Miljøministeriet fusker med referenceår 1900

Når man ikke vil rokke ved konklusionerne, må forudsætningerne åbenbart ændres... DCE på Aarhus Universitet vil tydeligvis ikke have sine kvælstofmodeller udsat for kritik

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Der er efterhånden ingen grænser for erhvervsfjendtlige såkaldte miljøpolitiske tiltag mod landbrugserhvervet.

Visse politikere og aktivist-organisationer prioriterer chikane af landbrugserhvervet højere end miljøgevinster. Og ofte understøttes disse kræfter af embedsmænd, der er mere aktivistiske end fagligt kompetente.

Et af de seneste påfund er en skærpelse af referencetilstanden for god økologisk tilstand i vandområderne.

Vandrammedirektivet definerer denne tilstand således:

The values of the biological quality elements for the surface water body reflect those normally associated with that type under undisturbed conditions, and show no, or only very minor, evidence of distortion.

De biologiske kvalitetselementer (ålegræs) i vandområderne skal altså svare til, hvad der normalt forbindes med uforstyrrede forhold og udvise ingen eller kun små tegn på påvirkning.

År 1900

For nogle år siden fastlagde man denne referencetilstand til at være den tilstand, der fandtes omkring år 1900. Specielt Danmark rådede over troværdige og ret omfattende registreringer af ålegræssets dybdeudbredelse omkring år 1900.

I 2017 forsøgte DCE så at beregne en formodet kvælstoftilførsel til det marine miljø omkring 1900. Det skete i rapport nr. 241, Estimation of nitrogen concentrations from root zone to marine areas around the year 1900.

Men nu tre år senere forsøger Aarhus Universitet at løbe fra deres egen rapport, for at finde bekræftelse på universitetets kvælstofmodeller, som har været udsat for alvorlig kritik i tre årtier og i 2017 blev voldsomt miskrediteret af det internationale evalueringspanel.

DCE klamrer sig til kvælstofmodellerne

I et notat af 6. januar 2020, ”Referencetilførsler af kvælstof til brug for Vandplan 3”, forsøger Aarhus Universitet – uden dokumentation – at så ny tvivl om kvælstoftilførslens størrelse, tidsmæssige forskydning og betydning for ålegræsset.

Det flugter nemlig ikke med DCE’s opfattelse, at kvælstoftilførselen var større end de tidligere estimerede, og at der samtidig var meget ålegræs. Derfor leder DCE nu efter en lavere kvælstoftilførsel i perioden forud for 1900, som kunne underbygge deres teori om, at kvælstof hæmmer ålegræs, men at der er flere årtiers forsinkelse på ålegræssets reaktion på vækstforholdene. De vil ikke have deres kvælstofmodeller udsat for kritik.

Og når man ikke vil rokke ved konklusionen, må man pille ved forudsætningerne… Det har ikke meget med videnskab at gøre!

Manglende dokumentation

Vandrammedirektivet fra 2000 kræver, at referenceforhold fastlægges gennem videnskabelig objektivitet.

(God økologisk tilstand ifølge direktivet: ”Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold”).

Allerede i 2002 konstaterede DMU (Faglig rapport nr. 390): ”Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere sammenhænge mellem artssammensætning af fytoplankton, vandplanter og bunddyr og tilførslen af næringsstoffer fra oplandet, således som det er forudsat i vandrammedirektivet”.

Skal 40 års problemer fortsætte i Vandplan 3?

I 2002 kunne DMU altså ikke beskrive en sammenhæng mellem næringsstofudledningen fra oplandet og de biologiske kvalitetselementer, selv om netop denne sammenhæng er forudsætningen for den administration, Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen har anvendt i ca. 40 år.

Miljøstyrelsen og DMU/DCE har heller ikke siden dokumenteret en sådan sammenhæng – heller ikke i DCE’s notat af 6. januar 2020 ”Referencetilførsler af kvælstof til brug for Vandplan 3”.

DCE’s notat af 6. januar 2020 er nemlig helt uden dokumentation for sammenhæng mellem ålegræssets dybdeudbredelse og kvælstoftilførsel. Hvis en sådan sammenhæng findes, burde det være en smal sag for DCE/Aarhus Universitet at dokumentere den på baggrund af den store overvågningsindsats (pris: 50-100 mio. kr. pr. år!) gennem de seneste 45 år. Det er ikke en tilfredsstillende forklaring, at ålegræsset reagerer langsomt (20 år) på ændringer i N-tilførslen.

En helt anden sammenhæng

DHI har med Erik Rasmussens disputats ”Systematics and ecology of the Isefjord marine fauna (Denmark)” påvist en entydig sammenhæng mellem høje sommertemperaturer og tilbagegang af ålegræs, og tilsvarende en forholdsvis hurtig genkomst af ålegræs efter 3-4 år med kolde somre i begyndelsen af 1960’erne.

På den baggrund er der langt mere belæg for temperaturens effekt på ålegræs end effekten af varierende N-tilførsel.

Kvælstof er ikke omfattet af direktivet

Vandrammedirektivet indeholder ikke krav om kvælstof, men derimod krav om ”god økologisk tilstand” beskrevet ved biologiske kvalitetselementer, bl.a. ålegræs.

Da der ikke kan dokumenteres en entydig sammenhæng mellem ålegræssets dybdeudbredelse og kvælstoftilførsel, rammer det langt ved siden af direktivteksten at blande kvælstof ind i referencebegrebet.

Ministeriel vildledning

Miljøministeriet har adskillige gange gennem årene fremsat den udokumenterede påstand om en ”kobling” mellem kvælstofudledning til vandområder og dårlig miljøtilstand.

Miljøstyrelsen og DCE, AU har ligefrem fremsat direkte forkerte oplysninger om, at Vandrammedirektivet stiller kvælstofkrav. Blandt andet indeholdt et faktaark på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, ”Målrettet regulering i 2019” følgende direkte vildledende oplysning: ”Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet”.

Oplysningen er lodret forkert, idet sådanne krav ikke findes i direktivet. Ministeriet erkendte fejlen, men ville ikke korrigere den. Det gik så vidt, som at daværende miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen, lagde navn til et problematisk ministersvar, hvor han erkendte, at faktaarket ikke var i overensstemmelse med fakta, men at han alligevel ikke ville korrigere det.

Embedsværkets kamp mod landbruget er omfattende, og mange af de politiske statister er ikke bevidste om, hvor ødelæggende det er for landbruget og samfundet.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, se linket HER. Teksten blev inden da sendt til Altinget – der imidlertid afviste at bringe den).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen