Vi glemmer en tak til danske landmænd

Det er velfortjent at rose sundhedspersonale, politi og butiksansatte under coronakrisen, men vi skal også huske fødevareproducenterne, skriver Jan Køpke Christensen

høst

Af Jan Køpke Christensen, 1. suppleant til Folketinget i Syd- og Sønderjylland (Nye Borgerlige), Løjt Storegade 19, Aabenraa

Corona har med et slag reduceret CO2-udledningen. Men helse og overlevelse kommer før alt andet, for eksempel klimatunge turistrejser, forretningsrejser, etc.

Alle – inklusive mig selv – roser sundhedspersonale, politi og butiksansatte. Det er velfortjent, men vi glemmer det danske landbrug.

Danske landmænd står op hver morgen for at malke, muge, så og høste, fodre, pløje, så sulten ikke indfinder sig hos menneskeheden.

Tænk på det, inden du næste gang hakker på vores dygtige landbrug og dets klimaaftryk, alt imens du selv udleder CO2 i stor stil uden livsvigtig grund.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen JydskeVestkysten. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top