Kemiker om glyphosat: Videnskab fremfor følelser, tak!

Anton A.A. Smith giver i Berlingske naturfredningsforeningens præsident svar på tiltale i debatten om ”farlige” pesticider

ryegaard-2016-5

Debatten om Roundup og dets indholdsstof glyphosat burde være styret af faglighed – og ikke følelser eller principielle holdninger om pesticider og landbrugsformer.

Sådan lyder det fra Anton A.A. Smith, ph.d. i kemi, i et indlæg i Berlingske.

Han – der er adjunkt ved Aarhus Universitet og gæsteforsker ved Stanford University – går i rette med Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding, som i selvsamme avis forleden forsøgte at imødegå en læges udsagn om, at Roundup slet ikke er så sundhedsskadeligt som sit rygte.

”På klima- og miljøområdet står vi over for måske menneskehedens største udfordring til dato, og vi har ikke råd til at forkaste teknologier, blot fordi de strider mod vores mavefornemmelse om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har videnskab og faglighed, så vi behøver ikke at være underkastet vores følelser”, skriver han – og advarer i øvrigt imod en “usaglig og fordummende debat”.

Du kan læse hele Anton A.A. Smiths indlæg via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top