Myndigheder skal ligesom landmænd leve op til reglerne

Vi skylder hinanden at få styr på vandkvaliteten, både når det gælder de næringsstoffer, der kommer fra markerne, og de kemiske stoffer der kommer fra veje, spildevandsoverløb, etc. – skriver Bæredygtigt Landbrugs direktør efter skrivelse fra EU-kommissionen

Hans Arrestrup

Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug har længe og vedholdende kritiseret myndighederne for ikke at foretage kemiske målinger i vandløb – men i praksis udelukkende basere vurderingen af vandkvaliteten på vurdering af DVFI index, hvor man tæller smådyr efter at have sparket i vandløbets bund – de såkaldte sparkeprøver.

Vi har påpeget det forkerte i, at man ikke foretager objektive målinger, når nu de kemiske målinger foreskrives i vandrammedirektivet. Det har ført til fejlklassificering af masser af vandløb. For at sikre os, at vi læser vandrammedirektivet rigtigt, kontaktede vi EU-kommissionen.

Klar tale fra EU

Kommissionen har i et brev til BL bekræftet (min oversættelse), ”at i henhold til vandrammedirektivet er medlemsstaterne forpligtet til at vurdere den økologiske og kemiske status for alle overfladevandforekomster og sikre, at begge er i god status. Med hensyn til overvågning bestemmer artikel 8.1 i vandrammedirektivet, at: “Mængden af ​​overvågning, der er foretaget med hensyn til prioriterede stoffer, hyppighed og antal steder, skal være tilstrækkelig til at opnå en pålidelig og robust vurdering af status”.

Kommissionen skriver videre til BL (min oversættelse) ”at deres femte gennemførelsesrapport om vurdering af vandområdeplan for 2. periode for Danmark viser, at 98,5% af overfladevandforekomsterne er klassificeret som ”ukendt” med hensyn til kemisk status. Dette hænger sammen med det faktum, at kun en meget lille del af overvågningsstederne overvåges for kemisk status. Kun 1,5% af de samlede steder overvåges for kemisk status i Danmark. Kommissionen anbefalede således Danmark at gøre en betydelig indsats for at reducere antallet af overfladevandforekomster i ukendt kemisk status og især at overvåge alle prioriterede stoffer, der udledes og bruge disse data til statusvurdering”.

Vi mødes i vores dialog med myndighederne ofte med argumentet om, at vi er nødt til at implementere denne eller hin regel for at undgå at komme i karambolage med EU-kommissionen. Hellere for meget end for lidt – for tænk sig, hvis ikke vi gør, som Kommissionen forlanger. Så kan vi blive mødt med åbningsskrivelser og sanktioner.

Myndighederne nægter at tage analyser

Her er der så et område, hvor opgaven er rimeligt klart beskrevet for myndighederne. Tag kemiske analyser af de prioriterede stoffer i de overfladevande (åer, vandløb, søer m.v.), der er omfattet af Vandområdeplanerne.

Det vil myndighederne ikke. Man kan selvfølgelig spekulere over hvorfor, men uanset hvad grunden måtte være, så skal prøverne tages, for myndighederne skal leve op til reglerne og deres ansvar på samme måde, som landmændene skal leve op til deres. Vi synes, det vil være rigtigt fint, hvis vi får styr på vandkvaliteten, både når det gælder de næringsstoffer, der kommer fra markerne, og de kemiske stoffer der kommer fra veje, spildevandsoverløb, etc.

Det skylder vi hinanden for ikke at fægte i blinde i bestræbelserne på, at vandmiljøet og afvandingen skal forbedres.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER).

Scroll to Top