Det skal du længere ud på landet med

Det er åbenbart forfærdeligt, at landmænd hælder al den gylle ud i landskabet... Men når kloakvand i årtier er skyllet ud i Øresund, uden at offentligheden har fået noget som helst at vide, er det en anden sag. Og ingens ansvar, mærkværdigvis…

skyer

Af Lis Mikkelsen, pensioneret lærer og landmandskone, Toftlund

Vi bor lige over for en stor svinegård.

Der er 700 søer med smågrise, og hvert år produceres derudover ca. 5.000 slagtesvin.

En gang om ugen kører der en tankbil med gylle forbi mine vinduer.

Hver tirsdag kører tankbilen fem gange med en ordentlig stor portion gylle. 42 tons er der i hver tankfuld.

Det generer mig ikke synderligt.

For nogle år siden var det en anden sag. Da lugtede gyllen fælt.

Nu bliver den transporteret hen til biogasanlægget lidt herfra. Her afgasses gyllen og kommer tilbage som lugtfri gødning, der kan spredes på markerne uden at genere naboerne.

Ramaskrig når det gælder landbruget

Man tør slet ikke tænke på det ramaskrig, der ville komme, hvis en af de store gyllevogne væltede, og gyllen løb ud i landskabet. Den ansvarlige landmand ville stå til bøde eller måske fængselsstraf.

Det ser ganske anderledes ud, når det er det offentlige, der er synderen.

For nylig var det meningen, at 290 millioner liter urenset spildevand skulle ledes ud i Øresund. Det svarer til, at vores vognmand her skulle køre 6.409 tankvogne fulde af gylle direkte i havet. Hver tankvogn indeholder 42 tons.

Det er det samme som min nabos produktion af gylle fra de 5.000 slagtesvin og 700 søer i 24 år. Det er alligevel en slat, og enhver landmand er pålagt talrige restriktioner, så gyllen ikke ledes ud forkerte steder.

Når man tænker på, hvordan man de fleste steder passer på spildevand og udledninger, er det helt grotesk, at det offentlige har ret til at lede hvad som helst ud i havet.

Da manden blev kaldt ud

Min mand var for nogle år siden i bestyrelsen for den lokale naturfredningsforening.

En dag blev han tilkaldt for at kigge på en kommunal udledning af overskudsspildevand.

Det havde regnet voldsomt, og et lille, kommunalt rensningsanlæg her i nærheden var gået over sine bredder.

Det fik en lokal mand til at henvende sig til naturfredningsforeningen for at se, om det da virkelig kunne passe, at man måtte lede slammet ud i naturen på den måde. Et stort, grønt område flød med skidt og lort. Der var toiletpapir og det, der var værre.

Kommunen: Helt i orden!

En henvendelse til kommunen gav et nedslående svar. I en nødsituation var det i orden at lade rensningsanlægget gå over sine bredder, og det voldsomme regnvejr kunne karakteriseres som en nødsituation, men man var imidlertid klar over problemet og ville snarest gøre noget ved det.

Det var slet ikke meningen, at offentligheden skulle have kendskab til udledningen fra Lynette-ledningen, der blev stoppet i den ellevte time. Mange spildevandsledninger er ved at være gamle og slidte. Mange er anlagt i 1970’erne, hvor kravene til kapacitet ikke var så store. Nu skal AP Pension og Nykredit have nyt hovedsæde, og man er ikke sikker på, at den gamle Lynette-ledning fra 1978 kan klare trykket fra den mængde spildevand, der vil komme.

Derfor måtte man afprøve systemet og i en periode lede spildevandet uden om ledningen. At man har valgt et tidspunkt på året, hvor algevæksten er størst, og hvor flest bader i Øresund, siger noget om tonedøvheden hos de ansvarlige.

Ansvarsløsheden går i ring

Hvem er mon de ansvarlige? Det er slet ikke de kommunale politikere, man må laste. De kan heldigvis fralægge sig ethvert ansvar.

De har nemlig embedsmænd, der heller ikke har noget ansvar.

Embedsmændene kan henvise til en minister, der slet ikke har noget med det kommunale at gøre og derfor ikke kan have ansvar for det.

Sådan går ansvarsløsheden i ring. Det er komplet umuligt at placere ansvaret for den påtænkte forurening. Alle henviser til nogle andre, og alle har fuld forståelse for, at man selvfølgelig ikke kan lede urenset spildevand ud i Øresund.

Det var bare ikke til at standse, nu sagen var vedtaget, sagde man i radioen.

Hvis ikke en lokal tv-station havde afsløret planerne om det udledte spildevand, var det sket, uden at andre end de røde søanemoner i Øresund havde opdaget det.

En ekspert kunne i radioen fortælle, at 290 millioner tons faktisk bare var en dråbe i havet. Det var intet imod, hvad Københavns Kommune og omegnskommunerne har udledt de seneste fire år.

Da var 35 milliarder liter urenset spildevand ledt ud i Øresund.

Akvariechefen i Øresundsakvariet koblede udledningerne direkte sammen med det svind af biodiversitet, der er konstateret i Øresund de senere år. Flere arter er forsvundet.

Landsdækkende problematik

Problemet er imidlertid ikke kun et problem i hovedstadskommunerne.

Vi har fået mere ekstremt vejr i Danmark. Det regner mere og voldsommere end tidligere. Når kloakkerne overbelastes, flyder toiletvand og vaskevand ud i naturen eller i havet. Man måler ikke, hvor meget der faktisk løber urenset ud på den måde.

Det ville ellers være en rigtig god idé at måle, hvor meget det faktisk drejer sig om, og hvad forureningen består af. I stedet for direkte målinger benytter man sig af modeller. De er lettere at gå til end direkte målinger, men de giver et usikkert resultat.

Landbruget har længe ønsket at få målinger på deres udløb. Man har ikke den store tiltro til de anvendte modeller.

Landbrugets kvælstofforbrug er mere end halveret siden 1980’erne.

Det mener landbruget ikke er blevet noteret.

Et problem at måle?

En direkte måling ville vise, hvor problemet er, og måske er det netop det, man ikke ønsker. Det kan nemlig blive dyrt for kommunerne, hvis man skal have alle rensningsanlæg up to date. Jo større en by er, jo større rensningsanlæg skal der til.

I en gammel avis fra 1971 læste jeg, at Storebæltsfærgerne havde besluttet, at man ikke fremover ville smide sit affald direkte i vandet. De andre Østersøfærger ville ikke være med i den ordning.

Det ville være alt for besværligt at slæbe alt affaldet med sig i havn, sagde man.

Det var dengang.

Sådan ændrer indstillingen sig.

Ikke hurtigt, men over tid. Det, der var almindelig praksis i går, tager man afstand fra i dag.

”Nu skal du høre!”

I det meget våde forår i år kom min mand op af stolen, da han læste sin daglige avis.

”Nu skal du høre,” sagde han.

”Kan du huske, jeg var ude med naturfredningsforeningen til et lille rensningsanlæg, der var gået over sine bredder? Kommunen lovede at gøre noget ved det. Det er vist 10 år siden. Og se her. De her billeder viser, at det er sket igen. Rensningsanlægget er igen gået over sine bredder. Der er ikke sket det mindste”.

(Indlægget har også været bragt som kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten. Skribenten har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen