Når en landmand ikke forurener, skal han ikke fratages gødning eller pålægges efterafgrøder!

Bæredygtigt Landbrugs chefjurist giver et overblik over, hvilke retslige opgør der venter forude i kampen for en både faglig og juridisk korrekt regulering af dansk landbrug

nikolaj-portraet

De retslige opgør, som Bæredygtigt Landbrug har taget i foreningens 10-årige historie, har skabt tydelige og positive resultater for landbrugserhvervet.

Der er dog stadig masser at kæmpe for. Og det juridiske spor er også fremadrettet et helt uundgåeligt middel til at gøre op med en landbrugsregulering, der især med den nye røde regering er alt andet end fagligt og juridisk korrekt.

Gødningen er igen i fare

”Vi har foran os adskillige kampe, der tyder på, at vi igen skal gå rettens vej”, fortæller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.

”Vi står i en tid, hvor vi – igen – kan konstatere, at staten forsøger at tage gødningen fra landbruget. Hvor IT-ansøgninger blokeres med diffuse fejl, fordi målrettede efterafgrøder overlapper med paragraf 3, der i tidernes morgen mange steder var indtegnet med en præcision svarende til en børnetusch. Og hvor danske landmænd måler sig frem til uhyre lave udledningstal – men hvor de lave udledninger ikke afspejles i lempelser i form af mere gødning eller færre efterafgrøder. Dét er usaglig regulering – så også her påtænker vi om nødvendigt at gå rettens vej”, tilføjer han.

Mange sejre i årenes løb

Resultaterne af Bæredygtigt Landbrugs hidtidige slag i retssalene er utvetydige. Udover et hav af mindre juridiske sejre for den enkelte landmand kan interesseorganisationen især notere følgende udbytte:

Bæredygtigt Landbrug banede med den store gødningssag vejen for Landbrugspakken – der nu giver danske landmænd ret til at gødske planterne efter behov. Gødningssagen afslørede omkostningerne i tiden med reducerede gødningsnormer, både hvad angår udbytte og kvalitet (bl.a. konsekvenserne for proteinindholdet i kornet).

Bæredygtigt Landbrug fik fjernet de i erhvervet så forhadte randzoner – takket være den såkaldte Bojer-sag.

Bæredygtigt Landbrug fik underkendt begrebet ”naturvandløb” i vandløbsregulativerne.

Bæredygtigt Landbrug fik fastslået, at det var ulovligt, da Landbrugsstyrelsen ikke gav tilskud til landbrugsarealer beliggende i skov – hvilket har givet anledning til en massiv genoptagelse af sager.

Bæredygtigt Landbrug har vundet flere såkaldte paragraf 3-sager, bl.a. den kendte løgfrø-sag i det nordjyske.

Og ikke mindst: Uden Bæredygtigt Landbrugs store vandplanssag (stævningen mod den danske stat for vandområdeplanerne) var der aldrig blevet foretaget alle de undersøgelser og konsekvensanalyser, som nu efterfølgende er sat i værk forud for tredje planperiode af EU’s vandplans-implementering. Det var netop det mangelfulde faglige fundament bag planerne – som præges af usikkerhed og fejlslutninger – der forårsagede stævningen af de statslige styrelser lillejuleaften 2016. I planerne blev der eksempelvis fokuseret på kvælstofreducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstofproblemer er – men dét har myndighederne tydeligvis lært af ovenpå Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg.

Sådan er status lige nu

Fremadrettet er der følgende verserende (og mulige) retssager på dagsordenen:

Stævningen mod professor Stiig Markager – hvor Stiig Markager stik imod konklusionerne i de officielle Novana-rapporter om vandmiljøets tilstand påstår, at der er sket en signifikant merudledning af kvælstof fra dansk landbrug. Udtalelserne skader dansk landbrug og risikerer på et forkert grundlag at skabe flere restriktioner målrettet danske landmænd. Bæredygtigt Landbrug har krævet udtalelserne trukket tilbage eller dokumenteret – og da professoren har nægtet begge dele, må retten tale.

Vandplan-sagen (den tidligere omtalte stævning vedrørende vandområdeplanerne). Her er Højesteret netop nu ved at tage stilling til, om sagen skal for EU-Domstolen, eller den skal tilbage i Landsretten.

Peter Eliassen-sagen. Landmanden fra Thy er blevet straffet, fordi en honningurt ikke voksede frem – selv om der er bred enighed om, at han har gjort alt det rigtige ved at udså indenfor fristen, på en korrekt måde og med en rigtig blanding. Sagen er for Bæredygtigt Landbrug principiel og vidtrækkende, fordi landmanden pålægges ansvar for ”Guds handlinger” – hvilket er både uacceptabelt og i strid med gældende EU-regler. Bæredygtigt Landbrug afventer p.t. Kammeradvokatens andet processkrift – men der er stor sandsynlighed for, at EU-Domstolen skal fortolke reglerne.

KO på paragraf 3-arealer. Bæredygtigt Landbrug arbejder med et udkast til stævning af Miljø- og Fødevareministeriet – der har overset lovændringer foretaget allerede tilbage i 2008/2009, da man med henvisning til fuglebeskyttelse i 2018 indførte krydsoverensstemmelse på arealerne.

Mulig retssag om Gudenåen. Alle kender vist til vandførings-problemerne på stedet. Bæredygtigt Landbrug har taget initiativ til en vandløbsfaglig rapport om manglerne. Notat er undervejs. Regulativet bevirker umiddelbart, at vandføringsevnen bliver dårligere – på lovlig vis – så foreningen går efter selve regulativet.

Carl Lyngs-sagen (om belastning af strandeng). Bæredygtigt Landbrug kører på med fuldt tryk med denne ammoniaksag, der nu er afgrænset til et spørgsmål om manglende miljøvurdering (SMV).

Gebyrsagen – der køres i samarbejde med bl.a. svineproducenter, mælkeproducenter og FødevareDanmark – om ulovlige gebyrer til landbruget for statslige kontrollanter. Løbende dialog i gang med Kammeradvokaten.

BNBO – Mange landmænd er ramt af restriktionerne på de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder. Bæredygtigt Landbrug er også her klar til – med den helt rigtige sag på det rette stadie – at sagsøge myndighederne, eventuelt i samspil med andre interessenter.

Mulig retssag om målinger – med Bæredygtigt Landbrugs egen formand Flemming Fuglede Jørgensen som ”case”. Hos formanden viser akkrediterede, regelmæssige målinger udført af et professionelt analysefirma igennem 2½ år, at der udledes minimale mængder af næringsstoffer fra drænbrønden midt i marken på ”Borupgaard” sammenlignet med udledningen i de nærliggende grøfter, hvor vandet bl.a. kommer fra de omkringliggende byer. Bæredygtigt Landbrug ønsker her at benytte udfordringsretten fra Landbrugspakken – og lader sig ikke spise af med kringlede formuleringer og bortforklaringer.

”Hvis ministeren nægter at slette pligtige efterafgrøder med henvisning til de konkrete målinger på Borupgaard, overvejes en simpel sag på netop dén vinkel. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at en landmand skal fratages gødning eller pålægges efterafgrøder, hvis han kan bevise, at han ikke forurener. Vores formand og det lokale landvindingslaug har tilsammen betalt et sekscifret beløb for disse målinger, der forhåbentlig i sidste ende – hvis nødvendigt via et retsligt opgør – kan give landets øvrige landmænd bedre og mere rimelige vilkår”, siger Nikolaj Schulz.

Fokus på ejendomsretten

Bæredygtigt Landbrugs chefjurist understreger i øvrigt, at foreningens generelle juridiske kamp handler om at sikre en regulering, der først og fremmest hviler på virkelighedens grundlag – og altid med en særlig tanke på den grundlovssikrede ejendomsrets ukrænkelighed:

”Altså: Hvis samfundet ønsker at indskrænke vores brugsret over vores jord, skal det ske til fuld erstatning eller ved ekspropriation”, fastslår Nikolaj Schulz.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

(Ovenstående er også udsendt som pressemeddelelse til landbrugspressen – Maskinbladet har bragt den HER, og avisen Effektivt Landbrug har lavet sin egen version af historien, som du kan læse via linket HER).

Del:

1 kommentar til “Når en landmand ikke forurener, skal han ikke fratages gødning eller pålægges efterafgrøder!”

  1. Det er et chok! Et lyn fra en klar himmel! At lige netop en advokat foreslår søgsmål. Det var der nok mange der ikke havde forudset! Der har BL været heldig med at finde den helt rigtige advokat :-J

    Det er på høje tid at den grundlovssikrede ret til at gøre som man lyster med egen private ejendom endelig komme på banen :-J

    Så kan vi måske få stoppet politiets helt urimelige hetz mod ellers lovlydige borgere og skatteydere som vælger at fyrer med gummistøvler i deres egen brændeovn inde i deres eget hus, eller ved et uheld kommer til at køre over for rødt lys eller et par sølle kilometer for stærkt eller ikke har taget de helt rigtige seler på inde i deres egen private bil som de selv har købt og betalt :-J

    Havde vi ikke politiet var det slet ikke nødvendigt at køre så stærkt for at skarabe alle de penge sammen som vi betaler i skat! Det er jeg helt sikker på at BL også mener, landbruget er sandelig spændt hårdt nok for allerede :-J

Deltag i debatten

Scroll til toppen