Hvad er op og ned på spildevandsbelastningen i Danmark?

Kommunerne scorer kassen på overløb – fortæller Bæredygtigt Landbrugs journalist Jens Sillesen i denne gennemgang af spildevands-fakta

urenset-spildevand

Renseanlæggene i Danmark behandler meget store mængder af meget forurenet spildevand, og derfor er det naturligvis vigtigt, at der er styr på området.

Der er meget store mængder urenset spildevand, der løber direkte ud i vandløbene i Danmark. Det kan vi i Bæredygtigt Landbrug se af de data, vi har fået aktindsigt i.

I København drejer det sig om bypass, hvor det ledes urenset eller kun mekanisk renset (hvor vandet er ledt gennem et filter, der populært tager møtrikker og kondomer) udenom renseanlægget. Det er dette, der har været fremme i TV2 Lorry.

I Danmark renser vi normalt også spildevandet biologisk og kemisk.

I gennemsnit løber der omkring 50 mio. kubikmeter urenset overløbsvand ud fra danske rensningsanlæg om året. Det drejer sig om overløb, hvor regnvand presser spildevand ud i åerne. Man regner med, at det er ca. 20 %, der er spildevand, og ca. 80 % der er regnvand, i disse overløb.

Ingen kender indhold eller mængde

Problemet med denne opgørelse er, at den ikke bygger på målinger. De måler hverken indholdet eller mængden.

Spildevandet indeholder ikke bare kvælstof og fosfor. Der er også store mængder organisk materiale. Derudover kan der være store koncentrationer af E. Coli og intestinale enterokokker – altså fra afføring, men også tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer.

I stedet for at måle har man lavet en tabel, der bygger på 5-6 målinger tilbage fra 1990. Renseanlæggene vurderer (i stedet for at måle med en simpel flowmåler), hvor stor en mængde, der er løbet ud. Man tager en forudbestemt værdi for kvælstof, fosfor, organisk stof – BI5 og COD.

Det vil sige, at man slet ikke måler det.

Samtidig måler man heller ikke mængden. Det lader man op til rensningsanlægget selv at vurdere. Renseanlæggene gør det meget forskelligt, og vælger selv hvordan. Nogle steder laver man faktisk flowmålinger. Andre steder er det bare en teoretisk vurdering. Nogle steder indberetter man hele overløbet, andre steder beregner man det først efter 10 minutter. Når man ikke måler med en flowmåler, så kan overløb og decidererede udslip forekomme uden at blive registreret.

En gennemgang af data viser endvidere, at der er mange fejl i indberetningerne til den såkaldte PULS-database. Der er steder, hvor man i årevis har fejlindberettet og har undladt at rette det, selvom man er blevet bedt om det. Dette giver ikke nogle former for sanktioner.

Gratis at udlede gennem overløb

Kommunerne/renseanlæggene betaler for den mængde stoffer, de udleder efter rensning. Så når BIOFOS/HOFOR har renset Københavns spildevand, så betaler de efter hvor mange tons fosfor, kvælstof og andre stoffer, der er tilbage i vandet. Det er anderledes for det, de udleder gennem overløb og bypass – det er gratis. Så jo mere et renseanlæg lader løbe udenom/over, desto billigere bliver det for dem, samtidig med at det sviner naturen.

Som reglerne er nu, bliver de mængder kvælstof, som rensningsanlæg ikke registrerer, automatisk tillagt landbruget. For hvis man ikke ved, hvor kvælstof kommer fra, har man lavet det sådan, at man må gå ud fra, at det kommer fra landbruget. Derfor rammer det ikke bare miljøet, men også landbruget.

Det, der ledes ud i København gennem bypass, bliver ikke registreret i de officielle statistikker. Ifølge en aktindsigt kan vi se, at det ER indberettet til Miljøstyrelsen, men det er åbenbart ikke kommet med i den årlige punktkilderapport fra Novana. Det ser ud til, at det i gennemsnit er 168 tons kvælstof de seneste fem år. Vi ved ikke, om dette bliver pålagt landbruget, eller om det kører helt uden om systemet.

Renseanlæggene skal altså betale for de mængder af stoffer, der er i det rensede vand. Det bliver bestemt ved at lave kontrolmålinger af spildevandet. Alt efter størrelsen på renseanlæggene bliver der målt mellem 2 og 24 gange i løbet af et år.

Renseanlæggenes eget valg…

Det er renseanlæggene, der selv står for disse målinger. Der er krav om, hvor mange gange i løbet af et år, de skal måle, men ikke hvornår. I princippet kan de lave en måling og kassere den, hvis de ikke kan lide resultatet. De kan vælge at lave målingerne på et tidspunkt, hvor de ved, at der ikke er stort indhold af forurening i vandet.

De bestemmer med andre ord selv, hvor meget de skal betale, og om de overholder reglerne for indhold i renset spildevand – de kan nemlig bare tage nye prøver.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top