Af Poul Vejby-Sørensen, ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Miljøministeriet har ikke rettet ind efter Folketingets beslutning og de faglige kendsgerninger omkring afvanding af landbrugsarealer.
Embedsværket har ændret spillereglerne gang på gang – med eller uden politisk godkendelse.
I det følgende opridses roderiet omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som ”kunstigt” eller ”stærkt modificeret”, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.
Vor tids store oversvømmelser har baggrund i en forfejlet vandløbsadministration og de ministerielle kontorers generelle modstand mod afvanding.
I en tid med stigende nedbørsmængde har vandløbsmyndighederne reduceret vandløbenes kapacitet: Vandafledningen forhindres af manglende grødeskæring, manglende oprensning og manglende bortgravning af blokerende sandbanker.
Kommunerne og nogle involverede ingeniørfirmaer sætter kikkerten for det blinde øje og bruger forkerte data i vandløbsmodellerne for at nå frem til fejlkonklusionen om, at det ikke nytter noget at vedligeholde vandløb. Det er grotesk!
Resultaterne ses blandt andet langs Gudenåen her i vinteren 2020. Den forhøjede vandstand betyder milliardomkostninger.
Vandråd og kommuner holdt for nar
Vandrådene arbejdede i sidste sæson med klassificering af vandløb. I mange tilfælde, hvor vandråd indstillede et vandløb som stærkt modificeret, og hvor den pågældende kommune gjorde det samme, kuldlastede Miljøstyrelsen vurderingerne med baggrund i en rapport, som embedsværket på forhånd havde fået lavet hos Orbicon. Rapporten handlede om ”en metode til vurdering af areal- og afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering”.
Dermed blev vandrådsarbejdet og vandløbsmyndighederne underkendt af ministeriet, selv om ministeriet gang på gang har henvist til, at det er kommunerne, der er vandløbsmyndighed, og at ministeriet af denne grund er uden ansvar for oversvømmelserne på trods af Miljøstyrelsens mangeårige rådgivning til kommunerne om at undlade vedligehold og grødeskæring. Ministeriets formål har været at hæve vandstanden i vandløbene og skabe mere oversvømmelse i direkte strid med vandløbslovens formålsparagraf og dens § 27.
”Stærkt modificerede vandområder”, hvor der er landbrugsdræn
Ministeriet forsøgte i årevis at omgå vandrammedirektivets bestemmelser om, at landbrugsdræn skulle tages i betragtning ved klassificering af vandløb. Da man var tvunget til at medtage ”dræn” i miljømålsloven, forsøgte man i første omgang at indsætte en supplerende tekst, hvor landbrugsdræn blev undtaget. Helt i strid med vandrammedirektivet og EU-Kommissionens Guidance no. 4.
Senere opfandt ministeriet så en helt særlig begrundelse for ikke at følge direktivet.
Miljøministeriet anbefaler ”ændret vedligeholdelse”
I ”Bilag 12 Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerede vandområder” fra maj 2012 skriver ministeriet:
”Vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, skal som udgangspunkt ikke udpeges som stærkt modificerede. Dette skyldes, at der kan opnås god økologisk tilstand enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering, uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning.”
Her går ministeriet på tværs af direktivteksten. Og ministeriet begrunder afvigelsen med muligheden for ændret vedligeholdelse eller restaurering uden negativ indvirkning på den landbrugsmæssige dræning.
Men denne meget teoretiske mulighed afskaffes et par år senere.
Folketinget afskaffer ”ændret vedligeholdelse”
I ”Aftale om Vækstplan for Fødevarer” af 2. april 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, hedder det:
”Aftaleparterne er enige om, at ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring ikke indgår i kataloget, da det er meget vanskeligt at afgrænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det derfor heller ikke har været muligt at fastlægge en kompensationsmodel for lodsejerne.”
Denne usikkerhed skyldes, at Miljøministeriet år efter år har forsømt at lave de konsekvensvurderinger, som EU kræver. Og politikerne har erkendt, at ”ændret vandløbsvedligeholdelse” kan føre til uoverskuelige erstatningskrav.
Den 4. november 2015 bekræfter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i et brev til kommunerne, at ændret vedligeholdelse af vandløbene ikke indgår som virkemiddel i vandområdeplanen”.
Dumpekarakter til ministeriet
Miljøministeriet har altså anvist en løsningsmodel for ikke at klassificere de pågældende vandløb som stærkt modificerede.
Derefter har Folketinget – i et forbigående moment af realisme – elimineret denne løsningsmodel.
Men Miljøministeriet har forsømt at konsekvensrette instruktionen efter de faktiske forhold.
Hertil kommer, at de opstrammede kriterier for vandløbs slyngningsgrad og fysiske indeks forøger risikoen for manglende målopfyldelse med deraf uoverskuelige konsekvenser.
Dette forløb understreger vigtigheden af, at alle vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, som udgangspunkt skal udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.
Vandløbsmyndighederne gaber over langt mere, end de kan gennemføre ordentligt. Der er målsat alt for mange vandløb til, at indsatserne kan gennemføres forsvarligt. Det fører til lovløshed, hvor myndighederne massivt overtræder vandløbslovgivningen.
Hvor er miljøministeren, og hvor er politikerne?
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion HER).
