Vandløbslaugene har vist vejen

Problemerne i vandløbene har ganske langsomt vokset sig større og større, siden myndighederne for 20 år siden besluttede kun at grødeskære 2/3 af vandløbets bredde

carsten-søborg-til-hjemmeside

Af Carsten Søborg, næstformand for Jammerbugt Vandløbslaug, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro

Egentlig er det meget enkelt at svare Knud Mikkelsen, der i Nordjyske den 4. marts giver udtryk for, at vandløbslaugene har fejlet. Jeg skal alligevel prøve at uddybe.

Først:

Nej, vandløbslaugene har ikke fejlet, de har fået problemerne belyst.

Jo, mange lodsejere er villige til sammen med vandløbslaugene at betale, og de oprenser også selv gerne deres vandløb – for egen regning – men de kan sjældent få tilladelse til det.

Laugene kan påpege problemer

Det var de korte svar.

Dertil kommer, at vandløbslaug er en frivillig organisation af lodsejere, der er således ikke pligt til at være medlem, og intet vandløbslaug har myndighed til at opkræve penge. Et pumpelaug kan opkræve penge over ejendomsskatten, det kan et vandløbslaug ikke.

Vandløbslaugene kan derfor kun påpege problemerne i vandløbene og ansøge om at få lov til at gøre noget ved dem – derefter kan de, hvis der kommer en tilladelse, få lov til at være med til at betale.

Hvad der ikke tages højde for…

Problemerne i vandløbene har ganske langsomt vokset sig større og større, siden myndighederne for 20 år siden besluttede kun at grødeskære 2/3 af vandløbets bredde. Derfor er der nu mere grøde, der falder til bunds som sediment.

Samtidig betyder de varme vintre, at der også er grøde i vandløbene om vinteren. Den overvintrende grøde trives ligefrem i de lunere vintermåneder. Det tager Knud Mikkelsen ikke højde for.

Når et vandløb i dag måles op for kontrol om, hvorvidt regulativet er overholdt, medregnes grøde og blødt sediment ikke, der måles helt ud til hård brink og bund. Dvs. at den øgede grøde ikke medregnes som modstand i vandløbet.

Dermed viser beregningen ifølge den såkaldte VASP-vandløbsmodel en langt større vandføringsevne, end der er i virkeligheden. Det har stor betydning for oversvømmelser.

Vandføringsevnen tilbage, tak!

At der er en dårligere vandafledningsevne/vandføringsevne i dag end tidligere, er en kendsgerning. Blandt andet er det beskrevet for Gudenåens vedkommende af en professor og hydrolog fra Aarhus Universitet. Det er den vandføringsevne, vi skal have tilbage – og der er det nødvendigt med et samarbejde – vandløbslaugene er parate – det ser ud til, at flere kommuner nu også er det. Det er på tide at komme i gang. Vandløbslaugene har vist vejen. Derfor har arbejdet været vigtigt.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Nordjyske. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top