Ingen målbare økologiske egenskaber

Det er umuligt at kontrollere økologiske fødevarer, lyder det fra universitetsekspert på hjemmesiden Indblik.net

Klaus Åge, økologisk planteavler

Økologiske landmænd og økologisk landbrug er en vigtig og uundværlig niche af dansk fødevareproduktion anno 2020, vil de fleste i branchen med garanti bekræfte. Men det er svært at kontrollere økologiske produkter – fremgår det af en artikel på hjemmesiden Indblik.net.

I dag leder man således primært efter pesticidrester, når det skal afgøres, om en vare er økologisk eller ej.

”Men den metode er langtfra sikker nok”, siger adjunkt Kristian Holst Laursen, som leder en forskergruppe indenfor planternæringsstoffer og fødevarekvalitet på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

”Analysen for pesticidrester kan ikke afsløre, om alle regler for økologisk produktion er overholdt, såsom fraværet af kunstgødning”, lyder det.

Faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Poul Vejby-Sørensen, er også citeret i artiklen. Han siger:

”Det reelle problem er, at økologiske fødevarer ikke kan kontrolleres direkte af den simple grund, at der ikke findes målbare økologiske egenskaber”.

Du kan læse hele artiklen via linket HER.

Hjemmesiden Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top