For meget aktivisme og for lidt videnskab

Politik overdøver tydeligvis både saglighed og økonomi, når miljøøkonomisk vismand kloger sig på landbrugets CO2-udledning

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

I Altinget har miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, vurderet, at selv om landbruget er et område med risiko for høj CO2-lækage, er der klare gevinster ved at komme i gang med klimahandlingsplaner.

”En høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selv om man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud”, siger han.

Fiktive faktorer med i regnskabet

Her argumenterer vismanden for at flytte fødevareproduktion fra Danmark, der er forholdsvis klimaeffektiv, til andre lande, der er mindre klimaeffektive, hvilket vil give større udledning til atmosfæren. Men for at få regnestykket til at gå op, påberåber han sig ”en række sidegevinster”, der skal give ”samfundsøkonomisk overskud”.

Det er ikke første gang, man har hørt om den slags fiktive faktorer i regnemodellerne for at nå et ønsket mål.

Men der må advares om inddragelse af tvivlsomme ”sidegevinster”. Man kan naturligvis ikke ”betale” en forøget CO2-udledning med en reduceret udledning af kvælstof. Det giver ingen mening – i særdeleshed ikke, da kravet om reduceret kvælstofudledning hviler på en fejlslutning omkring vandmiljøets funktion.

Kvælstof er ikke problemet

Det er for længst dokumenteret – både nationalt og internationalt – at kvælstof ikke udgør det problem, som den miljøøkonomiske vismand forudsætter. Dermed er det heller ikke egnet som samfundsøkonomisk betalingsmiddel for en klimaskadelig udflytning af fødevareproduktion.

(Indlægget er også sendt som læserbrev til Maskinbladet).

Scroll to Top