Økologer bruger jo ikke sprøjtemidler, lyder det ofte i den offentlige debat – men det må siges at være en usand skrøne.
EU-kommissionen udarbejder hvert år en rapport om sprøjterester i fødevarer, og her viser den nylige undersøgelse af 5.735 økologiske produkter, at de 13,8 % indeholdt sprøjterester under grænseværdien og de 1,4 % rester over grænseværdien. Der blev fundet i alt 150 forskellige sprøjterester i de økologiske produkter – fremgår det af en artikel på hjemmesiden www.indblik.net.
Til sammenligning viser undersøgelser, at der blot findes sprøjterester over grænseværdien i 0,5 % af fødevarer fra det danske, moderne, konventionelle landbrug…
Det er især kobber, der findes i de europæiske økologiske fødevarer. Herhjemme må de danske økologer benytte cirka 40 godkendte sprøjtemidler – det er dog kun spinosad, som myndighederne kontrollerer for.
Du kan læse hele artiklen fra Indblik.net via linket HER, mens du HER kan læse den omtalte EU-rapport.
Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
(Historien om fundet af sprøjterester i økologiske produkter stammer oprindeligt fra Grovvarenyt, du kan læse originalen via linket HER).
Herhjemme må de danske økologer benytte cirka 40 godkendte sprøjtemidler
Til gengæld må Danske konventionelle avlere sprøjte med DIOXIN ligesom Amerikanerne i Vietnam!
Det er ikke en nyhed. Det viste en EU rapport allerede i juli sidste år. Men I glemmer at fortælle, hvor mange procent, der er fundet i danske økologiske varer. Spis dansk og økologisk!