Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
”Nu må det være de arbejdsløses tur!”.
Sådan brøler folkesocialisten Karsten Hønge. Det er ham, der er blevet kaldt vikaren fra helvede, og manden som ikke gad mere pis, og som derfor stillede op til EU’s parlament for derefter at nægte at passe sit arbejde i Bruxelles. Samme toner lyder fra fagforeningsboss Lizette Risgaard. Hun mener, regeringen nu bør skifte corona-fokus fra erhvervsliv til de arbejdsløse.
Der er ingen tvivl om, at det er voldsomt ulykkeligt at blive arbejdsløs. Ikke mindst i en krisetid. Men pengene sidder tilsyneladende løst hos Hønge og Risgaard. Sidstnævnte er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som nu vil hæve dagpengesatsen til 25.000 kroner om måneden.
Andre menneskers penge…
Penge synes ikke at være noget, man bekymrer sig synderligt om i de kredse. I hvert fald ikke andre menneskers penge. Og når nu milliarderne alligevel flyder fra danskernes lommer og via statskasse ud i samfundet, hvorfor så ikke også hæve dagpengesatsen. 25.000 kroner om måneden er da også et dejligt, rundt tal.
I 2018 lå en fynbos gennemsnitsløn på 24.747 kroner pr. måned. En nordjydes på 24.920 kroner, og en gennemsnitsdansker hævede 27.266 kroner om måneden. Gennemsnitstallet er inklusive statsministre, folketingsmedlemmer og vellønnede fagforeningsbosser. Cirka samme dagpengesats som en dansk gennemsnitsløn mener man altså nu skal være standarden. Vi skal jo udvise samfundssind, ikke sandt.
Vi står jo sammen i krisen, ikke?
Må vi ikke bare helt stilfærdigt komme med et tillægs-forslag: I de kommende måneder kommer rigtigt mange grøntsagsproducenter og andre jordbrugere til at mangle folk i markerne, fordi udenlandsk arbejdskraft er delvist udelukket i en corona-tid. Det kan godt være, det er manuelt arbejde. Og måske regner det også af og til. Men vi må ikke glemme den friske luft og samfundssindet, vel?
Det er næppe alle steder, det er muligt at spytte 25.000 kroner i lønningsposen for arbejde med asparges, gulerødder, salat og andre gode sager. Men vi danskere står jo sammen i denne krise, ikke sandt? Og vi må derfor forvente, at der ikke vil være mange af Lizette Risgaards medlemmer eller Karsten Hønges vælgere, der foretrækker at gå hjemme til 25.000 kroner om måneden frem for at trække i arbejdstøjet og stikke asparges.
Brug for arbejdsomme hænder i dette solidariske land
Mennesker, som fravælger arbejde i jordbruget til fordel for 25.000 statskroner om måneden, må derfor være tæt på utænkeligt i en tid, hvor vi i overført betydning har lært at stå skulder ved skulder og udvise samfundssind.
Og kære Lizette og Karsten. Vi hjælper jer gerne med at henvise arbejdsløse danskere til de jordbrug, der får brug for arbejdsomme hænder i de kommende måneder. For vi er jo solidariske her til lands, er vi ikke?
(Indlægget har også været bragt som leder i avisen Effektivt Landbrug, du kan læse onlineversionen via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
