Prokuratorkneb i vandrådsarbejdet

Det er et både ufint og uærligt trick at opgøre konsekvensen af en reduceret vandføringsevne om sommeren – skriver Bæredygtigt Landbrugs direktør

Hans Arrestrup

Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug

I et notat vedrørende vandrådsarbejdet står følgende:

”For at et vandområde kan udpeges som stærkt modificeret, skal den indsats, der skal til for at opnå målopfyldelsen, have en betydelig negativ indvirkning på det eller de formål, som de fysiske ændringer opfylder. Hvornår der er tale om en betydelig indvirkning, er et politisk spørgsmål. Miljøministeren har besluttet, at hvis konsulentanalyserne viser, at mere end 40 ha vandløbsnært areal pr. km vandløbsstrækning vil blive vådere som følge af den tiltænkte restaureringsindsats, vil der være tale om en betydelig negativ indvirkning, der vil kunne begrunde en udpegning af vandløbet som stærkt modificeret”.

Det vil sige, at hvis over 40 hektar langs et vandløb bliver vådere som følge af, at man vil gøre noget for at få den i god økologisk tilstand, så kan man i stedet overveje at klassificere vandløbet som stærkt modificeret, så man ikke er tvunget til at opnå god økologisk tilstand. Det er i sig selv en diskussion værd, om man bare kan beslutte at forringe dyrkningsmuligheder på den måde, men det er ikke temaet i dag. Det, som får mig til tasterne, er måden, hvorpå man så vil komme frem til, hvor meget der bliver vådere.

Orbicons vildledning

Til det formål har man fået den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon til at lave en metode, som skal hjælpe med at vurdere betydningen af vandstandsstigninger. Firmaet beskæftiger sig med to scenarier:

  1. Afvandingstilstand ved sommermiddelafstrømning.
  2. Vurdering af risiko for påvirkning af huse, tekniske anlæg m.v. ved median-maksimums-afstrømning.

Det er det første scenarie, som har med de 40 hektar at gøre, og det er her, myndighederne forfalder til at anvende et prokurator-kneb ved at bruge sommermiddelafstrømning som et fixpunkt.

Resultatet er forkerte afgørelser

Det er jo ikke om sommeren, at drænene ikke kan komme af med vandet. De danske drænsystemer er dimensioneret efter, af de skal have frit udløb ved marts måneds middelafstrømning, fordi det typisk er på dét tidspunkt, mest vand skal væk, og derfor er det naturligvis der, man skal vurdere konsekvensen af en reduceret vandføringsevne.

I stedet at tage udgangspunkt i sommeren er både ufint og uærligt – og vil med sikkerhed føre til forkerte afgørelser.

Kamp forude for både politikere og vandrådsmedlemmer

Tricket er naturligvis gemt væk i den metodebeskrivelse, som det ikke er meningen, at nogen nogensinde skal tage sig tid til at læse. Når så projektet er lavet, og man står i vand til anklerne, så forventer myndighederne tilgivelse for fejlen, for den bliver i hvert fald ikke rettet.

Bæredygtigt Landbrug har valgt at gå videre med sagen politisk – men i første omgang er de enkelte vandrådsmedlemmer nødt til at tage kampen!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i weekendens udgave af avisen Effektivt Landbrug – hvis du abonnerer på avisen, kan du læse onlineudgaven via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen