Heldigvis er vi da et landbrugsland

Fødevareproduktionen er en kæde af afhængighed, som vi skal forstå at bevare – skriver Flemming Fuglede om denne svære tid

fuglede-i-mark

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Midt i denne usædvanlige tid bør alle vi danskere glæde os over, at Danmark er en fødevareproducerende nation, der er mere end selvforsynende med fødevarer.

Vi går ikke altid rundt og tænker over det til daglig, hvor alle supermarkedshylder er fyldt op. Men i denne tid, hvor vi indimellem ser tomme hylder, og hvor grænser i hele verden lukkes ned, er det trygt at vide, at Danmark producerer sunde fødevarer nok til sin egen befolkning – og mere til. Normalt brødføder vi således tre gange vores egen befolknings størrelse.

Der er mange lande, der må misunde danskerne denne fødevareforsyning af høj kvalitet. Mad er jo en ting, vi mennesker ikke kan undvære.

Derfor er det også tid til at tænke på, at den danske fødevareproduktion fortsætter i disse dage ude på gårdene hos de enkelte landmænd. Den fortsætter på slagterier og mejerier. Den fortsætter hos vognmanden, der bringer varer både til landmanden og forbrugeren.

Det kræver opbakning, sammenhold og forståelse. Fødevareproduktionen er jo også en kæde af afhængighed, vi skal forstå at bevare – og samtidig skal vi være overordentligt bevidste om at minimere smitterisikoen mest muligt.

Send derfor en venlig tanke til din landmand i dag – og glæd dig over, at der er fødevarer af høj kvalitet på vej til danskerne og mange andre, også i en svær tid som denne.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse lokale og regionale medier samt landbrugsmedier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs version HER samt Maskinbladets udgave HER).

Del:

1 kommentar til “Heldigvis er vi da et landbrugsland”

  1. Desværre har hr Flemming Fuglede Jørgensen misforstået situationen. Grænserne er ikke lukket ned. Der flyder varer begge veje over grænsen hver time døgnet rundt, og heldigvis for det.
    Vurderingen af fødevarene som landmand hr Flemming Fuglede Jørgensen sætter til at være af høj kvalitet er ganske rigtigt. Ligesom det er rigtigt at Rundetårn er højt:-)
    Jeg lover at, jeg også i dag sender en venlig tanke til de landmænd der producere de fødevare som jeg foretrækker, og sender samtidig en stille bøn om at de stadig større mængder af fødevare der importeres i stedet og i videst omfang produceres lokalt, og at andre lande er villig til gøre det samme.
    Lange transporter af enhver art belaster det klima som efterhånden alle er enige om er rigeligt belastet i forvejen.

Deltag i debatten

Scroll til toppen