Fifleri i de kommende vandplaner

Det er under al kritik at flytte referenceåret, så forskerne får det slutresultat, de ønsker – skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

20180301baeredygtigt-personale014

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Vi kender klagesangen:

Kvælstof (N) giver alger (klorofyl-a). Alger skygger i vandsøjlen, så ålegræsset ikke kan udbredes til dybere vande – og ålegræs, det er lige præcis det, der skal mere af, så kystvandene kan komme i god tilstand.

Når vi nu ved, at landbruget udleder nitrat, så er det nok også landbrugets skyld, at ålegræsset ikke kommer frit frem – det er i hvert fald teorien. Men ny viden lægger endnu en bombe under teorien.

Hov – dansk landbrug er slet ikke så skidt for miljøet!

Lad mig springe til år 1900.

År 1900 er de danske vandplaners hellige gral. År 1900 er kendetegnet ved, at vi på dette tidspunkt har gode videnskabelige fortegnelser over udbredelsen af ålegræs. År 1900 er derfor fastlagt som reference efter vandrammedirektivet. År 1900 er kendetegnet som det sublime (høj tilstand, svarende til uberørt eller meget lidt berørt). Målsætningen er lidt lavere end høj, nemlig god tilstand.

Der er imidlertid opstået et ”problem”. DCE, Aarhus Universitet, har fundet ud af, at der er betydelig mere N i år 1900 end hidtil antaget. Det er jo i virkeligheden et glædens budskab, fordi dansk landbrug slet ikke er så skidt for miljøet, og pilen officielt i stedet for peger nye steder hen (spildevand, fosfor, miljøfremmede stoffer, krabber, m.v.).

Kreativ men kritisabel øvelse

I stedet for at tage tyren ved hornene og erkende, at der ikke er en ensidig sammenhæng mellem N-koncentration og ålegræs, hvad gør man så? Man fifler i stedet med referencen! Det er faktisk en ret kreativ øvelse. Øvelsen består i, at man påtænker at fastholde referencen for ålegræs til år 1900, men man flytter referencen fra år 1900, hvad angår klorofyl.

Genialt, ikke!? Det er uklart, hvor man i tid, sted og rum flytter klorofyl-referencen hen. Er det bondestenalderen eller nøje udvalgte vandløb i dag? Tja – jeg er ret sikker på, at Aarhus Universitet nok skal finde på noget, så modellen passer – når nu virkeligheden i år 1900 ikke duer.

Det er første gang, jeg har hørt, at forskere vil flytte genstanden for en videnskabelig undersøgelse (sammenhængen mellem N, klorofyl og ålegræs) til omstændigheder, der har dårligere data, om nogen overhovedet!

Referencen har aldrig været der…

Hvis tankerne realiseres, bliver resultatet, at der kommer en reference for klorofyl-a og ålegræs, der ikke har noget med hinanden at gøre. I den situation kan man allerede på forhånd og med sikkerhed sige, at et sådant økosystem aldrig har eksisteret… I det tilfælde er referencen ikke uberørt eller lidt berørt. Referencen har nemlig aldrig været der. Det strider mod sund fornuft og synes i øvrigt helt uforeneligt med vandrammedirektivet.

Grundlaget for de kommende vandplaner er skåret i granit. De kom med den internationale forsker-evaluering. Evalueringen roste bl.a. år 1900 som reference, fordi Danmark var fri for ekspertudtalelser (modeller), og den nuværende lysdæmpningsmodel (Kd) blev udstillet så misvisende, at landbruget skulle fjerne mere end 100 % af nitratudledningen i mindst ét opland.

Min anbefaling er: Hold fast i år 1900 som reference for klorofyl såvel som ålegræs.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse landbrugsmedier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs version via linket HER, hvis du abonnerer på avisen – eller Maskinbladets udgave HER).

Scroll to Top