Statslige gebyrer belaster erhvervslivet unødigt

Også myndighederne kunne gøre noget for at udvise samfundssind under coronakrisen, lyder det – med henvisning til eksempelvis kontrol af grise

penge1000x400

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) appellerede forleden til de erhvervsdrivende om at udvise samfundssind under coronakrisen – bl.a. med danske revisorers overpriser samt praktiserende lægers betaling for ekstraordinært arbejde som eksempler.

Regeringen bør dog feje for egen dør, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Svineproducenter:

”Jeg synes, erhvervsministeren og visse andre politikere skulle starte med at sætte spot på deres egen forretning. De kunne f.eks. starte med at kigge på de ublu regninger, som de har givet Fødevarestyrelsen lov til at udskrive, når de kontrollerer vores grise”, forklarer Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter.

”Lægernes timepriser er peanuts i forhold til de gebyrer, som Fødevarestyrelsen udskriver til os uden at blinke”, supplerer foreningens direktør Per Bardrum.

Du kan læse mere HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top