Vild søndag i vildmosen

Oplevelsen i Lille Vildmose den 20. oktober har sat dybe spor hos mange af de landmænd, der blev anholdt – fremgår det af dette skriv fra lokal landmand

1. Søndagsdemonstration i Lille Vildmose

Af Hans Kristian Starbæk, ”Starbæk”, Holtet, Aalborgvej 249, 9362 Gandrup

På en dejlig efterårssøndag, 20. oktober 2019, forsamledes henved 200 landmænd kl. 12.30 på en gård på Kongstedlundvej tæt ved Smidie ved vestkanten af Lille Vildmose.

Mødet var arrangeret, for at nogle lodsejere med marker i moseområdet kunne berette om de overgreb på grundlovssikrede rettigheder, som Aalborg Kommunes By- og Landskabsmagistrat uden blusel udsætter dem for.

Ingen respekt for privat ejendom

Og det var ikke småting, som denne afdeling foretager sig. Man rendte rask væk fra indgåede aftaler om fremtidig brug af markerne. Det mente man fra kommunens side, man sagtens kunne; for der var jo fastsat erstatningsbeløb til ejerne for ændret anvendelse af arealerne; også selv om kendelsen var blevet anket opad i systemet.

Kommunen kørte rask væk sine maskiner ind over privat ejendom uden at spørge om tilladelse dertil. Endvidere var lodsejerne også blevet nægtet adgang til deres arealer. Da de holdt på deres ret til det, tilkaldte den magtsyge forvaltningschef Politiet til at fjerne ejerne fra deres matrikler!

Rådmand var intet andet end en handskedukke

Uheldigvis er samme forvaltning udstyret med en eftergivende rådmand. Hvis der havde været krummer i ham, og han ikke havde ageret som handskedukke, ville han have pointeret, at han repræsenterer vælgerne og går ind for, at det er Grundloven, der gælder og ikke jungleloven! Tillige ønskede forvaltningen området udlagt til en sø i stedet for tidligere aftale om, at det skulle henligge i græs således, at der kunne tages slæt og bruges til afgræsning.

Humlen bagved sø-tanken var, at så kunne kommunen i samarbejde, eller rettere ledtog, med den i skattely boende Aage V. Jensen Fond malke EU-kassen for et større millionbeløb. Derfor skulle al anstændig fremfærd trædes under fode, for at malkefidusen ikke skulle gå tabt, da en skæringsdag for beløbets bortfald var tæt på.

Hvor var DN?

At området var betegnet som §3-område, der ikke må forandres, så man stort på og gravede i en dybde på 15-20 cm og i et 15 meter bredt bælte spagnummen af og lavede en vold deraf i markernes længde. Hvis en privat mand havde gjort det, bare nogle få skovlfulde, var det resulteret i omgående politianmeldelse. Tænk sig, at Danmarks Naturfredningsforening kan lade et sådant overgreb på §3-jord foregå uden at protestere!

Således orienteret begav flokken sig ud ad en ca. 300 lang markvej for at besigtige de to marker, det drejede sig om. For enden af vejen holdt to politibiler, og den ordførende betjent ville i første omgang ikke lade os komme nærmere. Kort efter åbnedes dog den store elg-port, så der blev adgang. Samtidig begyndte Østhimmerland at fyldes med sirenehyl og blå blink, da politibiler fra flere retninger susede til stedet. Beboere og bilister kunne frygte, at der var sket en gidseltagning eller en fangeflugt; men det var såmænd blot en flok fredelige landmænd, aktionen gjaldt!

“Forlad området!”

På det omhandlede område fik vi i en halv times tid lov til at gå ind på den inderste mark, hvor en gravemaskine sled i det med at udføre den stillede opgave. Derefter tilbage til første mark, hvor det næste arbejdsområde også her var markeret med politistrimler.

Kl. 14.33 bekendtgjorde den ordførende, at nu var der 15 minutter til at forlade det afstrimlede område, og de, der ikke gjorde det, ville blive erklæret anholdte, få en bøde og en anmærkning på straffeattesten. Vi var nok nogle (pensionister), der tænkte, at en bøde vel kunne blive halveret, relateret til vores alder. Og da der nok ikke var nogen, der ville søge stilling som pædagogmedhjælper, kunne der vel ikke ske alverden ved et klip i attesten.

Kl. 14.48 (et specielt tal) blev det så alvorligt! Flere betjente gik nu rundt og noterede personnumre og adresser på de 33, der vedblev at være indenfor, mens andre betjente gik lige udenfor og passede på, at der ikke var nogen, der forsøgte at hoppe ud i friheden. Da registreringen var overstået, blev skaren ført hen til en samleplads.

Så begyndte logistikarbejdet. Med vognparken var der ankommet ”salatfade” til at transportere delinkventerne til Politigården i Aalborg. Der kunne køres med seks personer ad gangen. Før indstigning blev vi registreret igen. Personnummer og navn blev skrevet på en seddel, som betjenten holdt op foran ens bryst, mens han samtidig tog et foto af den anholdte. Vi blev dog trods alt ikke fotograferet fra siden! I tilfælde af eventuel modstand havde man medbragt en kasse anholdelsesstrips.

Fyraften gik i vasken

”Mit salatfad” blev ført af to betjente, som kom fra Hobro. Den ene var så uheldig, at han var nødt til at aflyse sin deltagelse i en sportskamp, da hans fyraften kl. 14 røg i vasken. På vej ind mod ”Gården” mødte vi et tomt ”salatfad” med udrykning! Det skulle ud at hente næste læs. Vi var åbenbart ikke så farlige, at vi skulle køres med akkompagnement. Ved indtjekningen i stueetagen (her kunne lidt kunst på væggene godt live lidt op) foregik atter en registrering foruden selv-tømning af lommerne. Tillige betjentbeføling af kroppen. Velkomstceremonien sluttede med et værsgo at tage trappen til lokalet på 5. sal. Intet elevatortilbud.

Klokken var nu blevet henad 17, inden alle var ankommet. Rummet blev bevogtet af en del betjente; vores venner fra Hobro var der vist også. Det måtte blive noget hen på aftenen, inden de nåede hjem og fik skrevet dagseddel. Den ene kunne vel ligefrem få to arbejdsdage ud af en.  Der var serveret en karton med kildevand. Fra vore fodtøjssåler efterlod vi en del spagnum. Det kunne nok senere gøre nytte i husets potteplanter. Siden kom den vagthavende og fortalte, hvorfor vi var blevet anholdt. Vi havde vist lagt hindringer i vejen for det igangværende arbejde.

Derpå blev to ad gangen ført ned på 1. sal til afhøring. Her blev vi spurgt, om vi ville tage ud i mosen igen i dag eller de næste dage, for så vankede der en ny anholdelse. Nej, det var ikke tanken. Derefter gik turen ned til udgangen til Jyllandsgade. Friheden oprandt ved 19-tiden, og servicen var forbi. Transport tilbage til udgangspunktet var ikke inkluderet.

Der var dog også lyspunkter. Vi blev ikke sat i ”futtog” ude i den fugtige mosebund, og der kom heller ikke bøde eller attestklip.

Jo, vi skaber sandelig arbejdspladser!

Det hedder sig, at landbruget skaber arbejdspladser i andre erhverv. Denne dag skabte vi job til 20-25 betjente, mindst. Ikke så underligt, at etaten kæmper med overarbejdspukkel.

Hele dette absurdteater kunne have været undgået, hvis en indsatsleder og to betjente for flere måneder siden var mødt op på forvaltningen på Stigsborg Brygge for at hente chef og rådmand med til en afhøring om, hvordan disse to bevidst kan tillade sig at ignorere landets love. Tværtimod beordrede duoen politiindgriben overfor borgere, der opponerer imod dens rævestreger.  Hvor var borgmesteren henne? Accepterer han stiltiende sådanne metoder?

I tidligere tider endte politiets telefonnumre i KTAS-området altid på 1448. Det siges, at det kan referere til kapitel og vers i Markus-evangeliet (”Og Jesus tog til orde og sagde til dem: Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig.”) og på en finurlig måde måske morsomgøre vores anholdelsestidspunkt.

(Politiet har efterfølgende droppet alle sigtelser mod de dengang tilbageholdte demonstranter).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen