Endnu en gang vil man begrænse landbruget

Landbrugsfamilier bliver opfattet som andenrangsborgere, som ministrene kan behandle efter forgodtbefindende – skriver Bæredygtigt Landbrugs tidligere direktør

vagn-lundsteen-smilende-i-hvedemark-til-hjemmeside

Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver og direktør, AgroPro

Den 4. juni droppede der en nyhed ind i min mailbakke. Den var fra Miljø- og Fødevareministeriet. Overskriften lød: Styrket indsats for at beskytte vandmiljøet.

Jeg glædede mig over overskriften. Endelig fik ministeriet fokus på de mange udledninger af spildevand til vandmiljøet.

Intet krav fra EU-Kommissionen

Men nej. Endnu en gang vil man begrænse landbruget. De høje udnyttelsesprocenter i husdyrgødning, som ligger langt over, hvad andre lande har, skal hæves yderligere. Argumentet er, at ifølge beregninger fra Aarhus Universitet mangler landbruget stadig at begrænse udledning af 2000 ton kvælstof til vandmiljøet.

Derfor gik ministeriet i dialog med EU-Kommissionen om, hvordan reduktionen skal ske.

Nu er det sådan, at EU-Kommissionen ikke har nogen holdning til det. Det fungerer på den måde, at den danske regering kontakter Kommissionen med henblik på at meddele, at man ønsker at reducere udledningen af kvælstof med 2.000 tons. Kommissionens opgave er så at spørge, hvordan man vil løse den opgave og fastholde ministeriet på dette. Der er ingen krav fra kommissionen i den retning.

Relevante spørgsmål

Nu kunne jeg fristes til at spørge ministrene om følgende:

Har ministrene husket at fortælle Kommissionen om de milliarder ton urenset spildevand, som danske kommuner udleder og har udledt til det danske vandmiljø?

Har ministrene husket at fortælle, at Aarhus Universitet har regnet 4.000 ton forkert, således at vi allerede er 2.000 ton under det måltal, som vi nu skal opfylde ekstra?

Aarhus Universitet har valgt at se bort fra år 1900 som referenceår, da forskerne opdagede, at landbrugets udledning i dag svarer til, hvad der blev udledt i år 1900. Dengang var der ikke problemer med vandmiljøet. Siden er spildevandet fra byerne kommet til.

Landbruget er blevet syndebuk for spildevandet

Jeg har den opfattelse, at landbrugsfamilier bliver opfattet som andenrangsborgere, som ministrene kan behandle efter forgodtbefindende. Ingen dokumentation, ingen kompensation. Tværtimod trædes der på de hårdtarbejdende mennesker, der har holdt hjulene i gang og sikret eksport og indtægter, hvor alt andet gik i stå under coronakrisen.

Spildevandsudledningerne skulle have en synder. Det blev landbruget. At rette smed for bager. Og vi finder os stadig i det!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineversion via linket HER. Skribenten, som er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top