I det fjerne hører jeg råbet: ”Ulven kommer!”

Myte-jægere gør tilsyneladende alt for at gøre et farligt rovdyr ufarligt – men deres indsats kunne gøre bedre gavn andre steder i landbruget…

20180301baeredygtigt-personale014

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Forleden fortalte et radioprogram om, hvordan ulven påvirker livet på landet.

Den lokale landmand skulle en aften ud og teste sin nye hammergode pandelygte. Pludselig spottede han en ulv cirka 40 meter fra sig. Hundene blev kaldt til, og han spadserede roligt hjemad. Ulven fulgte efter ham et stykke tid – hele tiden i cirka samme (relativt tætte) afstand. Ved et læhegn var ulven ikke længere at spore.

Landmanden var for cirka 12 år siden gået sammen med de lokale om at afgræsse og pleje nogle enge og overdrev. Nu var verden blevet vendt på hovedet. Hans køer var bange (for ulven). Flere kalve var blevet taget (af ulven). Det gjorde et stort indtryk på mig, da han fortalte, at en ko lige havde kælvet, og dagen efter var kalven ikke at spore, alt imens koen kaldte mere og mere desperat efter sin nyfødte…

Naboen ringede, fordi de havde fundet kalven. Eller rettere det, der var tilbage af kalven – der var et hoved og nogle knogler. Naturstyrelsen dna-testede resterne – morderen var ulven.

Mange slags omkostninger

Den slags gør ondt i økonomien. Men også andre steder.

Landmandens kone turde ikke gå ud om aftenen. Familien følte ikke længere lyst til at overnatte i det fri – børnene skulle ikke længere cykle til bussen (alene). Det var faktisk meget store indgreb i handlefriheden.

Men så kom eksperterne på banen!

I radioudsendelsen kom to ulve-eksperter fra Aarhus Universitet nu i æteren. De var meget saglige og videnskabelige. De kunne kælderkoldt konstatere, at der kun (!?) var tre drab foretaget af ulve i den vestlige verden i moderne tid. Eksperterne konstaterede også, at før den moderne tid var der masser af beretninger om drab foretaget af ulve (hovedsageligt på børn), men det kunne man ifølge forskerne ikke sammenligne. Javel, ja.

Forskerne forklarede, at frygten for ulven var den ”sociale ulv”, altså den ulv, vi forestillede os inde i hovedet. I modsætning til den ”videnskabelige” ulv – det vil sige, at ulven i virkeligheden ikke er så farlig som dens rygte.

Myter om andre ”farer”

Jeg tager hatten af for forskere, der gennem videnskaben gerne vil aflive myter. Problemet med ulven er dog, at den principielle frygt er reelt begrundet. Den er et rovdyr. Den tager relativt store dyr. Det er dokumenteret. Den tager ikke så mange (endnu). Desuden kan ”forbrugeren” (mennesket), der bor på landet, ikke fravælge ”produktet” (ulven).

Jeg savner dog entusiastiske myte-jægere på andre områder.

F.eks. i forhold til planteværnsmidler. Her er der helt utroligt mange myter om faren – selv om seriøse undersøgelser gang på gang har frikendt eksempelvis Roundups omstridte aktivstof glyphosat for at være sundhedsskadeligt.

I modsætning til ulven er ikke én eneste skabning nogensinde omkommet som følge af moderne og godkendte sprøjtemidler i Danmark – hvor vi i øvrigt har verdens skrappeste pesticid-kontrol-system. Disse midler – eller ”sprøjtegifte”, som de så smart bliver kaldt af landbrugets fjender – er jo i realiteten antigift, fordi de fjerner svampe-giftstoffer fra madvarer samt redder afgrøder fra at gå til i insektangreb og ukrudt.

Mulighed for fravalg

I Danmark bruger vi i international sammenhæng planteværnsmidler på et minimalt niveau. Så meget som nødvendigt men så lidt som muligt, som vi siger.

I en verden med et stigende behov for fødevarer er pesticiderne dog helt uundværlige i en daglig kamp for at øge udbytterne. Og hvis man alligevel – stik imod videnskabens konklusioner – er bange for sprøjtemidler, kan man jo købe produkter, hvor de ikke anvendes. Der er altså mulighed for et fravalg, i modsætning til historien om ulven.

Måske disse forskere kan inspirere andre?

Tak til videnskaben.

Tak til myte-jægerne.

Jeg håber, at de her omtalte universitets-ulve-forskere vil inspirere deres kolleger til aktivt at jage manges ubegrundede frygt for planteværnsmidler. I forhold til ulven vil jeg – indtil ulve-forskerne måtte have fået mig omvendt – stadig mene, at Danmark er uegnet for ulve!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, du kan læse onlineversionen via linket HER).

Scroll to Top