Klimadagsordenen skal gentænkes

Det er nødvendigt at fokusere endnu mere på effektiviteten i klimaforslagene og holde dem op imod omkostningerne – skriver Bæredygtigt Landbrugs næstformand

Gustav Garth-Grüner

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygård, Glumsø

Klimadebatten er gået i stå – der er andre ting på dagsordenen. Men debatten ligger kun i dvale – den kommer igen. Og så bliver vi nødt til at tænke nyt – også i landbrugssektoren.

Regeringens klimapartnerskab for landbrug- og fødevaresektoren har lagt 22 forslag frem, der vil reducere udledningerne af CO2 med 62 pct. i 2030. Omkostningerne vil i perioden 2021-2030 være mindst 25,6 mia. kr.

Klimatiltag skal ses i et globalt perspektiv

Det er rigtig mange penge. Det kommer oven i de giga-beløb, som Corona-krisen nu koster både erhvervslivet og staten, ja hele samfundet. Vi kan som samfund ikke blive med at finde de mange milliarder. Derfor må vi tænke helt nyt.

Det er nødvendigt at fokusere endnu mere på effektiviteten i klimaforslagene og holde dem op imod omkostningerne. Det er også nødvendigt at se klimatiltagene i globalt perspektiv – Corona-krisen vidner om, at hele verden hænger tæt sammen.

Det handler også om produktion – og hvordan vi i fremtiden skal producere energi. Energi dækker det nødvendige: Føde og varme – og derefter el og transport. Det er grundlaget for alt, vi producerer. Vi skal ikke bare reducere os ud af klimakrisen, vi skal også producere os ud af krisen.

Fornuft i energiproduktionen ønskes

Derfor gælder det om at producere energi på en fornuftig måde. Landbruget er centralt. Hvis man begrænser planteproduktionen, vil det betyde, at der skal findes energi på andre måder. Så længe vi ikke på verdensplan har 100 % vedvarende energi – vil noget energi komme fra fossile brændstoffer. Det vil blive endnu mere, hvis planteproduktionen begrænses. Specielt hvis den højeffektive planteavl som den danske begrænses.

Inden man begynder at foreslå at tage lavbundsjord ud – skal vi derfor være helt sikre på, hvad det betyder for udledningen af metan- eller lattergas. Noget tyder på, at det ikke er så entydig en fordel for klimaet, som vi alle i første omgang troede. Her er der i parentes bemærket heller ikke taget højde for fosforbelastningen og dermed miljøet.

Vi er godt rustet i landbruget

Det er vigtigt at arbejde fokuseret: Hvor kan vi reducere klimagasser, hvor kan vi opbygge CO2 og energi, og hvor kan vi producere så energieffektivt som muligt.

Dansk landbrug er godt rustet. Dansk planteavl kan producere både føde, foder og brændsel m.m. Set i et verdensperspektiv vil det være tudetosset at begrænse det. Derfor må vi gentænke hele klimadagsordenen – vidensmæssigt og økonomisk.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse lokale og regionale medier plus landbrugsmedier, du kan eksempelvis læse Dagbladet Holstebro/Struers version HER samt Maskinbladets onlineudgave HER).

Scroll to Top