Landbrugsregulering med bind for øjnene

Når myndighederne blot tager 1,5 procent af de påkrævede fysisk-kemiske målinger, er tiltagene på området rent gætværk

20180301baeredygtigt-personale023

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup

Det er skandaløst, at de danske myndigheder ifølge EU blot tager 1,5 procent af de påkrævede vandprøver for kemiske stoffer.

Dermed er det rent gætværk og famlen i blinde, når man overregulerer landbruget her til lands med restriktioner, der forhindrer foretagsomhed i et vigtigt eksporterhverv, men ikke gavner hverken miljø eller natur.

Embedsmænd har i adskillige år fået lov til at tilsidesætte reglerne. Bl.a. med det resultat, at selv i vandrådene – hvor vi har til opgave at rådgive kommunerne om vandplan-indsatsen – får vi at vide, at fysisk-kemiske målinger må vi ikke tale om.

Det er utilstedeligt, at man ikke måler for disse stoffer, og at lovgivning og regulering dermed fortsat foregår med bind for øjnene – så man eksempelvis uimodsagt kan blive ved med at påstå, at landbrugets kvælstof er problemet.

Gad vide, hvor mange politikere der ved, at målingerne slet ikke foretages?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineudgave via linket HER).

Scroll to Top