Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev
Er det hensigten med at samle mindre arealer af Naturstyrelsens til store indhegninger på flere hundrede hektar for at sabotere lokale naturplejeres nuværende naturpleje til fordel for landsdækkende naturpleje-spekulanter?
Et eksempel på udviklingen er et område på sammenlagt 377 hektar ved Slettestrand i Nordjylland.
Her har det lokale familielandbrug plejet arealerne de seneste 20 år ved at tage kvier på græs, og ført opsyn med dem hele sommeren, hvilket især har været godt for økologerne, hvis kvier skal på græs ifølge lovgivningen. Området har hidtil været delt op i flere indhegninger, der gjorde det muligt at tage både konventionelle og økologiske kvier på græs.
Er det virkelig, hvad samfundet ønsker?
Biologerne og bureaukraterne bag det nye tiltag har nu – fjernt fra virkelighedens verden – besluttet, at arealerne med de 377 hektar kun skal være delt op i to indhegninger, og med krav til naturplejeren om, at det kun er ejerens egne dyr, der må afgræsse arealerne.
Det sætter jo en stopper for de førnævnte 20 års lokalforankret praksis, og mindre private dyreholderes adgang til arealerne. Det fører til, at landsdækkende kontrollanter overtager arealerne for derefter at finde dyr til områderne.
Er denne udvikling det, samfundet ønsker?
Hvis ikke kunne et krav om at dokumentere ejerskab af dyrene via CHR-registeret gøre, at man ved lejemålets indgåelse har det antal dyr, der skal til for at afgræsse arealerne.
Indtil for få år siden blev vi naturplejere straffet, hvis der ikke var tæt lavt plantedække den 1. september uden lyssiv m.m. Dette har bevirket store økonomiske sanktioner på op til flere hundrede tusinder kroner for vi naturplejere.
Indholdet i de nye lejekontrakter fra Naturstyrelsen siger, at man omgående bliver bortvist, hvis man brakpudser arealerne.
Administrative ændringer efter behag
Det er tankevækkende, at myndighederne i et såkaldt velfærdssamfund har frit spil til at jagte vi bønder efter administrative ændringer efter behag.
Skrækeksemplet er regler om udegående dyr, hvortil der ikke krævedes læskur for de robuste kvægracer i vinterperioden indtil 2012, hvor man administrativt ændrede reglerne, så det fremgik, at nu kunne alle kvægracer gå ude om vinteren uden læskur, hvis forholdene var til det. Samtidig gjorde man opmærksom på, at der kun fandtes enkelte steder i landet, hvor forholdene var til det.
Myndighederne ville ikke forhåndsgodkende forholdene, men overlod vurderingen til dyreholderen evt. bistået af ekstern rådgiver. Så ville man ved kontrol vejlede, hvis ikke kontrollanten mente, forholdene var i orden.
Alle de pæne ord blev gjort til skamme straks ved de første kontroller.
Landbrugets top lod stå til
I praksis førte kontrolmyndighederne sig frem, og uanset gode læforhold og tørt leje uddelte man sanktioner og politianmeldelser på stribe, indtil krav om læskur ophørte sidst i 2019.
I perioden fra 2012 til 2019 er mange ammeko-besætninger afviklet grundet myndighedernes gøren og laden.
Landbrugets topfolk og myndighederne skylder vi dyreholdere en forklaring eller undskyldning for deres passivitet og laden stå til, medens vi blev jagtet.
(Indlægget er også sendt til de relevante myndigheder og medier og har bl.a. været bragt i Effektivt Landbrug, avisens onlineudgave kan du læse via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
