Roden til meget ondt: Fejlklassificering af vandløb

Vandløb med landbrugsdræn bør klassificeres som kunstige eller stærkt modificerede vandområder – skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Miljøministeriet har ikke rettet ind efter Folketingets beslutning og de faglige kendsgerninger omkring afvanding af landbrugsarealer.

Embedsværket har ændret spillereglerne gang på gang – med eller uden politisk godkendelse.

I det følgende opridses roderiet omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som ”kunstigt” eller ”stærkt modificeret”, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Vor tids store oversvømmelser har baggrund i en forfejlet vandløbsadministration og de ministerielle kontorers generelle modstand mod afvanding.

I en tid med stigende nedbørsmængde har vandløbsmyndighederne reduceret vandløbenes kapacitet: Vandafledningen forhindres af manglende grødeskæring, manglende oprensning og manglende bortgravning af blokerende sandbanker.

Kommunerne og nogle involverede ingeniørfirmaer sætter kikkerten for det blinde øje og bruger forkerte data i vandløbsmodellerne for at nå frem til fejlkonklusionen om, at det ikke nytter noget at vedligeholde vandløb. Det er grotesk!

Resultaterne ses blandt andet langs Gudenåen her i vinteren 2020. Den forhøjede vandstand betyder milliardomkostninger.

Vandråd og kommuner holdt for nar

Vandrådene arbejdede i sidste sæson med klassificering af vandløb. I mange tilfælde, hvor vandråd indstillede et vandløb som stærkt modificeret, og hvor den pågældende kommune gjorde det samme, kuldlastede Miljøstyrelsen vurderingerne med baggrund i en rapport, som embedsværket på forhånd havde fået lavet hos Orbicon. Rapporten handlede om ”en metode til vurdering af areal- og afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering”.

Dermed blev vandrådsarbejdet og vandløbsmyndighederne underkendt af ministeriet, selv om ministeriet gang på gang har henvist til, at det er kommunerne, der er vandløbsmyndighed, og at ministeriet af denne grund er uden ansvar for oversvømmelserne på trods af Miljøstyrelsens mangeårige rådgivning til kommunerne om at undlade vedligehold og grødeskæring. Ministeriets formål har været at hæve vandstanden i vandløbene og skabe mere oversvømmelse i direkte strid med vandløbslovens formålsparagraf og dens § 27.

”Stærkt modificerede vandområder”, hvor der er landbrugsdræn

Ministeriet forsøgte i årevis at omgå vandrammedirektivets bestemmelser om, at landbrugsdræn skulle tages i betragtning ved klassificering af vandløb. Da man var tvunget til at medtage ”dræn” i miljømålsloven, forsøgte man i første omgang at indsætte en supplerende tekst, hvor landbrugsdræn blev undtaget. Helt i strid med vandrammedirektivet og EU-Kommissionens Guidance no. 4.

Senere opfandt ministeriet så en helt særlig begrundelse for ikke at følge direktivet.

Miljøministeriet anbefaler ”ændret vedligeholdelse”

I ”Bilag 12 Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerede vandområder” fra maj 2012 skriver ministeriet:

”Vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, skal som udgangspunkt ikke udpeges som stærkt modificerede. Dette skyldes, at der kan opnås god økologisk tilstand enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering, uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning.”

Her går ministeriet på tværs af direktivteksten. Og ministeriet begrunder afvigelsen med muligheden for ændret vedligeholdelse eller restaurering uden negativ indvirkning på den landbrugsmæssige dræning.

Men denne meget teoretiske mulighed afskaffes et par år senere.

Folketinget afskaffer ”ændret vedligeholdelse”

I ”Aftale om Vækstplan for Fødevarer” af 2. april 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, hedder det:

”Aftaleparterne er enige om, at ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring ikke indgår i kataloget, da det er meget vanskeligt at afgrænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det derfor heller ikke har været muligt at fastlægge en kompensationsmodel for lodsejerne.”

Denne usikkerhed skyldes, at Miljøministeriet år efter år har forsømt at lave de konsekvensvurderinger, som EU kræver. Og politikerne har erkendt, at ”ændret vandløbsvedligeholdelse” kan føre til uoverskuelige erstatningskrav.

Den 4. november 2015 bekræfter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i et brev til kommunerne, at ændret vedligeholdelse af vandløbene ikke indgår som virkemiddel i vandområdeplanen”.

Dumpekarakter til ministeriet

Miljøministeriet har altså anvist en løsningsmodel for ikke at klassificere de pågældende vandløb som stærkt modificerede.

Derefter har Folketinget – i et forbigående moment af realisme – elimineret denne løsningsmodel.

Men Miljøministeriet har forsømt at konsekvensrette instruktionen efter de faktiske forhold.

Hertil kommer, at de opstrammede kriterier for vandløbs slyngningsgrad og fysiske indeks forøger risikoen for manglende målopfyldelse med deraf uoverskuelige konsekvenser.

Dette forløb understreger vigtigheden af, at alle vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, som udgangspunkt skal udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.

Vandløbsmyndighederne gaber over langt mere, end de kan gennemføre ordentligt. Der er målsat alt for mange vandløb til, at indsatserne kan gennemføres forsvarligt. Det fører til lovløshed, hvor myndighederne massivt overtræder vandløbslovgivningen.

Hvor er miljøministeren, og hvor er politikerne?

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion HER).

Del:

15 kommentarer til “Roden til meget ondt: Fejlklassificering af vandløb”

  1. Undskyld men det er da det rene sludder. Vandløb bliver hverken kunstige eller stærkt modificerede af at modtage drænvand. For at komme til den konklusion skal man have indtaget alt for store mængder drænvand… Vandløbslovgivningen og vandafledning en ligger fast i form af vandløb regulativer. Er de ikke overholdt har landmanden en sag og skal klage, hvis de er overholdt stik piben ind og ti stille. Mens skribenten hyggede sig med et køligt glas drænvand oplevede vi andre en ekstrem vejr situation med rekordnedbør. Efter 14 dages tørvejr er åerne tilbage i deres leje. På åsengen ligger store mængder sediment aflejret, præcis som naturens love foreskriver. Hvis P.V.S. tog en tommestok med til Vandløbet og målte bredden, ville han se, at åen havde tilpasset sig til vandmængden og var blevet bredere. For i modsætning til P.V.S. kender Vandløbet naturens love. Francis Bacon skrev i 1620 vil du herske over naturen , så må du adlyde hendes love. En anden klog mand Gilbert White skrev i 1950. Oversvømmelser er Guds værk. Oversvømmelsers skader er stort set menneskers værk.

    1. Allan Holm Nielsen

      Kære Jørn. Hvis vandet ikke havde løbet der, uden der var tilført drænvand, så er det vel kunstigt? Og hvis man tilmed har gravet renden aktivt – ikke ladet naturen danne den “tilfældigt” så er den vel også kunstig. Eller er det helt umuligt at se?

  2. Hvis vandløb bliver kunstige eller stærkt modificerede af at modtage drænvand, bliver Nielsen så til en kloak hvis jeg urinerer i Victoriasøen?
    Har BL. overset at vi har haft historisk megen regn det sidste halve år?

  3. Poul Vejby-Sorensen

    Jørn Chemnitz og Jørn Kolbeck forsøger at sprede misinformation om, ”at vandløb ikke bliver hverken kunstige eller stærkt modificerede af at modtage drænvand”.

    Realiteten er, at ”drænvand” er en særlig ren fraktion af vandløbenes indhold. Og hvis ikke vandløbene modtog dette drænvand, var miljøtilstanden i såvel vandløb som fjorde ilde stedt.
    Så et eller andet sted har de jo lidt ret i deres anskuelse.

    Men det er bare slet ikke ”drænvand”, sagen drejer sig om. Det er derimod afvandingsinstallationen ”dræn” – herunder ”landbrugsdræn”, der skal respekteres. Vandløbenes vandspejl skal naturligvis holdes under drænenes udløb, ellers stopper det hele til og bliver ødelagt. Store arealer forsumper, og generationers anstrengelser for at gøre Danmark beboeligt i by og på land saboteres.

    Jeg må derfor anmode d’herrer Jørn om at læse artiklen igen, hvis de overhovedet har en intention om at forstå, hvad vandløbsklassifikation går ud på.
    Så kan de gemme historierne om Francis Bacon, Gilbert White og Victoriasøen til et bedre formål.

    Mvh
    Poul Vejby-Sørensen

    1. Poul – det er jo helt vildt det du skriver “at vandløb er stærkt modificerede eller kunstige hvis de modtager drænvand”. Sagens kerne er at nedbørshændelser nu pga. klimaforandringer er meget større, mange vandløb er rettet ud, så de eroderer brinker og skaber forøget sandvandring, ligesom også dræn ved store nedbørshændelser smider en masse sand ud i vandløbene. Da vandløbene er regulerede smides sand ikke på land, som i et slynget vandløb, men transporteres med strømmen og lægger sig først når vandhastigheden falder længere nedstrøms. Løsningen er ikke at grave vandløbene dybere, men at holde afstand til vandløbene og genoprette deres oprindelige funktion og vandtilbageholdelse. De drænede jorde har mange steder sat sig og er nu helt uegnede til andet end afgræsning.

  4. Poul Vejby-Sorensen

    Jakob Larsen – hvad er det, der er så vildt?
    Det vildeste er, at myndighederne har overtrådt både dansk lovgivning og EU-direktiv.

    Som allerede forklaret drejer det sig ikke om ”drænvand” (kemi), men om at drænanlæg skal kunne aflede til vandløb (fysik). Og det kan ikke lade sig gøre, hvis vandstanden i vandløbet er for høj, fordi der ikke er oprenset og vedligeholdt som foreskrevet i vandløbsloven.
    Hvis vandløbsmyndighederne havde fulgt vandløbsloven og EU’s vandrammedirektiv, havde vi ikke haft problemer. Men det har myndighederne IKKE. De har fiflet med regulativerne – herunder manningtal (udtryk for ”modstand” i vandløbet såsom grøde). Vedligeholdelsen af danske vandløb er siden midt i 1970’erne blevet forsømt, så vandstanden er steget mellem en halv og en hel meter, hvilket har medført skader på drænanlæg og store oversvømmelser.
    Du har ret i, at klimaforandringer har medført stigende nedbørsmængder. Men netop derfor bør vi opretholde vandløbenes vandafledningsevne og ikke formindske den! (Lovens § 27: ”Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres”).
    Det drejer sig ikke om, at ”grave vandløb dybere”, som du skriver. Det drejer sig om, at opretholde den oprindelige skikkelse og vandføringsevne.
    Kun hvis drænene virker, så jorden er afvandet, har den en buffervirkning og kan tilbageholde vand i porerne. Hvis jorden er vandfyldt, har den ikke denne buffervirkning.
    Det er en skrøne, at problemerne opstår, fordi jorden har sat sig. Jorden sætter sig ikke under drænene, så drænene sætter sig almindeligvis ikke. Men hvis vandstanden i vandløbet stiger op til en meter pga. manglende vedligeholdelse, er det jo klart, det giver problemer.

    1. Det er vildt at du vil klassificere ALLE vandløb, der modtager drænvand som kunstige eller stærkt modificerede, så vil stort set alle vandløb kunne puttes i en boks med lempet målsætning og det kan vidst ikke være tanken bag vandrammedirektivet. Regulativer skal overholdes hverken mere eller mindre. Du modsiger dig selv såfremt du både mener at en regulativmæssig vandføringsevne er ok – samtidig med at denne skal kunne fastholde en uændret vandstand i en klimasituation med øget nedbørsmængde. Ingen regulativer er udformet så alle ekstremvandføringssituationer kan afledes uden oversvømmede ånære arealer.
      Kan du ikke fortælle mig hvor meget vand, der kan tilbageholdes i en tør jord? – tror du ikke hurtigt dette volumen er væk og længe før toppen af klimahændelsen er nået? – Det er jo toppen der giver problemerne. Nej, vandparkering er ovenpå jorden. Det er ikke drænene, der sætter sig, det er jordlaget ovenover drænene, der bliver af mindre tykkelse, når den organiske del brændes af under iltede forhold og dermed skal der mindre og mindre til før ånære arealer oversvømmes. Det var jo netop årsagen til at det ikke længere var muligt at dyrke arealerne ved den tidligere udrettede Skjern Å. Du forholder dig ikke til at drænene er en stor kilde til sandtransport ud i vandløbene..

      1. Poul Vejby-Sorensen

        Jakob Larsen
        Her er hovedkonklusionen fra de grundige undersøgelser, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemførte i 2004, og som er offentliggjort i Meddelelse nr. 499 fra DMU. Det var inden myndighederne gik over til at undertrykke realiteterne:
        “Danske vandløb har gennem årene været udsat for betydelig fysisk påvirkning i form af rørlægning og kanalisering. På strækningsbasis betyder dette, at ca. 90 procent af vores vandløb er blevet reguleret. Derudover foretages i de fleste vandløb et til flere årlige tilbagevendende grødeskæringer med henblik på at sikre de afvandingsmæssige forhold. Som følge af ovenstående kan det derfor antages at hovedparten af de danske vandløb kan klassificeres som HMWB (Stærkt modificerede vandløb)”
        Selv om altså ca. 90 procent af danske vandløb er blevet reguleret og derfor som udgangspunkt skulle være ”stærkt modificerede”, har myndighederne byttet om på tallene, så de nu vælger at klassificere 90 procent af vores vandløb i vandområdeplanerne som ”naturlige” vandløb!
        I Tyskland med meget store naturarealer, der ikke kan dyrkes, er 40 procent af vandløbene ”naturlige”.
        I England, der også har store naturarealer, der ikke kan dyrkes, angives 29 procent af vandløbene som ”naturlige”.
        I Holland, der på mange måder ligner Danmark, er kun 1 procent af vandløbene ”naturlige”.
        Når du skriver, at ”regulativer skal overholdes hverken mere eller mindre”, mangler du et par detaljer: 1) Regulativer skal også være i overensstemmelse med lovgivningen, hvad de ikke altid er. 2) Regulativerne bliver meget ofte overtrådt.

        Vandløbene skal selvfølgelig kunne afvande landet, og her er det en god begyndelse at overholde lovgivning og EU-direktiver. Hvis klimaforandringerne så måtte kræve yderligere tiltag, må der ses på det.

        En velafvandet jord kan tilbageholde op til 200 mm vand, som derefter løber mere behersket ud i vandløbet. Derimod kan vandparkeringspladser slet ikke dække behovet. Det kan du selv regne på.
        Og hvad tror du der sker ved ekstremnedbør, når vandløbsvand inklusive de 100vis af stærkt forurenede overløb fra renseanlæg parkeres oven på jorden? Tror du virkelig ikke, det siver ned og forurener grundvandet?
        Det er en syg tanke at parkere vand andre steder end i havet, hvor det hører hjemme.

        Dræn er ikke ”en stor kilde til sandtransport ud i vandløbene”. Erosion – herunder brinkerosion er langt større, men det er ikke unaturligt, at vandløb transporterer materiale.

  5. Carsten Dyhr-Nielsen

    Du har fuldstændig ret Jakob. Vandløb ændrer ikke status af, at der løber dræn ud i det. Men de bliver en transportvej for landbrugets overskud af næringstoffer, som havner i de indre farvande med den skade der følger for miljøet. Det ved Poul godt.

  6. Erik Ugilt Hansen

    Nu har jeg levet i, med og af den jyske natur og de jyske vandløb i over 60 år. Jeg har fulgt myndighedernes vedligeholdelse af vores vandløb på tætteste hold i ca. 50 år, og har erfaret, hvorledes Miljøstyrelsen gennem årene har misbrugt deres indflydelse ved at diktere amter og kommuner at undlade at fjerne aflejringer af mudder, sand og slam fra vandløbene og lade det ligge og rådne i alle disse år. Det er toppen af miljøsvineri, som har medført, at fisk, smådyr, fauna mv. er forsvundet fra de fleste vandløb. Og Carsten Dyhr-Nielsen har gennem mange år forsøgt at forsvare dem, der har været foregangsmænd for denne miljøfjendske indstilling.
    Men at kræve at alle myndigheder og forskere skal følge såvel EU som dansk lovgivning til punkt og prikke har aldrig interesseret ham. Jeg beundrer Poul Vejby Sørensen vedholdenhed i forklaringen omkring virkeligheden af myndighedernes urigtige vedligeholdelse af de fleste danske vandløb.

  7. Jeg vil lige minde om, at ca. 70 % af alle landets ca. 69.00 km åbne vandløb efter vandløbsloven er klassificerede som private vandløb. Det betyder, at det er de private lodsejere ved alle disse vandløb, der skal sørge for vedligeholdelsen, – herunder grødeskæring oprensning m.v. Jeg kunne godt tænke mig at høre Poul Vejby-Sørensens bud på, hvordan vedligeholdelses tilstanden er i disse ca. 48.300 km private vandløb?

    Og så er der også mindst 400.000 ha landbrugsjord, hvor de private dræn er udtjente eller underdimensionerede i forhold til nutidens nedbør.
    https://landbrugsavisen.dk/mark/forskere-om-v%C3%A5de-marker-dr%C3%A6n-er-d%C3%A5rlige-p%C3%A5-mindst-400000-hektar

  8. Poul – Jo, der kommer meget sand ud af mange dræn..især i denne vinter hvor ekstremvandføringer har spulet en masse sand ud. Det er der dog en løsning på og det hedder minivådområder etableret på hoveddræn. En glimrende opfindelse hvor et sedimentationsbassin vil virke som sandfang. Som Sten Frandsen er inde på er der lange strækninger, der er private vandløb, hvor lodsejerne selv skal slå grøde mv. Mange af disse vandløb er desværre udrettede og med meget stejle brinker, så der skal ingenting til før brinkerne styrter sammen og endnu mere sand havner i vandløbene nedstrøms. Så måske skulle man starte der! Få etableret nogle flade anlæg (dobbeltprofil) ved de udrettede strækninger, så brinkerne i langt mindre grad styrter sammen. Flade brinkanlæg der slutter tæt ved normalt vandspejl vil også i nogen grad tillade at sand smides på land ved de store afstrømninger.
    Når det er sagt er der sikkert målsatte vandløb, der kun kan opnå målsætningsopfyldelse hvis der gribes radikalt til værks og det betyder at drænet landbrugsjord ved jordfordeling skal helt ud af drift så vandløbsbund og vandspejlkan hæves så okkerudvaskning kan ophøre. Okker er mange steder den største udfordring, såfremt det gælder om at få den naturlige fauna tilbage.
    Du har ret i at de sidste overløbsbygværker også skal væk og de kan lokalt have indflydelse på smådyrsfaunaen. At vandparkering med spildevand fra overløbsbygværker udgør en risiko for grundvandet har jeg dog svært ved at se for mig, da afstrømningen efter en regnhændelse ikke går mod det dybe grundvand, men mod vandløbet tæt ved.

Deltag i debatten

Scroll til toppen