Af grundforbedringskonsulent Kent Morel, tlf 53736014, mail: kent@morel.dk
Som bekendt har myndighederne mange steder stigende problemer med at få gennemført vedligeholdelsen af vore offentlige vandløb – rettidigt, effektivt og korrekt.
Problemet har flere steder nærmest karakter af et angreb på dansk landbrugs frie dræningsret.
Den manglende vandløbsvedligeholdelse medfører, at et ukendt stort landbrugsareal i Danmark går tabt for effektiv planteproduktion. Dermed sker der også et tab for den samlede samfundsøkonomi.
Forholdet skaber stadigt stigende spændinger mellem lodsejere og vandløbsmyndigheder. Gamle drænkort kan være nøglen til bevisbyrde for, hvorledes den enkelte landmands drænanlæg historisk har været anlagt. Dermed kan gamle drænkort hjælpe med at dokumentere behovet for vandløbsmyndighedernes nødvendige vedligeholdelsestiltag.
Herudover er det at have helt styr på sine dræn og drænkort – almindeligt godt værdiskabende landmandshåndværk.
Med hvad er egentlig baggrunden? Og hvorfor kan gamle drænkort være så vigtige?
Vandløbslovens §3 er en grundsten i dansk landbrugs ret til at sikre, at egne arealer er dyrkbare
Vandløbsloven sikrer, at enhver grundejer kan sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde. Vand fra f.eks. dræn og udgrøftning kan således uhindret, og såfremt det kan ske uden pumpning, ledes til bestående vandløb – uden forudgående tilladelse.
Herudover kan en ejer med grund, der støder direkte op til et offentligt vandløb (bredejeren), fra egen grund – uhindret og uden forudgående tilladelse – aflede – både ikke pumpet overfladevand og ikke pumpet vand fra almindelige drænanlæg – direkte til et offentligt vandløb.
Imidlertid: Den frie dræningsret til offentlige vandløb kan – desværre – ofte være undertrykt af manglende eller forkert vandløbsvedligeholdelse. Frie drænafløb fra grundejerens/bredejerens arealer kan derved være fysisk forhindret. Drænudløb, der tilstoppes som følge af tilsanding, bundhævninger og brinkudskridninger, er en stedse tilbagevendende problematik. Drænudløb, der ødelægges i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbene, er ligeledes et tilbagevendende problem.
Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at udarbejde regulativer for de offentlige vandløb. I mange tilfælde har disse regulativer ikke været revideret rettidigt, eller revideringerne er sket uden hensyntagen til eksisterende drænanlægs udløbskoter. Herudover ser vi desværre (alt for) mange tilfælde af direkte mangelfuld vedligeholdelse af vandløb, hvor ikke engang de gældende regulativer overholdes.
Gamle drænkort kan dokumentere vandløbets historiske bundkoter
For at bagvedliggende dræn skal være effektive, skal drænudløb til vandløb helst ligge i det korresponderende vandspejl – eller over. I mange situationer er dette ikke muligt og har heller ikke altid været muligt – historisk set. Under alle omstændigheder har det igennem mere end 100 år været fast gældende praksis blandt grundforbedringskonsulenter, at drænudløb aldrig er blevet projekteret med bundkoter mindre end 10 cm. over vandløbsbunden. Denne historiske projekteringspraksis er meget vigtig i enhver tvist om et vandløbs historiske skikkelse.
Mange landmænd, der i nyere tid har omdrænet arealer, hvor vandet afledes til vandløb, vil måske mene, at gamle drænkort er uden betydning. Dette ud fra devisen ”Vi har jo alligevel etableret nye dræn”. Imidlertid er mange nyere drænsystemer måske ikke projekteret med den rette eksterne rådgivning fra f.eks. en grundforbedringskonsulent. Nye dræn kan derved – uhensigtsmæssigt – være anlagt efter de nugivne forhold – f.eks. styret af en nyere – unødvendige – højere bundkote i vandløbet. At dømme gamle drænkort for ”uden betydning” – på denne baggrund – kan være en udbyttemæssig dyr fejlkonklusion.
Velmarkeret drænudløb – der er fuldstændig blokeret af brinkudskridning.
Samme dræn som øverste foto – ca. 11 meter inde på marken – målt fra vandløbet. ”Vandbrudshul”: Som følge af spærret drænudløb har vandtrykket fra det overliggende vand i drænledningen sprængt røret. Dette har medført jordbrud og et opspulet vandbrudshul. En oversvømmet mark var resultatet.
Gamle drænkort er ofte et udtryk for velgennemtænkte og velplanlagte projekter. De gamle kort indeholder mange vigtige oplysninger – især som nævnt – udløbsbundkoter. Udløbsbundkoterne kan bruges til at dokumentere, hvor dybt bunden i et vandløb – som minimum – lå på det tidspunkt, hvor arealet historisk blev opmålt for dræning.
Selvom gamle drænkort ofte er projekteret i lokale kotesystemer eller i kotesystemer, der ikke længere er gældende, vil en professionel grundforbedringskonsulent oftest kunne omsætte disse data til det nugældende kotesystem. Derved er det med en direkte opmåling af nutidens forhold i vandløbet muligt at sammenligne gamle drænsystemers effektivitet med den nuværende situation. Resultaterne er oftest overraskende – og bestemt ikke altid i landmandens favør. Under alle omstændigheder vil en landmand med et veldokumenteret historisk datasæt altid stå stærkere i en tvist – end tilfældet er uden.
Drænudløb – pas på dem, og få dem registreret
En nøglefaktor i effektiv vedligeholdelse af drænudløb er at kende drænudløbenes bundkoter efter nugældende kotesystemer. Uden disse er det meget svært vedvarende at bevare drænudløbene nede i de korrekte koter. Det kan i denne forbindelse være en god idé med nogle års mellemrum at få sine drænudløb kontrolmålt.
Der er en række forhold, man som bredejer/lodsejer skal være opmærksom på: Vedligeholdelse af eget drænudløb til offentlige vandløb er drænejerens eget ansvar – praktisk såvel som økonomisk. Det er særdeles vigtigt løbende at vedligeholde sine drænudløb til vandløb. Her tænkes – som nævnt – specielt på en vedvarende sikring af, at dræneudløbene ligger i den rigtige – og som projekteret – bundkote.
Drænudløb har tendens til at blive presset op med tiden. Effekten af det samlede drænanlæg bliver derved – selvklart – væsentligt nedsat. Forholdet er ekstra vigtigt på lavtliggende jorde. Brinknedskridninger kan tildække drænafløb og gøre det samlede drænanlæg fuldstændig unyttige. Dette for blot at nævne nogle få forhold. Værst er imidlertid bundhævninger/tilsanding i selve vandløbet. Velfungerende, velvedligeholdte og korrekt anlagte dræn, der derved kommer til at ligge under vandløbsbunden, kan – på rekordtid – blive fuldstændige uvirksomme.
Efter vandløbslovens §28 kan en bruger/bredejer kræve erstatning, hvis f.eks. drænudløbene ødelægges under myndighedernes vedligeholdelse af offentlige vandløb. Det må imidlertid forudsættes, at drænudløbene som minimum er markeret og gerne er synlige for vedligeholdelsespersonalet.
Det kan derfor være en rigtig god idé – i praksis og på egen jord – at markere sine drænudløb med en pæl ved vandløbskanten. Pælene gør kommunikationen med egne ansatte og eksterne samarbejdspartnere nemmere. Herudover kan der spares meget tid ved eget vedligeholdelsesarbejde – når de enkelte udløb skal lokaliseres. Pælene bør sættes for såvel ”nye” og nuværende drænudløb som for gamle og ”glemte” udløb fra gamle drænkort. Dette selvom man måtte mene, at ”de ikke længere er virksomme”. Selv et få meter gammelt drænudløb kan have afledningseffekt.
Man skal i denne forbindelse med en evt. pælesætning være opmærksom på eventuelle regulative bestemmelser, der f.eks. skal sikre vedligeholdelsesmaskinernes adgang langs vandløbet. En grundforbedringskonsulent kan evt. hjælpe helt eller delvis med opgaven.
Gamle drænkort kan sikre landbruget erstatninger ved regulering af vandløb
Rundt omkring i landet arbejder vandløbsmyndighederne i øjeblikket med ændring af mange vandløbsregulativer. Som bredejer/lodsejer er det i denne forbindelse vigtigt at være ekstra på vagt. Vandløbsmyndighederne har gennem årene revideret mange vandløbsregulativer i stilhed. Ofte uden at bredejere/lodsejere har været opmærksomme på, at regulativerne er blevet revideret til landbrugets store ufordel.
Hvis en planlagt ændring af et vandløbsregulativ – direkte eller indirekte – betyder, at f.eks. vandløbets bundkoter hæves, er der tale om en regulering af vandløbet efter vandløbslovens §16. Som lodsejer/bredejer har man indsigelsesret i sådanne situationer. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en planlagt regulering af et vandløb har negativ effekt for ens landbrugsdrift – er det vigtigt at få professionel hjælp til en indsigelse.
Hvis reguleringen alligevel gennemføres, har en lodsejer/bredejer – eller enhver anden – der måtte lider tab ved en sådan regulering – ret til erstatning efter vandløbsloven.
I sådanne tilfælde er gamle drænkort igen vigtige. Drænkortene kan ofte dokumentere, at f.eks. en regulering ved bundhævninger i et vandløb gør drænanlæg uvirksomme. Uvirksomme drænanlæg har stor negativ indflydelse på arealudbyttet og kan i yderste konsekvens gøre arealer umulige at dyrke.
Er man som lodsejer/bredejer i en situation, hvor vandløbsmyndighederne agter at ændre et vandløbs skikkelse vil det – i næste alle tilfælde – være formålstjenligt at få hjælp fra en professionel grundforbedringskonsulent. Ofte vedrører reguleringssager flere bredejere, og det kan være en særdeles god idé, at bredejerne står sammen – f.eks. i form af et lokalt ålav. De fleste landbrugsorganisationer kan hjælpe med stiftelsen af ålav.
Hvad gør jeg, når gamle drænkort er gået tabt?
Som det fremgår af ovennævnte, kan gamle drænkort være særdeles nyttige og selv i dag være værdiskabende. Som jordejer kan man imidlertid være i den situation, at man ikke længere har de gamle drænkort. Kort kan igennem årene være gået tabt af mange forskellige årsager. Mange gamle drænkort er gået tabt i forbindelse med handler af landbrug, hvor der i handlen kun har været fokus på nyere drænanlæg. Skifter, jordfordeling, forsvundne arkiver og skiftende forpagtninger – er andre årsager til tab af historiske drænkort.
Gamle drænkort kan være værdifulde.
I mange situationer er det muligt at finde de gamle drænkort i diverse centrale arkiver. Dette gælder især drænanlæg, der i sin tid blev projekteret og anlagt med statstilskud. Uagtet senere sammatrikuleringer, ejendomshandler og lignende, kan en professionel grundforbedringskonsulent være behjælpelig med at undersøge, om der findes gamle drænkort for specifikke arealer i diverse arkiver – og få disse frembragt.
Fremtidssikring af dine gamle drænkort
Der findes en række metoder til at sikre sine gamle (og nyere) drænkort for fremtiden. Digitalisering og elektronisk arkivering er en af metoderne. Imidlertid dækker en digitalisering af drænkort over et bredt spekter af metoder og ikke mindst kvalitet. Den simpleste form for digitalisering er i princippet en indscanning af gamle kort. Ofte er en simpel digitalisering af drænkort ikke tilstrækkelig i et moderne effektivt markdriftbrug. Integrering af drændata i f.eks. mark- og maskinstyringssystemer øger effektiviteten markant og har især betydning ved vedligeholdelse af dræn.
Ved digitalisering af drænkort forsømmes det ofte at få de meget vigtige drænbundkoter med over i digitaliseringen – gerne omsat til moderne og nugældende kotesystemer. Digitaliserede drænkort bør endvidere bestå af en ret nøjagtig geopositionering, da man ellers risikerer at bruge uforholdsmæssig meget tid på at finde gamle dræn – f.eks. ved vedligeholdelsesarbejder.
Digitaliserede drænkort kan opdateres og arkiveres elektronisk og dermed gøres til effektive operationelle værktøjer i den moderne landbrugsdrift.
Alt i alt: Pas på dine gamle drænkort!
