”Hvis man gav gødningen fri, ville forbruget falde!”

Ann Louise Worsøe Jørgensen er ene om at repræsentere kvindekønnet i Bæredygtigt Landbrugs nye bestyrelse

ann-louise-1

Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse har efter generalforsamlingen forleden fortsat et enkelt kvindeligt medlem. Tidligere var sjællænderen Karin Dinesen en del af ledelsen, der nu i stedet har deltagelse af nordjyden Ann Louise Worsøe Jørgensen – samt ikke færre end ni mænd.

”Egentlig ser jeg det ikke som noget særligt at være ene kvinde i dén forsamling. Men det er måske sundt nok”, lyder det fra Ann Louise Worsøe Jørgensen.

”Det er nok snarere min baggrund, der gør, at jeg skiller mig lidt ud og muligvis ser tingene på en lidt anden måde. Jeg har prøvet nogle andre ting end bare at være landmand”, tilføjer hun.

Dermed hentyder det nye bestyrelsesmedlem til, at hun også har forsker-baggrund med en ph.d. i medicinsk mikrobiologi og desuden har undervist unge kommende landbrugere og dyrepassere, der i mange tilfælde kom uden den ringeste viden om biologi eller landbrugserhvervet. Dét har lært hende noget om spændet og forskellene i samfundet. For eksempel mellem land og by. Men også om, hvor vigtigt det er at kommunikere på et simpelt og måske indimellem lidt primitivt niveau, hvis man skal have alle med.

”Alle ved ikke alt. Og det skal vi huske som nogen, der gerne vil fortælle om landbrugets fortræffeligheder”, mener hun.

Den ene af Ann Louise Worsøe Jørgensens ponyer har netop været en tur hos tandlægen og er ved at forlade hestetraileren, da Bæredygtigt Landbrugs udsendte skribent kigger forbi det nye bestyrelsesmedlems bedrift en marts-eftermiddag.

Gården Clausholm – der er den kvindelige landmands fødehjem – samt de tilstødende bygninger og marker tager sig godt ud i solskin på matriklen på Øland, lidt udenfor Brovst i nordjyske Han Herred.

Her bor også Ann Louises mand, den selvstændige underviser Jesper, samt hans to børn. Hun har medejerskab af en virksomhed, der producerer foder til mere eller mindre selvvalgte veganere – men det meste af Ann Louise Worsøe Jørgensens tid går med papirarbejde, markbesøg og sparring i relation til hendes job som planteavlsrådgiver i hele området fra Randers til Skagen. Og så er der altså hendes store passion: Tandlægepatienten og de øvrige ponyer, der er blevet en essentiel del af lokale naturpleje-projekter.

”Tidligere kunne man kun benytte køer og får, og vi skulle i sin tid have dispensation til afgræsning med de walisiske naturplejere – som imidlertid nu er ved at vinde indpas. Man har fundet ud af, at når man græsser med ponyer, er der flere blomster, flere insekter, mere biodiversitet og alt det, vi gerne vil have”, forklarer hun.

Ann Louise Worsøe Jørgensen er passioneret avler og har bl.a. siddet i avlsforeningens bestyrelse og ageret dommer til flere udstillinger. Desuden sender hun snart en pony til Wales ”for at se, om vi mon kan være med blandt de bedste”.

At ikke to dage og to år er ens i landbrugserhvervet, tiltaler den 41-årige landmand fra Clausholm.

”Nogle gange kan det være afgrøderne, der driller, andre gange Vorherre. Og så er der selvfølgelig alle de rigide, intetsigende, beskæftigelses-skabende regler, og dem kunne vi nu godt være foruden”, understreger hun.

Ann Louise Worsøe Jørgensen er således blevet medlem af, aktiv i og nu også bestyrelsesmedlem for Bæredygtigt Landbrug, fordi landbrugserhvervet tydeligvis er overreguleret herhjemme – hvilket kan være svært at se, hvis café-latten med mandelmælk er for tilgængelig.

”Om ikke andet er vores rolle da at holde alle landbrugets organisationer til ilden”, som hun formulerer det.

”Bæredygtigt Landbrug forstår den enkelte primærlandmands udfordringer. Og jeg må sige, at jeg blev meget imponeret over vores første bestyrelsesmøde forleden: Det er helt utroligt, hvor engagerede folk er”, fortæller hun.

Det, Ann Louise Worsøe Jørgensen allerhelst vil bekæmpe, er det, hun kalder ”den uvirkelige fremstilling af, hvad der foregår”. Uvidenheden om landbruget i fortrinsvis bybefolkningen har skabt et politisk jerngreb om landbrugserhvervet, der ikke gavner hverken landmanden, fødevareproduktionen eller miljøet.

”Man kan altså ikke holde en hund i kvæler-halsbånd hele livet – det får den ikke lært at gå i snor af!”

Et stort problem er det således, at det i dag som landmand ikke handler om at være dygtig til sit håndværk – men om at forstå reglerne. Samt at lovgiverne taler om nødvendigheden af mere natur – men samtidig igen og igen skaber kontrolforanstaltninger og bureaukrati, der netop sikrer, at ingen vil have vandløb, træer på marker eller brakmarker. Det ved planteavlskonsulenten fra Øland alt om – og den slags er altså ikke ligefrem med til at trække flere unge ind i faget.

”I virkeligheden tænker jeg om sådan noget som gødning, at det var meget bedre at give den fri. Jeg er sikker på, at forbruget ville falde. Når man bliver holdt nede, bruger man op til det tilladte – i stedet for det, der er behov for”, forklarer hun.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Scroll to Top