Også Klaus Aage Bengtsons jorde er vådere end normalt i denne tid. Det er dog langt fra alle ”pytterne”, den 57-årige økologiske landmand bander langt væk.
”Dette minivådområde er jeg ret glad for”, siger han – og peger ud over et par hektar vandspejl på markerne tilhørende Elsnab Landbrug.
Vi befinder os lidt udenfor Ulsted ved den lille havne- og turistby Hals i det sydøstlige Vendsyssel – beliggende lige ved Limfjordens udmunding i Kattegat. Klaus Aage Bengtson er vokset op et par stenkast herfra på slægtsgården Nordkær – hvor en søn og svigerdatter er bosiddende. Selv bor han på Elsnab, som han erhvervede tilbage i 2014, hvorefter han straks opkøbte nabogården. Han driver nu 1100 hektar med fremavl af såsæd, lige fra frøgræs og hestebønner til hvede, byg og havre. Halvdelen af arealet ejer han selv, halvdelen forpagter han.
”Og det er heldigvis et samlet stykke land og derfor ikke så bøvlet at håndtere”, som Klaus Aage Bengtson formulerer det.
Bæredygtigt Landbrug har masser af både konventionelle og økologiske landmænd som medlemmer. Alligevel vakte det en del opsigt i landbrugspressen, at økologen Klaus Aage Bengtson for et par uger siden blev valgt som den første økolog til foreningens bestyrelse. Måske fordi mange – fejlagtigt – opfatter Bæredygtigt Landbrug som talerør for udelukkende det konventionelle/moderne/vidensoptimerede landbrug.
”Sådan har jeg aldrig set foreningen. Jeg meldte mig ind i Bæredygtigt Landbrug, dengang Landbrug & Fødevarer bakkede op om Grøn Vækst – som jeg simpelthen ikke kunne stå inde for. Det startede for mit vedkommende med et protestmøde i Himmerland, hvor jeg kan huske, at også Flemming Fuglede deltog. Den dag i dag handler det for mig stadig om at kæmpe for ordentlige og rimelige rammevilkår for alle nicher af dansk landbrug – en kamp, Bæredygtigt Landbrug er rimeligt alene om at føre”, siger han.
”Jeg føler, at jeg ikke mindst som økolog har nogle input at komme med i bestyrelsesarbejdet. Vi bliver sikkert ikke enige om alting. Men jeg har aldrig opfattet det sådan, at Bæredygtigt Landbrug tager afstand fra økologi, overhovedet ikke. Og er der noget, vi alle sammen er enige om, er det, at der eksempelvis bør ryddes fuldstændig op i de skatter og afgifter, som vi er pålagt i dansk landbrug. Det er ligegyldigt, om man er konventionel eller økolog, der skal være helt lige betingelser at konkurrere på”, mener Klaus Aage Bengtson.
Og dét kan man være sikker på: Selv om han er økolog på 11. sæson, kunne Klaus Aage Bengtson ikke drømme om at missionere for økologisk landbrug. Han mener – ligesom Bæredygtigt Landbrug – at støtten til økologerne burde fjernes, så der var lige vilkår for alle landmænd. Han forstår simpelthen ikke, at man først får støtte til omlægning og derpå støtte for at fortsætte som økolog. Hvorfor skal økologerne have den ekstra støtte, spørger han – i Klaus Aage Bengtsons verden burde alle støttekroner i princippet fjernes.
I øvrigt gør han opmærksom på, at økologi udleder mere nitrat end konventionelt landbrug, hvilket han kan måle sig til på sine egne bedrifter. De konventionelle landmænd kan således nemmere holde jorden plantedækket, mens økologernes marker holdes sorte i længere perioder, så kalkulen er logisk nok.
”Jeg bliver jo ikke lige populær alle steder, når jeg siger det her. Men jeg har det svært med, at man vil fremme økologisk landbrug alt det, man kan. Udvidet økologisk landbrug betyder en større udledning af nitrat til vores vandmiljø. Det er simpelthen dobbeltmoralsk at ville udvide det økologiske areal i Danmark til det dobbelte, når man samtidig siger, at man vil bekæmpe nitratudledning til vandmiljøet. Men det er som om, at hvis bare udledningen kommer fra en økologisk mark, så er det ok”, lyder det fra Klaus Aage Bengtson.
Det er imidlertid her, minivådområderne kommer ind i billedet: De fanger drænvandet og mindsker kvælstofudledningen.
”Dermed kan vi alligevel – selv om vi er økologer og som udgangspunkt har en højere nitratudledning – stå fuldt ud inde for det, vi laver her på stedet!”, fastslår landmanden.
Det er et imponerende stort minivådområde-projekt, Klaus Aage Bengtson og hans landmandsfamilie har gang i på arealerne øst for Aalborg: Over 235 hektar har man fået lavet nye kanaler, der leder vandet over til en pumpestation. Det anlæg med bundfældningsbassin i forgrunden og et noget større bassin bagtil, som Bæredygtigt Landbrugs udsendte skribent besøger denne solrige formiddag i marts, løber op i 1,6 mio. kr. Men allerede om et års tid er der takket være bl.a. EU-midler investeret 5,7 mio. kr. i bassiner med i alt ni hektar vandspejl. Her vil vanddybden sæsonen igennem være et sted mellem 30 og 100 centimeter. Dermed kan op til halvdelen af kvælstoffet fra markerne filtreres fra. Og det handler om meget mere end bare den miljøgevinst, som Klaus Aage Bengtson og hans naboer får ud af projektet:
”Det gør da absolut heller ikke noget, at jeg på denne måde får afvandet min jord”, forklarer han – og tilføjer hurtigt, at der er et endnu vigtigere sigte med initiativet:
”Du kan tro, at man får noget goodwill i lokalbefolkningen, når man renser sit drænvand. Det kan jeg godt garantere dig for. Det er utroligt vigtigt for mig at få byen med mig”.
Det nye økologiske medlem af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse er gift med sin hjemmegående hustru Anne-Marie. Parret har fire børn, men det er kun den ene søn – 25-årige Svend Olav – som er fuldtidsbeskæftiget på bedriften og i øvrigt bosiddende med sin kæreste på slægtsgården Nordkær. I alt fem mand hjælper til på landbruget, når travlheden er størst. Svend Olav overtager i disse måneder halvdelen af familievirksomheden og efter planen resten om 15 år.
”Det har altid været min drøm at blive landmand. Det er fantastisk at se noget gro op af jorden – og det er jo heller ikke særligt svært at blive fascineret af de store maskiner”, forklarer Klaus Aage Bengtson om sin passion for erhvervet.
Sønnen, Svend Olav Bengtson, er på linje med sin far – men alligevel med en mere ungdommelig, ukuelig optimisme i forhold til landbrugets fremtid og ikke mindst de teknologiske muligheder:
”Uforudsigeligheden er det bedste. At ikke to dage er ens, når man er landmand. Så langt er jeg enig med min far. Men det, der virkelig interesserer mig, er, at vi uden tvivl går ind i en helt anden tid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at teknologien kommer til at booste økologien helt vildt”, lyder det fra den unge generation.
De er allerede godt i gang med overgangen til de nye tider på Elsnab og Nordkær: Robotter skal med kirurgisk præcision agere bl.a. raderenser – så man kan komme det tiltagende problem med mere og mere ukrudt til livs. Robotterne kan efter sigende arbejde med mellem en halv og en hel centimeters nøjagtighed og er dermed mere effektive end de gængse gps’er i traktoren – hvormed det bliver nemmere at holde rent mellem rækkerne.
I øvrigt: Hvis nogen tror, at Klaus Aage Bengtson forsager den lokale landboforening eller for den sags skyld Økologisk Landsforening, fordi han nu er et endnu mere profileret medlem af Bæredygtigt Landbrug – så kan de godt tro om igen! Økologen fra Ulsted er såmænd medlem alle steder.
”Jeg er faktisk med i landboforeningens økologiudvalg, og det bliver jeg ved med at være. Jeg kan godt lide at have fingeren på pulsen”, som han formulerer det.
Han havde ellers meldt sig ud af Økologisk Landsforening for år tilbage. Det skyldtes især foreningens ret offensive kampagner for at tiltrække flere økologer – en propaganda der ifølge Klaus Aage Bengtson har været en ren katastrofe, fordi der tydeligvis ikke er efterspørgsel efter så mange økologiske produkter og derfor af naturlige årsager heller ikke er plads til så meget økologi.
”Det er sådan set Økologisk Landsforenings aggressive stil, der betyder, at så mange økologer i dag har så lav en indtjening”, mener Klaus Aage Bengtson.
Men hvorfor meldte han sig så på ny ind i Økologisk Landsforening?
Jo, fordi sønnen Svend Olav sidste forår modtog en pris på 10.000 kr. for et projekt om nordjyske økologiske kirsebær – en pris der skulle uddeles på netop Økologisk Landsforenings generalforsamling!
”Så var jeg jo nødt til at melde mig ind igen, for dét skulle jeg selvfølgelig overvære. Da var jeg godt nok stolt”, smiler Klaus Aage Bengtson.
Han har i det hele taget let til smil, det nye økologiske medlem af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse. Men tag ikke fejl af Klaus Aage Bengtson, som sagtens kan skrue bissen på, når det handler om at kæmpe for ordentlige rammevilkår. Ikke mindst når det gælder om at få de ”forkerte pytter” væk fra landmændenes marker:
”Jeg bliver så træt, når jeg hører folk tale om vand-parkeringspladser. Det handler om oprensning, oprensning og oprensning. Det er det allervigtigste emne lige nu”, fastslår Klaus Aage Bengtson.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
