Af Søren Vestergaard, formand for Værebro Å Vandløbslaug
Det har taget Miljø- og Fødevareklagenævnet cirka tre år at komme frem til en afgørelse i vores klagesag om et fællesregulativ i Værebro Å.
Heldigvis blev fællesregulativet (udarbejdet af NIRAS for Egedal Kommune) ophævet af Klagenævnet.
Men lad mig starte historien et andet sted: Siden vi indgav vores klage tilbage i år 2017, er der løbet rigtig meget vand i åen – altså i en fysisk forstand.
Der er blevet ændret vedligeholdelsesmetode, så Værebro Å igen bedre kan håndtere vandet, og det har massiv positiv betydning for bl.a. landbruget i området. Jeg skal skynde mig at takke de lokale politikere, der efter sidste kommunalvalg indså, hvor stor en katastrofe de enorme vandmængder i Værebro Å har været – uden at det i øvrigt har givet nogen positiv natur- eller miljøeffekt. I 2017 var der 154 dage med oversvømmede natur- og landbrugsarealer – det ser meget bedre ud i dag.
På landsplan er vi på vej – men ikke i mål
I gamle dage, hvor afvanding fungerede, var der rigkær og ekstremrigkær i Værebro Å-systemet. Det er forsvundet i takt med tilførsel af spildevand og alt for høj vandstand i Værebro Å. Jeg er overbevist om, at det kommer igen, når vandstanden når et rimeligt niveau – det håber jeg da, og det vil jeg arbejde for.
Jeg leverer gerne selv vores kvalitetsgrovfoder til heste fra Knardrupgaard, rundt om i hele landet. Når jeg i dén forbindelse passerer de jyske vandløb, så ringer jeg gerne til de folk, der har været med til at afhjælpe problematikken omkring Værebro Å, så de forstår, hvor galt det er andre steder, hvor man bare lader stå til.
Vi er på rette vej, men vi er absolut ikke i mål. Vi skal have naturværdierne tilbage – og der arbejdes stadig på et større klimaprojekt for hele Værebro Å-systemet – for derved at sikre en varig løsning for natur, by og land.
Vigtige juridiske argumenter fra BL
Værebro Å har været en lang og sej kamp – og der har været rigtig mange mennesker involveret, både de lokale lodsejere, vores lokale landboforeninger (Gefion og Agrovi) og unikke enkeltpersoner, hvis hjælp og kompetencer har været helt uundværlige i denne sag.
Jeg vil også minde om juridisk assistance fra Bæredygtigt Landbrug, der leverede et juridisk skriv til mig, som jeg indsendte som en del af klagesagen – det var lige præcis de juridiske argumenter fra Bæredygtigt Landbrug, Klagenævnet brugte som begrundelse for at ophæve fællesregulativet.
Jeg er optimistisk for fremtiden, og jeg håber, at vi kan fortsætte det positive samarbejde på tværs af kommuner, foreninger, lodsejere og landsdækkende interesseorganisationer. Jeg håber på, at Værebro Å bliver til en positiv klima-case for landbrug, natur og miljø – der kan bruges i resten af landet i fremtiden.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug – hvis du abonnerer på avisen, kan du læse onlineversionen HER. Skribenten har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
