Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Jordbærvej 53, København NV
Nu skal kvælstofindholdet i husdyrgødning udnyttes ”bedre”.
Det er en uhyre problematisk skrivebords-bekendtgørelse, der her er på vej. Der er ikke fagligt belæg for at forhøje udnyttelseskravet i husdyrgødning, og selv af miljøvurderingen fremgår det, at miljøpåvirkningen vil være forholdsvis beskeden.
Tvinges til mindre kunstgødning
Det mærkelige ved at skærpe udnyttelsesprocenten for husdyrgødning er også, at det eneste, man ikke rammer, er husdyrgødningen. Husdyrgødningen bringes ud lige meget hvad. Man reducerer derimod udbringning af handelsgødning, der som bekendt har en enorm høj udnyttelse. Måske er det netop formålet?
Stigningen i udnyttelseskravet er på mellem 5 og 15 %. Det er i praksis uopnåeligt. Man vælger altså med bekendtgørelsen at indføre regler, der ikke er mulige at overholde.
På den måde tvinges landbruget til at bruge mindre kunstgødning.
Det var med Landbrugspakken forudsat, at normerne fremadrettet skulle fastsættes ud fra økonomisk optimum.
Ved at forhøje udnyttelseskravet på husdyrgødning udstedes der krav om en udnyttelse, der reelt ikke kan opnås, og forslaget indfører reelt en kvælstofreduktion på linje med reglerne før Landbrugspakken – dog med den modifikation, at reduktionen alene rammer de bedrifter, der udbringer husdyrgødning.
Ikke muligt i praksis
Der er altså tale om en fagligt forkert regulering, der medfører, at planterne ikke får de næringsstoffer, de har behov for, hvilket forsøges pakket ind i regler om udnyttelseskrav for husdyrgødning, velvidende at ingen reelt kan opnå disse udnyttelseskrav i praksis.
Det er i sig selv i strid med princippet om, at ingen er forpligtet til at gøre det umulige (impossibilium nulla est obligatio). Dette princip anvendes ikke så tit, men der er forhåbentlig heller ikke andre steder i samfundet, at staten forventer det umulige af borgerne!?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets version HER).
