi tilbage til dengang, hvor vi var jægere og samlere? Det hænger jo ikke sammen”, supplerer Erling Bonnesen.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top