HUSK at tilmelde dig generalforsamlingen!

Mandag er sidste tilmeldingsfrist for Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole i Horsens på onsdag

debat-bygholm

Bæredygtigt Landbrug holder sin årlige generalforsamling på onsdag den 26. februar.

Hvis du vil deltage – enten som medlem med stemmeret eller som observatør – nærmer vi os nu tilmeldingsfristen. Senest mandag skal BL-kontoret have et overblik over antallet af fremmødte, så vi kan være sikre på at bestille mad nok til både frokost og aftensmad.

De to måltider markerer således både starten og slutningen på onsdagens møde, der finder sted fra kl. 12 med en frokost og slutter med aftensmad omkring kl. 18.

Derimellem er der egentlig generalforsamling – med bl.a. formandsberetning, debat, regnskabsfremlæggelse og bestyrelsesvalg – efterfulgt af eksterne oplægsholdere som politikerne Alex Vanopslagh (LA) og Erling Bonnesen (V) samt Dansk Planteværns Niels Bjerre. Også Bæredygtigt Landbrugs egne direktører Hans Aarestrup og Jørgen Evald Jensen samt chefjurist Nikolaj Schulz får adgang til talerstolen på Bygholm Landbrugsskole.

Du kan læse mere om onsdagens generalforsamling HER og HER, mens du kan tilmelde dig via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top