Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Når vi oplever de store oversvømmelser af huse, veje, pladser, natur og marker i denne tid, kommer man uvægerligt til at tænke på den gamle Hausgaard-sang og spørgsmålet: Hvordan er vi kommet så tosset afsted?
De store oversvømmelser er nemlig ikke tilfældige – de er orkestreret af folk, der tror, at forsumpning af landet er et gode, af folk som i mange år har talt for en såkaldt skånsom oprensning af vandløb og har talt for naturvandløb. Det er dem, der står bag, at 10% af EU’s vandløb, der er indmeldt som havende god økologisk tilstand, er danske. Selvom vi kun udgør 1% af EU’s areal.
Vandløb skal også kunne lede vand væk
Det betyder, at disse vandløb får sværere ved at opfylde krav til afvanding. Det skal understreges, at danske vandløb også miljømæssigt er godt beskyttet af den danske vandløbslov – men vandløbene skal altså også kunne lede vand væk. Det sidste hensyn har været nedtonet i en lang årrække.
Det gik galt allerede i 2001. Dengang oversatte kontorchef Peter Kaarup angiveligt EU-direktivet om klassificering af vandløb forkert. Det fremgik dengang, at 90% af vandløbene blev betegnet som naturlige, der kunne opnå god økologisk tilstand og blot 10 % som modificerede. I realiteten er det omvendt. Han byttede simpelthen om på fakta – bevidst eller ubevidst?
Skånsom oprensning…
Det kunne ske upåagtet, fordi man i Danmark altid har undladt at tage kemiske målinger i vandløbene. For at et vandløb kan karakteriseres som i god økologisk tilstand i EU’s forstand, skal der ske målopfyldelse for alle parametre – det vil sige de biologiske, de fysiske og de kemiske. Det betyder, at der regelmæssigt skal måles for vandløbenes kemiske tilstand. Det har man undladt at gøre i Danmark. Hvorfor? Fakta er, at uden disse målinger bliver det mere enkelt at få vandløb i kategorien god økologisk tilstand, der medfører ændret vedligeholdelse med en såkaldt skånsom oprensning.
En skånsom oprensning understøttes af den såkaldte VASP-model, der simulerer en væsentligt bedre afledning, end der i virkeligheden er. Det sker, fordi modellen udelukkende tager hensyn til bundforandringer i et vandløb – ikke til brinkforandringer.
Alt det har fået såkaldt eksperter til at påstå, at et vandløbs afvandings-evne er uændret efter grødeskæring og oprensning. Altså, at der kan løbe lige så meget vand igennem et lille hul som gennem et stort hul.
Se Værebro Å og Nørreå
Det er hul i hovedet – det betyder, at store dele af Jylland står under vand.
De steder, der er oprenset, har der ikke været oversvømmelser af betydning, selv i et vådt år som i år. Det gælder bl.a. for Værebro Å på Sjælland og Nørreå ved Randers. Der kan vandet løbe væk.
Konklusionen er: Se på virkeligheden, drop beregninger og modeller. Det drejer sig hverken om klimatilpasning eller forkromede handleplaner. Det drejer sig om oprensning af vandløb fra udløbet og opstrøms. NU. Ellers kommer vi stadig tosset afsted med store oversvømmelser til følge.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, se bl.a. Maskinbladets version HER og versionen i Dagbladet Holstebro-Struer via linket HER).
