Oprensning – så smart!

Nordfyns Kommune har vist vejen med at rense åer og omlægge vandløb – skriver et af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlemmer

oversvoemmelse-1

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

TV2’s regioner burde lære af hinanden.

Jeg var i TV2 Østjylland (den 26.2.) i en udsendelse om de store vandmasser, der oversvømmer ikke blot landmandens marker, men også huse, veje og natur. Jeg foreslog, at man rensede vandløbene op – så vandet kunne komme væk.

Straks blev jeg modsagt af en projektleder i Syddjurs Kommune, Steen Ravn Christensen, der fortalte, at så ville vandstanden stige tættere på byområderne ved vandløbets udløb.

Det er jo netop pointen, at man skal begynde nedstrøms med at udvide og ændre vandløbene.

Det har TV2 Fyn da fundet ud af med en historie fra Nordfyns Kommune. Den historie kunne og burde andre lære af.

I flere år har borgerne i Nordfyns Kommune nemlig kæmpet med vandmasserne. Men så begyndte kommunen at rense åer og omlægge vandløb. Og så var problemet løst. Bogense er gået fri for oversvømmelser i dette våde år.

Og mig bekendt er verdenshavene ikke steget af den grund.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier).

7 kommentarer til “Oprensning – så smart!”

    1. Kurt Berg Nielsen

      Hvor meget syntes du selv bidrog med her i din hademail evnerne strækker måske ikke til mere end at pege fingre af andre ?

      1. Kære Kurt Berg Nielsen! jeg har påstået at BL’s bestyrelse fusker i fag de ikke har forstand på, og alt hvad du kan finde på er at tale nedsættende op min person. Du går efter manden i stedet for bolden, vælger den dovne genvej og skyder efter budbringeren i stedet for at tage stilling til budskabet.
        Det jeg påpeger er at debat med konventionelt landbrug tit og ofte ender med forklaringer om at landbrug er så kompliceret at kun uddannede landmænd forstår sig på på det. Det følges ofte af forsøg på latterliggørelse.

        Af uforklarede grunde er den mangeårige uddannelse til hydrolog ikke nødvendig for landmænd der flittigt kloger sig på hydrologi, når de ellers har tid fordi byboer skal så tit knipses på næsen når de tillader sig at mene noget om fremstilling af fødevare.
        Det kan godt være at deltagerne i BL’s ekkorum ikke kan se komikken, men det er der andre der kan.
        Nu har Jeg forsvaret min påstand og uddyber gerne men vil ikke deltage i råbekoret om hvor dumme andre er.
        Et venligt ment råd: Dansk landbrug som efter globaliseringen ikke længere har monopol på fødevare skal droppe de korslagte arme og selvhøjtideligheden og opføre sig som et serviceerhverv.

  1. Jørn Kolbeck

    Foråret er kommet tidligt, på Nordfyn er det kommet enda meget tidligt efter billederne at dømme.

  2. Jørn Chemnitz

    Nåh ja god ide at udvide vandløb ene nederst. Randers, Grenå, Aarhus, Odder, Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Aabenraa har det til fælles, at vandløb har deres udløb netop der. Det var bare en lille tur langs noget af Jyllands østkyst. Riv en masse huse og industri ned for at udvide vandløb. Byg masser af nye broer og og veje for kortvarigt at få vandet væk. Rigtig dyre M2 i forhold til lavbundsarealer, der alligevel ikke kan dyrkes hvert år, og kun er i drift på grund af forældet landbrugsstøtte. For 18 måneder siden ville landbruget i øvrigt have tørke pakke og pumpe vand op fra åerne…….

    1. Jørgen H. Poulsen

      Netop protestorganisationen “Bæredygtigt” Landbrug forstår / vil intet forstå!

      Det “Bæredygtigt” Landbrug ikke forstår, er hvor meget de skader landbruget gennem deres kampagner og håbløse fremturende. De fjerner landbruget fra vi almindelige danskere igen og igen, længere og længere væk!

      Protestorganisationen gør intet godt for landbruget, men de hjælper heldigvis vandløbene og naturen i Danmark, jo mere de fremture med tåbeligheder, jo større opbakning får naturen!

  3. jørgen pedersen

    Jooooo, det er såmænd helt korrekt, at når man starter nedstrøms med at rense deltaet op, altså det sediment, som har aflejret sig i den periode af året, hvor der ej var s meget fart på vandet, ja så kan større vandmængder såmænd hurtigere komme ud i havet, hvorefter den mere opstrøms del af vandløbet jo ikke er helt så belastet, og vupti så er der pludselig ikke behov for den vandparkering, som man idagens DK er så glad for. Der er også den mulighed at lede vandet UDENOM byen, jamen hvor svært kan det være at spille med i naturens puslespil, i stedet for at modarbejde naturen. Både i Nakskov Fjord samt Karrebæk (indsejlingen til Næstved) bruges millioner på at flytte sediment, så større og størrebåde kan komme til havns, og samtdig løber vandet jo væk. I Næstveds tilfælde har man opstrøms Susåen, som nutildags afleder det samme areal som altid, men flere og flere af disse arealer er nu befæstiget med asfalt samt betonfliser. Her bør overvejes også at lave nogle dobbeltprofiler i løbet samt lede noget af vandet udenom Næstved, for alle ved jo, at når vandet løber fint, så lokker det flere ørreder opstrøms i stedet for , når vandet mudrer til. Gudenåen er snart mudret til grundet mange års laden.stå-til,, men medicinen er stadig såre simpel, oprensning, grødeskæring samt normalt vedligehold, så skal intet vand parkeres med ødelagte jorder som resultat, samt heller ingen fyldte kældre. Keine Hexerei, nur Behændigkeit.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen