Kemiker om glyphosat: Videnskab fremfor følelser, tak!

Anton A.A. Smith giver i Berlingske naturfredningsforeningens præsident svar på tiltale i debatten om ”farlige” pesticider

ryegaard-2016-5

Debatten om Roundup og dets indholdsstof glyphosat burde være styret af faglighed – og ikke følelser eller principielle holdninger om pesticider og landbrugsformer.

Sådan lyder det fra Anton A.A. Smith, ph.d. i kemi, i et indlæg i Berlingske.

Han – der er adjunkt ved Aarhus Universitet og gæsteforsker ved Stanford University – går i rette med Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding, som i selvsamme avis forleden forsøgte at imødegå en læges udsagn om, at Roundup slet ikke er så sundhedsskadeligt som sit rygte.

”På klima- og miljøområdet står vi over for måske menneskehedens største udfordring til dato, og vi har ikke råd til at forkaste teknologier, blot fordi de strider mod vores mavefornemmelse om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har videnskab og faglighed, så vi behøver ikke at være underkastet vores følelser”, skriver han – og advarer i øvrigt imod en “usaglig og fordummende debat”.

Du kan læse hele Anton A.A. Smiths indlæg via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

2 kommentarer til “Kemiker om glyphosat: Videnskab fremfor følelser, tak!”

  1. Fru Reumert har fået en kandidatgrad ved RUC, det er da udmærket.
    Men de mange eksempler på faglig viden burde nok medføre, at man ser
    nærmere på RUCs undervisning indenfor miljøområdet. Det kan ikke
    være rigtig at man kan opnå kandidatgrad på området uden at kende de
    navne på de stoffer, der findes i analyser af drikkevand og fødevarer samt
    hvem der har anvendt disse.
    F.eks. stammer det stof, der har lukket de største antal vandboringer fra
    andre kilder end landbruget, alligevel giver DN landbruget skylden.
    At DN ikke ved, at også økologiske landbrug må anvende pesticider burde
    være alment kendt, også hos DN.

  2. jørgen pedersen

    DEt ved MRG sandsynligvis også udmærket godt, men hvis hun nævner den slags, så kommer hun jo aldrig fremad i forhold til sine proselytter. Og så er det ganske belejligt at fremture med korte og klare beskeder, som proselytterne kan huske, om end de dog næsten aldrig er sande, men det er jo også ligegyldigt, blot hun fik sagt til og blev citeret i medierne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen