Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Tre årtiers bevidst underbelysning af spildevands- og fosforproblemet (dårlig rensekvalitet, overløb af urenset spildevand og manglende kontrol af udledningernes omfang) har belastet tilliden til dansk miljøpolitik.
Manglende fokus på fosforudledningerne kombineret med en overkritisk kurs over for landbrugets kvælstofudledninger har opretholdt/fremkaldt tilstanden ”fysiologisk kvælstofbegrænsning” (N:P<7) i fjorde og kystvande. Desuden har myndighederne lukket øjnene for, at kvælstofudledningen hovedsagelig finder sted uden for algernes vækstsæson, hvor den er uden betydning.
For at forstå vandmiljøproblemerne er det nødvendigt at erkende den fysiologiske sammenhæng: ”Kvælstofbegrænsning” opstår, FORDI økosystemet modtager for meget fosfor.
Det vidste Miljøministeriet udmærket i 1980’erne, for det skrev de selv i NPo-redegørelsen fra 1984.
Ingen troværdig statistik
Alligevel valgte myndighederne at anlægge en hård kurs over for kvælstofudledninger og kombinerede den med en slap kurs over for fosforudledninger. Det påstås ganske vist, at fosforudledningen fra renseanlæggene er reduceret med 80 pct.
Men det er usikre og ukontrollerede tal. Der findes ikke troværdig statistik for udledninger af spildevand. Overløb af urenset spildevand er udbredt med tusindvis af tilfælde om året! Og der hersker en vis ligegyldighed over for spildevandsforurening, som det tydeligt demonstreres i disse tider med kæmpestore udslip af urenset spildevand.
Når landbruget har en særlig interesse i, at byspildevand renses ordentligt, er det ikke kun almindelig omsorg for havmiljøet. Det er også, fordi fosforudledningen fra kloaksystemerne via kvælstofmodellerne fører direkte til voldsomme kvælstofrestriktioner for landbruget. Man retter så at sige bager for smed, så landbruget kommer til at betale for forureningen fra renseanlæggene.
Realiteten er, at ineffektive danske renseanlæg udleder i størrelsesordenen 10 gange så høje fosforkoncentrationer som andre landes renseanlæg. Danmark har sjusket med spildevand, og kommunerne har sendt store mængder af organisk stof (menneskeafføring), fosfor, kvælstof og ukendte kemiske forbindelser ud i vandmiljøet. Det er ikke kun i Øresund, der svines. Spildevandsforureningen er udbredt i hele landet.
Ikke målinger som krævet
Danske myndigheder har ikke engang taget de kemiske analyser af overfladevandet, som de i flere årtier har været forpligtet til over for EU. Derfor er den kemiske tilstand ukendt for 98 procent af overfladevandet! Og derfor ved myndighederne for lidt om årsagerne til problemerne. Alligevel har især Aarhus Universitet sendt en strøm af udokumenterede beskyldninger mod landbrugets kvælstof.
Taget i betragtning at ”kvælstofbegrænsning” opstår, FORDI økosystemet modtager for meget fosfor, og at fosfor hovedsagelig stammer fra urenset spildevand, er det dybt kritisabelt, at Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet ikke har råbt vagt i gevær, men ladet situationen fortsætte årti efter årti med milliarddyre konsekvenser for samfundet og især landbruget i form af kvælstofregulering og påtvungne efterafgrøder.
De omdiskuterede kvælstofmodeller har ligefrem ført til urealistiske kvælstofkrav – med eksempler på reduktionskrav på mere end 100 procent.
Regningen for spildevand er sendt til landbruget
Det er skandaløst, at myndighederne har kunnet fortsætte fejlbehandlingen af vandmiljøet i flere årtier, og derved har sendt regningen for den kommunale spildevandsforurening over til landbruget.
Hvorfor har Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet ikke meldt ud? De kan ikke påkalde sig uvidenhed om spørgsmålet.
Det er ansvarspådragende at medvirke til vildledning af Folketinget.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i både den trykte udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten samt på avisens hjemmeside – du kan læse netversionen via linket HER).
