Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Forleden fortalte et radioprogram om, hvordan ulven påvirker livet på landet.
Den lokale landmand skulle en aften ud og teste sin nye hammergode pandelygte. Pludselig spottede han en ulv cirka 40 meter fra sig. Hundene blev kaldt til, og han spadserede roligt hjemad. Ulven fulgte efter ham et stykke tid – hele tiden i cirka samme (relativt tætte) afstand. Ved et læhegn var ulven ikke længere at spore.
Landmanden var for cirka 12 år siden gået sammen med de lokale om at afgræsse og pleje nogle enge og overdrev. Nu var verden blevet vendt på hovedet. Hans køer var bange (for ulven). Flere kalve var blevet taget (af ulven). Det gjorde et stort indtryk på mig, da han fortalte, at en ko lige havde kælvet, og dagen efter var kalven ikke at spore, alt imens koen kaldte mere og mere desperat efter sin nyfødte…
Naboen ringede, fordi de havde fundet kalven. Eller rettere det, der var tilbage af kalven – der var et hoved og nogle knogler. Naturstyrelsen dna-testede resterne – morderen var ulven.
Mange slags omkostninger
Den slags gør ondt i økonomien. Men også andre steder.
Landmandens kone turde ikke gå ud om aftenen. Familien følte ikke længere lyst til at overnatte i det fri – børnene skulle ikke længere cykle til bussen (alene). Det var faktisk meget store indgreb i handlefriheden.
Men så kom eksperterne på banen!
I radioudsendelsen kom to ulve-eksperter fra Aarhus Universitet nu i æteren. De var meget saglige og videnskabelige. De kunne kælderkoldt konstatere, at der kun (!?) var tre drab foretaget af ulve i den vestlige verden i moderne tid. Eksperterne konstaterede også, at før den moderne tid var der masser af beretninger om drab foretaget af ulve (hovedsageligt på børn), men det kunne man ifølge forskerne ikke sammenligne. Javel, ja.
Forskerne forklarede, at frygten for ulven var den ”sociale ulv”, altså den ulv, vi forestillede os inde i hovedet. I modsætning til den ”videnskabelige” ulv – det vil sige, at ulven i virkeligheden ikke er så farlig som dens rygte.
Myter om andre ”farer”
Jeg tager hatten af for forskere, der gennem videnskaben gerne vil aflive myter. Problemet med ulven er dog, at den principielle frygt er reelt begrundet. Den er et rovdyr. Den tager relativt store dyr. Det er dokumenteret. Den tager ikke så mange (endnu). Desuden kan ”forbrugeren” (mennesket), der bor på landet, ikke fravælge ”produktet” (ulven).
Jeg savner dog entusiastiske myte-jægere på andre områder.
F.eks. i forhold til planteværnsmidler. Her er der helt utroligt mange myter om faren – selv om seriøse undersøgelser gang på gang har frikendt eksempelvis Roundups omstridte aktivstof glyphosat for at være sundhedsskadeligt.
I modsætning til ulven er ikke én eneste skabning nogensinde omkommet som følge af moderne og godkendte sprøjtemidler i Danmark – hvor vi i øvrigt har verdens skrappeste pesticid-kontrol-system. Disse midler – eller ”sprøjtegifte”, som de så smart bliver kaldt af landbrugets fjender – er jo i realiteten antigift, fordi de fjerner svampe-giftstoffer fra madvarer samt redder afgrøder fra at gå til i insektangreb og ukrudt.
Mulighed for fravalg
I Danmark bruger vi i international sammenhæng planteværnsmidler på et minimalt niveau. Så meget som nødvendigt men så lidt som muligt, som vi siger.
I en verden med et stigende behov for fødevarer er pesticiderne dog helt uundværlige i en daglig kamp for at øge udbytterne. Og hvis man alligevel – stik imod videnskabens konklusioner – er bange for sprøjtemidler, kan man jo købe produkter, hvor de ikke anvendes. Der er altså mulighed for et fravalg, i modsætning til historien om ulven.
Måske disse forskere kan inspirere andre?
Tak til videnskaben.
Tak til myte-jægerne.
Jeg håber, at de her omtalte universitets-ulve-forskere vil inspirere deres kolleger til aktivt at jage manges ubegrundede frygt for planteværnsmidler. I forhold til ulven vil jeg – indtil ulve-forskerne måtte have fået mig omvendt – stadig mene, at Danmark er uegnet for ulve!
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, du kan læse onlineversionen via linket HER).
Det er dog den værste gang ævl igen fra landbruget. Frygt og angst kan behandles og dyr kan beskyttes. Kom ind i kampen og stop tuderiet. Hvis vi ikke kan tro på en saglig udsendelse af to dygtige forskere der ved hvad de snakker om, hvad kan vi så tro på? En forskræmt jurist? Skomager bliv ved din læst..
Det har du ret i Vibeke, så hold du dig nu til at være skolelærer i stedet for altid at svine andre mennesker til, det ville klæde dig gevaldigt.
Enig Jan hun er et meget dårlig eksempel at have til at gå løs og indoktrinere andre folks børn med hendes holdninger
En super god opslag,. Nej vi skal ikke ha det rovdyr i jylland. De såkaldte eksperter aner ikke en skid om noget som helst og sjællænderne skal ikke bestemme om den skal være her, de kan faktisk ikke engang tillade dem at deltag i spørgsmålet
ENIG!!
De herrer ulvehadere burde måske gå ind og læse fakta om ulven i stedet for myterne! Hvem er det lige her, der udbreder myter i stedet for fakta?
I har hermed lektier for givet jer af danske folkeskolelærere, der ved, hvad de snakker om.
Sorry,hvad fakta om ulve mener du modstander skal læse om. Problemer de giver for husdyrholder i snart alle lande de lever.Angreb på mennesker(så sent som 4 dage tilbage i Canada) ? Er dette de fakta vi skal læse om, og vil du kalder de problemer myther?
Et fantastisk godt skriv Tak for det.
Hvor findes de der “Fakta “der råbes om konstant? Forstår ikke rigtigt hvorfor myter og fakta altid bringes på banen i skriv om ulven? Var det ikke en idé for alle fakta rytterne at tage ud hvor ulven færdes?medbring en madpakke og et liggeunderlag og læg jer til at sove derude hvor den virkelige verden er oplev det søøøje dyr på tæt hold og i aktion.
Sjovt du nævner at gå i skoven i ulveland. Har lige overnattet derude to nætter med børnebørn. Tænk at du magter at vide noget om hvor dejligt det var. Vi så ikke ulven, men jeg er sikker på den så os. Tænk du kunne læse det i Femina. Er det ikke det blad du har al din viden fra fru Brandt?
Må jeg spørge hvad skov?
Hvordan kan nogen overhovedet have tillid til eller tro på denne Vibeke Eis eller hvad hun lige kalder sig pt. Hun har flere profiler og dæknavne som hun bruger efter forgodtbefindende.
Hun går ikke af vejen for at gå ind på andres private internetsider samt deres arbejdsplads’s internetsider for at skrive nederdrægtige og løgnagtige anmeldelser helt alene fordi at hun ikke deler vedkommendes politiske mening.
Ovenstående kan naturligvis dokumenteres, og fortæller en hel del om hendes personlighed