Generalforsamling: Formandens og næstformandens beretning

Læs Flemming Fuglede Jørgensens og Gustav Garth-Grüners beretning fra Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole

Gustav Garth-Grüner 4

(Formand Flemming Fuglede Jørgensen taler herfra)

1  Faglighed frem for alt

PP – Danmark er et landbrugsland

Danmark er et landbrugsland –

siger vores statsminister Mette Frederiksen til festlige lejligheder.

Til daglig synes hun og hendes ministre nærmest at glemme, at også landbruget skal reguleres fagligt og juridisk korrekt, på baggrund af virkeligheden.

Det glemmer vi ikke i Bæredygtigt Landbrug –

Det er nemlig centralt i et retssamfund og i et landbrugsland, at al regulering er fagligt og juridisk funderet og foregår på baggrund af virkeligheden.

PP – tyske traktordemonstrationer

Landmænd i andre lande er med rette skræmt over udsigten til at få danske tilstande på landbrugsområdet.

Derfor har landmænd i både Tyskland og Holland arrangeret flere store traktordemonstrationer – med stor, stor tilslutning – vendt mod nye, verdensfjerne teoretiske reguleringer af erhvervet.

Tiltag, vi desværre kender alt for godt i Danmark.

Tiltag, vi i Bæredygtigt Landbrug nu har kæmpet imod i 10 år.

10 år er længe, når vi ser frem – men i tilbageblik synes det kort.

Det føles ikke som længe siden, vi stiftede Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

og

Vi har opnået rigtig meget.

PP Landbrugspakken

Tænk, hvis vi ikke havde fået Landbrugspakken.

Hvis vi ikke havde haft den ekstra gødning, ville det have kostet os mindst 1,8 mia. kr. om året. Det er bevist igennem Syn og Skøn i vores store Vandplanssag.

Og selvfølgelig har landmændene brugt al den gødning, der er til rådighed med Landbrugspakken. Selvom modeller i begyndelsen viste noget andet. Det har vi sagt hele tiden – og vi har igen fået ret.

Landbrugspakken er værd at kæmpe for at bevare.

I Bæredygtigt Landbrug har vi diskuteret, om vi igen skal ud at demonstrere, som de gør i vores nabolande.

Meget taler for: Det er helt galt, som lovmaskinen kører under den røde regering – og som den desværre også kørte under den tidligere blå.

Under den borgerlige regering måtte Bæredygtigt Landbrug argumentere hårdt med flere ministre – under den nuværende regering er det desværre kun gået værre.

Virkeligheden har svært ved at trænge ind på Slotsholmen.

At Bæredygtigt Landbrug overvejer faglige aktioner – viser, hvor alvorligt vi betragter den nuværende landbrugspolitiske situation.

Men vi ser også – at den faglige linje, vi har fulgt nu igennem 10 år, bærer frugt.

Vi bliver hørt i ministerielle grupper,

der står fagligt respekt om Bæredygtigt Landbrug,

– den vej vil vi forfølge, så langt vi overhovedet kan.

Vi kommer med vores faglige viden fra virkelighedens verden – og bliver mødt med beregninger og modeller.

Jo flere spørgsmål vi stiller, jo mere viden vi bringer med – jo mere vakler modellerne.

Det har vi oplevet de seneste måneder, hvor model efter model er blevet justeret – så den passer bedre til virkeligheden.

Der er lang vej endnu – men enhver rejse begynder med det første skridt.

PP billede fra BL traktordemonstration

I ved, hvad vi er oppe imod, når jeg siger efterafgrøder.

Når man kan forlange efterafgrøder og minivådområder på arealer, der beviseligt ikke udleder noget som helst – så er det hamrende vanvittigt.

Og vi skal være parate –

Vi skal alle sove med støvlerne på og traktorerne pudsede – til den dag, det igen bliver nødvendigt at markere, at landbruget ikke kan overleve uden et fagligt fundament.

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug er parat til at demonstrere og aktionere for at nå vores mål – når både anledningen, timingen og muligheden er for at blive hørt.

Sønderjyderne har allerede vist vejen med en velorganiseret demonstration.

Bæredygtigt Landbrug vil slå til, når tiden er.

Jeg spørger jer: Er I parate?

2  Efterafgrøder

PP billede lille efterafgrøde – stor vinterhvede

Et eksempel på lovgivning helt uden faglighed er kravet om fremrykning af efterafgrøder.

Det er et krav uden fagligt grundlag og med store omkostninger –

Vi vil ikke acceptere, at man forlanger efterafgrøder på arealer, hvor der beviseligt ikke er nogen udledning.

Vi vil ikke acceptere, at man opretholder kravet om efterafgrøder på arealer, der afvander til et minivådområde.

Men det er det krav, modellerne stiller.

Jeg er træt af verdensfjerne modeller.

Heldigvis er man begyndt at se på grundlaget for nogle af disse modeller – og man finder fejl efter fejl, der nu bliver rettet. Og det er godt.

Vi mangler bare, at man også ændrer i reguleringen, når modellerne rettes.

Ny PP – Fejl i modeller: lavbundsjord, 3000 tons, år 1900, minivådområder –

  1. Først er det lavbundsjordene. De bliver beskyldt for at udlede både CO2 og metangas. Nu viser sig nu, at
  • Man ved ikke, hvor mange hektar de dækker.
  • Man ved heller ikke, hvor meget de reelt udleder af CO2 og metan.
  • Og sidst – nu skal I holde fast – er man på trapperne med nyheden om, at lavbundsjorder med vedvarende græs udleder mere metangas end lavbundsjorde, hvor der dyrkes f.eks. kartofler – altså: Klimamæssigt er det bedre at have kartofler end vedvarende græs på lavbundsjord.
  • Og sidst: Lavbundsjord, der sættes under vand, udleder mest metangas.

Det er da en nyhed – og hvorfor skal vi så udtage denne lavbundsjord fra dyrkning?

  1. Dernæst betød en genberegning af en anden model, at udledningen af kvælstof er 3000 tons lavere, end man hidtil havde sagt.

Men det ændrede ikke på kravet om efterafgrøder. Det blev fastholdt.

  1. Så fandt man ud af, at der i år 1900 blev udledt mere kvælstof, end man troede. Derfor droppede man år 1900 som referenceår. Heller ikke det ændrer den måde, landbruget reguleres på. Man skulle jo ellers tro – at når naturen dengang havde det godt med en højere udledning – ville det også gælde i dag. Men nej.
  1. Derefter var der problemer med fortolkningen af det kort, man har lavet til at placere minivådområder efter – det såkaldte potentialekort. Mulighederne er større, end kortet viser.
  • Ministeriet fandt så også ud af, at det er uhensigtsmæssigt at anlægge minivådområder på kulstofrige jorder.

Alt sammen er problemer i modellerne – modellerne ændres – uden det får nogen betydning for reguleringen i virkeligheden.

Det er grotesk.

Det hele er gjort unødigt kompliceret – så meget, at en almindelig bondemand ikke kan forstå det.

Og vi kan more os over – at embedsmændene og deres IT-systemer heller ikke kan kapere modellerne.

Det er det glade vanvid.

Et reguleringsstop er simpelthen nødvendigt.

PP – efterafgrøde

Tag bare kravet om efterafgrøder.

Det er gået helt amok.

Det store krav om efterafgrøder vil betyde mere vårsæd og flere sorte marker i vinterhalvåret.

Vintersæden giver grønne marker, der kan suge næringsstoffer op hele året.

Efterafgrøder fulgt af vårafgrøder betyder sorte marker i lang tid.

Regeringen vil have flere sorte marker – dette er fagligt angribeligt.

PP – dårligere miljømæssigt, dårligere klimamæssigt, dårligere økonomisk.

  • Det dur ikke for miljøet, når der ikke er plantedække til at suge næringsstoffer store dele af året.
  • Det dur ikke for klimaet. Vi skal have planter i god vækst, der kan opsamle CO2.

og

  • Det dur ikke økonomisk. Vi vil have vintersæd, der gi’r udbytte.

De direkte omkostninger til disse nytteløse efterafgrøder vil hvert år løbe op i over 350 millioner kr. – Brug dog de penge et andet sted, hvor de kan gøre gavn.

I stedet for blot at kritisere efterafgrødekravene – er vi kommet med et fagligt funderet og administrativt enkelt forslag:

PP med forslaget

Efterafgrøder skal sås på alle arealer, hvor der ikke er vintersæd –

Så er det naturligt, at hvor der har været roer eller kartofler, skal det ikke kræves.

Forslaget er enkelt – jeg gentager:

Efterafgrøder skal sås på alle arealer, hvor der ikke er vintersæd –

Forslaget er blev godt modtaget alle steder både i faglige sammenhænge og i politiske sammenhænge.

Men

Ting tager tid.

I politik tager ting meget længere tid.

Man skulle jo tro, at politikere ville kunne bruge et forslag, der både er fagligt velfunderet, og som støtter en regelforenkling.

Mon de støtter det i praksis?

Efterafgrøderne skulle jo hjælpe miljøet –

Men når kravet bliver så højt, at man skal erstatte vintersæd med efterafgrøder – så ødelægges forudsætningerne, og dermed øges udledningen.

Derfor lyder et andet af vores råd: Ryk virkemidlerne væk fra dyrkningsfladen. Her er et godt bud muslingebrug i vores fjorde.

PP – graf af udledning

Når udledningen til vandmiljøet er den samme, hvad enten vi gøder lidt eller meget, hvad enten vi har efterafgrøder eller minivådområder – er det målsætningen og modellerne, der er noget i vejen med.

Se på grafen bag mig – den viser, at udledningen de seneste 10 år stort set er konstant – Landbrugspakke eller ej.

Lav en realistisk målsætning – lyt til den internationale evaluering, der sagde, at i Danmark har vi alt for stor fokus på kvælstof.

Flere politikere fra den ene fløj tænker nok slet ikke i efterafgrøder – når reglerne er lavet så indviklet, omkostningstungt og uopnåeligt.

Formålet er, at de vil skære os 20% i gødning – også selvom der slet ikke er nogen faglig begrundelse for det.

Det vil vi kæmpe for at undgå.

Politikere er nemlig et helt særligt folkefærd: De tror, at når en medicin ikke hjælper, skal man bare give mere og mere af samme slags.

3  Politisk benspænd

PP  billede med kvæg, der græsser i naturområde – §3.

Efterafgrøder er ikke det eneste område, hvor

Økonomiske og miljømæssige hensyn spænder ben for hinanden i den lovgivning, der vedtages.

Et eksempel:

Der er vedtaget et forbud mod dyrkning, gødskning, plantebeskyttelse og omlægning af §3-jord – uden at give ejerne erstatning.

Det betyder, at vi heller ikke må omlægge og gødske den §3-jord, vi hidtil har kunnet. Det drejer sig om 37.000 hektar, hvor vi mister råderetten.

Det er ekspropriation.

Det vil vi naturligvis ikke finde os i.

Det er galt for produktionen.

Men det er sandelig også galt for naturen.

På disse lysåbne arealer – trives mange blomster og planter – der ikke ville kunne gro, hvis området springer i skov.

Der er IKKE tale om næringsfattige områder, som mange fortæller om – der er tale om god, frugtbar jord, hvor blomster trives, fordi arealerne bliver afgræsset.

Områderne er §3-beskyttede, netop fordi de er, som de er.

Den tilstand vokser de nu ud af.

De lysåbne arealer er allerede under pres – de nye regler vil forværre dette pres.

Derfor bliver forslaget om ikke at dyrke, gødske og omlægge §3-jord til en tom, ideologisk manifestation mod ejendomsret og vores gødning.

Vi vil ikke acceptere et sådant jordtyveri. Forbud mod at røre vores kulturenge gavner ikke engang naturen – så hvorfor gennemføre det. Det er ulovlig ekspropriation.

Hvis det bliver nødvendigt, må vi tage denne sag i retten –

Og den sag bakker I selvfølgelig op.

4.  Vandområdeplaner i planperiode 2021-27

PP – forside af arbejdsprogram for vandområdeplanerne

Forberedelserne til de nye vandområdeplaner for perioden 2021 til 2027 – er i fuld gang.

Bæredygtigt Landbrug er repræsenteret i rigtig mange udvalg – og her vinder vores fagligt underbyggede synspunkter gehør.

Der er stadig masser af udfordringer.

Danmark anvender ikke den rigtige EU-definition for vandanvendelse.

Derfor er den økonomiske analyse af, hvad de næste vandområdeplaner koster, helt forkerte.

I Danmark mener man, at vandanvendelse kun er vandforsyning og spildevandshåndtering. Altså det vand, det offentlige har ansvar for.

Ministeriet VED, det er forkert. Det er erkendt i vores retssag om vandplanerne. Den tidligere minister har bekræftet det overfor Folketinget.

Landbrugets omkostninger med dræning, oversvømmelse og forsumpning skal med i beregningerne.

Det er også vandanvendelse i Vandrammedirektivets forstand.

Derfor skal beregningerne laves om.

Og det kan kun gå for langsomt.

5. Vandråd

PP vandråd

Målfastsættelse af vandløb er en del af Vandplanerne.

Lille Danmark har indmeldt 10% af alle de vandløb, der er indmeldt i hele EU til at have god økologisk tilstand.

Jeg gentager:

Lille Danmark, der udgør 1% af EU-arealet, har indmeldt 10% af alle de vandløb, der er indmeldt i hele EU, til at have god økologisk tilstand.

Forstå det, hvem der kan.

Lad mig slå fast:

For at vandløb skal medtages i vandområdeplanerne

skal de være eller have potentiale til at komme i god økologisk tilstand.

Derfor skal alle parametre være kendte –

Det betyder, at der SKAL måles for miljøfremmede stoffer i vandløbet, inden indstillingen kan besluttes.

Det er vigtigt, at vi står fast her.

Hvis arbejdet ikke omfatter de kemiske målinger – kan man jo ikke vurdere, om et vandløb er i god økologisk tilstand.

Det er kun en lille flig af denne problemstilling, de nye vandråd egentlig skal arbejde med.

Vandrådene skal være med til at finde egnede projektområder i vandløbene. Det har de fået cirka 500 millioner kroner til.

Men hvis man ikke kender alle parametre – herunder den kemiske tilstand – ved man jo ikke, hvilke vandløb der er egnede til projekter.

Bæredygtigt Landbrug står også fast på, at lodsejerne skal involveres – så snart man begynder at foreslå projekter i deres vandløb.

Mange kommuner skriver i denne tid ud til vi landmænd om, at de vil komme og foretage de såkaldte sparkeprøver – for at vurdere vandløbenes kvalitet.

Man vil altså vurdere, men ikke måle.

Myndighederne må leve op til kravene, udføre de krævede målinger og inddrage dem i vurderingen, så vi får det korrekte billede af vores vandløb.

Ellers må de vandløb, hvor der ikke måles korrekt, trækkes ud af Vandplanerne.

Tak til alle jer, der deltager i vandråds-arbejdet – vi skal alle gøre vores til, at vandløbene bliver behandlet fagligt forsvarligt og ikke unødvendigt bliver klassificeret for højt med store udgifter til følge.

Bestyrelsesmedlem Peter Rosendal er vores kompetente ankermand omkring vand – og han er manden, der kan svare på spørgsmål om arbejdet i vandrådene – brug ham nu.

6. BNBO

PP: Landbruget må undgælde – tegning Julius

Kommunerne er blevet pålagt at lave indsatsplaner for vandindvinding. Det har resulteret i udpegning af Borings Nære Beskyttelses Områder, de såkaldte BNBO-områder.

Man har allerede nu forbudt sprøjtning flere steder.

Der er her tale om en unødvendig lovgivning – med mange problemer til følge.

Helt overordnet set udgør lovlig anvendelse af godkendte pesticider i landbruget ikke et problem for grundvandet.

Målinger viser, at grundvandet har det godt.

Hvis der endelig er et problem, er det fortidens synder, hvor en af de væsentligste kilder er vandselskabers egen brugt af Prefix til at friholde arealerne lige omkring boringerne for ukrudt.

Det har Bæredygtigt Landbrug dokumenteret adskillige gange.

Miljøstyrelsen har desuden selv påvist – allerede i 2002 – at et utal af boringerne er utætte på grund af fejlkonstruktioner.

Derfor vil en indsats for at tætne de utætte boringer have en meget mere gavnlig effekt end indsatser på vores marker.

Vi har protesteret og indsendt et skarpt høringssvar, fordi det er en fuldstændig overflødig lov med indgribende restriktioner, der vil ramme en del af vores medlemmer hårdt.

BNBO-områderne udgør omkring 10.000 ha –

Det er nødvendigt at sige fra, når myndigheder fjerner vores dyrkningsret uden faglige begrundelser.

I forbindelse med det dybdegående arbejde, vi havde i bestyrelsen om BNBO-områderne og alle de andre opgaver, der er, opstod der uenighed i bestyrelsen om, hvordan vores arbejde skulle prioriteres.

Der var aldrig uenighed om selve målet.

Nogle medlemmer valgte at udtræde af bestyrelsen – fordi de ville koncentrere sig om enkeltområder.

De genopstiller derfor ikke til det kommende bestyrelsesvalg, der skal finde sted i dag.

Jeg vil her takke de bestyrelsesmedlemmer, som holder – for en fantastisk indsats igennem årene – og tak for den store indsats, som I stadig yder for dansk landbrug hver på jeres måde.

Tak til dig, Karin Dinesen. Du var med til at stifte vores forening.

Tak til dig, Jens Iversen, vi to startede samtidig i bestyrelsen for 10 år siden.

Og tak til dig, Ulrik Lunden, også du har ydet en rigtig stor indsats og er en stor kapacitet.

Vi håber, I stadig vil være aktive for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrugs arbejde.

7. Registreringer – målinger – modeller

PP – forsiden af Novana-rapporten          

Hele det vigtige BNBO-område viser en gang til, at når landbruget skal reguleres, skal det være på baggrund af virkeligheden – ikke igennem verdensfjerne modeller med meget store usikkerheder.

Det er fantastisk, at man på trods af problemer og usikkerheder i modellerne kan fastholde, at landbruget stadig skal underlægges de samme beregnede mål.

Og de samme forfejlede efterafgrødekrav.

Det er ikke faglig regulering – det er ren chikane.

De internationale forskere sagde, at Danmark har alt for stor fokus på kvælstof.

De har ret, og det har vi stadig.

PP – billede af strandkrabber

Nogle forskere henviser stadig til ålegræssets udbredelse – der var større i år 1900.

Disse beregninger tager hverken hensyn til, hvad ændret havtemperatur eller lavere saltindhold betyder, eller hvad mellem 4 og 6 milliarder strandkrabber æder af ålegræs.

Det er ikke seriøst.

PP  – billede af et udbyttekort fra en LOOP-mark

En metode til overvågning af næringsstof-udledning er LOOP-systemet, der i 30 år har været en del af den nationale overvågning og indgår i indberetningerne til EU.

Der bliver målt 6 steder rundt i landet med 20 indtag hvert sted.

Der har været problemer i målemetoderne.

Blandt andet er cellevand fra de forskellige celler blevet blandet.

Samtidig er sugecellerne ofte placeret i forageren, hvor der er overlap både med gyllevognen og sprøjten – og hvor høstudbyttet er 15 – 35 % lavere.

Det kan I tydeligt se på kortet bag mig. Jo grønnere, jo større udbytte.

Placeringen af sugeceller er ved at blive flyttet ind midt på marken – i nogle af områderne.

Men staten har pengeproblemer, ak ja – så det går meget langsomt.

Vi forlanger, at LOOP-målingerne også bliver udført på normalt-ydende områder midt i marken.

Derved kan vi se forskellen mellem målinger midt på marken og målinger i foragren.

Målinger er fremtiden.

Men kun korrekte målinger.

PP – de nyeste målinger fra Borupgård – kurver

Jeg har selv fået målt udledningerne fra min mark i tre år nu.

Dels fra min hoveddrænbrønd og dels fra grøfter med tilløb fra landsbyerne omkring mig.

På billederne bag mig ser I placeringen af målingerne

samt kurverne over målingerne.

Mine drænvandsprøver for Nitrat N har et gennemsnit på ca. 3 mg pr. l.

Borupgrøften, som kommer fra en by, går helt op til 12 mg pr. l.

Drænvandet fortynder altså byvandet.

Det samme forhold gælder for fosfor.

Målingerne er taget af et akkrediteret institut.

De taler deres tydelige sprog.

Hele tiden ligger indholdet af både kvælstof og fosfor langt lavere i hoveddrænbrønden midt i marken end i grøfterne, som tager vand fra småbyer.

Alligevel er det mine marker, der bliver beskyldt for at forurene.

Det er mine marker, der bliver pålagt efterafgrøder.

Og der er ikke andre målinger i området.

Alligevel vil det offentlige ikke se på mine målinger.

Myndighederne spænder ben for, at vi kan bruge den udfordringsret, Landbrugspakken giver os.

Det offentlige har ikke styr på deres egne modeller.

Og vil ikke se på landmandens – altså mine – konkrete målinger.

Det er grotesk.

Derfor vil vi udfordre myndighederne med udfordringsretten.

Det giver simpelthen ingen mening at forlange efterafgrøder og minivådområder på steder, hvor der ingen udledning er.

Derfor siger vi til ministre og folketing:

Gør det enkelt.

Regulering efter målinger.

Drop de teoretiske efterafgrødekrav.

Drop krav om reduktion, hvor der ingen udledning er.

Og

Tag så en pause: Ikke flere regler de næste år.

Ikke flere verdensfjerne modeller – der er så komplicerede, at ikke engang IT-systemerne kan håndtere dem.

Brug tiden til at få styr på det offentlige hus, og kom ud i virkeligheden.

Ellers må vi mødes i retten om regel efter regel.

Og det håber jeg, I medlemmer er parate til.

(Næstformand Gustav Garth-Grüner taler herfra)

8. Vandløbsloven

PP: Vandløb

Vi i Bæredygtigt Landbrug står helt fast: Vandløbsloven skal ikke ændres –

Men vandløbsloven skal følges

og der skal administreres korrekt efter den.

PP ind over vandløbsbillede §27.

Den nuværende Vandløbslov siger i § 27:

Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet.

Regulativet SKAL indeholde krav til skikkelsen eller vandføringsevnen.

Det forhold mangler ofte i de natur-vandløbsregulativer, som mange kommuner har indført.

Disse naturvandløbsregulativer er ugyldige – det står fast.

PP Gudenåen

Det står også fast, at oprensning hjælper med at få vand væk. Det er fantastisk, at nogen kan gå ud at sige, at der kan løbe lige så meget vand gennem et vandløb med grødeøer og sandsedimenter, som igennem et oprenset vandløb.

Men det er altså den udfordring, vi nu står overfor.

Oprensning og grødeskæring er nødvendige for at undgå store oversvømmelser af huse, veje og marker – som vi har set i dette efterår og denne vinter.

Også i Gudenåen – hvor der er en prop i systemet ved udløbet i Randers Kommune – se de store grødeøer og sandbanker i vandløbet bag mig.

Gudenåens opland er på 2.650 km2. Den ringe afvanding medfører milliardtab for landbrugets dyrkningsarealer og milliardskader på offentlige og private bygninger langs vandløbet. Alt sammen fordi vandløbsmyndighederne ikke efterlever lovgivningen, og fordi Miljøministeriet i årevis har opmuntret kommunerne til at undlade vedligeholdelse af vandløbene for at skabe flere oversvømmelser.

Det har regnet meget i 2019-20 – men det er den katastrofale mangel på oprensning, der har gjort problemerne meget større.

Kommunerne siger i disse dage, at det ikke er deres ansvar, hvis ansvar er det så?

Det er på høje tid, de kommer i gang.

PP oversvømmelser   

Se bare billedet her – det er grænsevandløbet mellem Danmark og Tyskland i mandags – i Tyskland renser man vandløb op og har tilstrækkeligt med pumpekapacitet, som vandet kan løbe hen til – her kan man tydeligt se markerne, og hvor der løber et vandløb.

I Danmark står markerne under vand – marker og vandløb går i et. Vi husker jo alle, hvorledes samme grænse for nogle år siden gjorde, at det samme vandløb var kunstigt på halvdelen og naturligt i den anden halvdel, det komiske er, at det er på den lange led.

Nu ser vi konsekvensen.

At oprensning hjælper blev også fint illustreret på vores medlemsmøde på NutriFair, hvor Søren Vestergaard fortalte om arbejdet med oprensning af Værebro Å.

I kan finde oplysninger på vores hjemmeside.

9. Minivådområder

PP minivådområde

Vi landmænd er klar til at gøre vores indsats omkring de kollektive virkemidler, med bl.a. etablering af minivådområder for at opsamle næringsstoffer.

Men kun hvor der beviseligt er næringsstoffer at fjerne.

Der er indsendt rigtig mange ansøgninger om etablering af minivådområder.

Nogen har fået afslag – fordi der ikke er næringsstoffer nok at fjerne,

Andre har etableret anlæg –

og det går heldigvis efter sigende bedre med godkendelserne –

og nu kommer der ovenikøbet forudbetalinger, inden folk er gået i gang – og endda ofte inden de er godkendt.

Når det er sagt, må vi understrege:

De 14 minivådområder, som Aarhus Universitet har målt på i 4-5 år, har samlet set i gennemsnit reduceret 3,9 tons N om året ved havstokken. Heraf står det ene anlæg for de 0,9 tons eller ¼ af det hele! Resten af anlæggene har virket alt for lidt!
Mon det er fordi, der ikke har været noget at fjerne? Er det, fordi næringsstoffer kun kan fjernes en gang, og myndighederne har fastholdt efterafgrødekravet på markerne, der udleder til minivådområderne, at der er for lidt tilbage at fjerne?
Spørgsmålet er: Er det landbrugets ansvar, at naturen ikke opfører sig efter de teoretiske modelberegninger?
Udledningen ændrer sig ikke med flere og flere af de teoretisk beregnede modeller. Det viser de seneste 10 år.
Nu må det da stoppe.

Sådanne dyre minivådanlæg skulle jo sættes ind, hvor der er behov:

Mål nu i vandløbene, mål på overløb og placer minivådområder, hvor det er nødvendigt.

Et forslag er at etablere minivådområder ud for rensningsanlæg og deres regnbetingede overløb.

Man kunne let etablere 5000 minivådområder ved rensningsanlæggenes overløb, det bør da undersøges, om der vil være en bedre udnyttelses-grad der –

Når der nu alligevel skal udarbejdes nye potentialekort – kan man jo lige så godt også se på potentialet for minivådområder ved overløb med det samme.

Det var noget, det offentlige og landmændene kunne arbejde sammen om.

Bæredygtigt Landbrug vil glæde sig til et sådant samarbejde.

Lad mig her gøre det helt klart:

At når landmænd laver ekstra indsatser – så skal de honoreres. Det skal betyde:

  • At man kan slippe for restriktioner, hvis man kan dokumentere ”0”-udledning igennem enten:
    • Egne akkrediterede målinger.

eller

  • Etablering af ”kollektive” virkemidler f.eks. minivådanlæg på ejendommen.

Kort sagt – man skal have glæde af at gøre en ekstraordinær indsats!

10. Pesticider

PP Pesticider – marksprøjte

Vores holdning til pesticider er klar:

Vi bruger så lidt som muligt – så meget som nødvendigt.

Vi bruger de mest skånsomme midler – efter forskrifterne.

Hvis der konstateres problemer med enkelte midler, så må de udgå.

Og

Vi tager skarpt afstand for brug af ulovlige midler.

Vi vil ikke forurene.

Vores produktion må ikke sætte større aftryk end allerhøjest nødvendigt.

Vi stoler på de forsøg, der så seriøst udføres under VAP-systemet.

I sidste uge blev der under stor mediebevågenhed offentliggjort en ny rapport om Massescreening af grundvandet.

Miljøstyrelsen har undersøgt 263 boringer for 415 forskellige pesticidstoffer.

Det er den største undersøgelse af sin art. Det er taget over 100.000 prøver. Vel at mærke af nye stoffer – BAM, DMS og lignende har man jo tidligere målt for – så de indgår selvfølgelig ikke igen.

Det glædelige er, at der ikke er fundet nogle af de pesticider, vi anvender i dag – over kravværdien.

I 80 procent af boringerne er der slet ikke fundet rester fra pesticider og andre stoffer. I langt de fleste af de resterende 53 boringer er resterne af pesticider i så lave koncentrationer, at de holder sig under kravværdien.

Det kedelige er, at der er fundet spor af ulovlige ukrudtsmidler.

Brug af ulovlige midler må vi på det skarpeste tage afstand fra.

Der er tidligere fundet stoffet DMS, der er nedbrydningsprodukter fra bl.a. træbeskyttelse og maling i vandmiljøet. I mindre mængder – under grænseværdien.

Vi omgiver os med kemikalier –

Landbrugets kemi har traditionelt været det mest undersøgte.

Det skal stadig undersøges grundigt.

Det skal alle andre stoffer også.

Landbruget vil være med til at passe på miljøet.

Derfor foreslår vi, at man ser på alle de stoffer, der findes i vores vandmiljø – både fra husholdninger, industri og landbrug.

Og stiller dem op på en skala efter giftighed.

Derefter kan man tage hul på stofferne i den rigtige rækkefølge: De giftigste skal væk først.

Der vil gå meget lang tid, inden man når til Glyphosat.

Alligevel sætter man ensidigt fokus på Roundup i den offentlige debat.

Det er ikke fagligt begrundet.

Stoffet ligger lavt i giftighed, og det er nedbrydeligt.

Et forbud mod Roundup vil skade både miljø og klima.

Det vil betyde mindre kulstof i jorden og mindre CO2-opsamling.

Det vil umuliggøre dyrkningssystemer som reduceret jordbehandling,

det vil kræve mange flere traktortimer i marken,

det vil umuliggøre efterafgrøder,

det vil betyde brug af andre og skrappere midler,

og det vil betyde mere vårsæd og derved mere nedsivning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Uden Roundup vil det være nødvendigt at harve mindst 50% af markerne adskillige gange om efteråret for at holdt kvikgræs nede.

Roundup er løsningen, ikke problemet.

PP – regnbetingede overløb

Rensningsanlæggene i Danmark behandler store mængder af forurenet spildevand. Bag mig ser I de steder i Danmark, hvor der kan finde regnbetingede overløb sted.

Hvor meget der udledes gennem de regnbetingede overløb af total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof og spildevand, beregnes ud fra den totale regnmængde. Det måles altså ikke.

2018, som er det sidste år, vi har tal for, var et meget tørt år. Derfor er mængden mindre end de foregående år.

I alt blev der i 2018 udledt 228.160.000 m3 vand fra disse regnbetingede overløb. Det beregnes herudfra, at dette vand indeholdt 715 tons kvælstof, 144 tons fosfor og 2.261 tons organisk stof.

Det var et tørt år – næste år bliver de beregnede mængder langt større – pga. den større nedbør – i 2018 var nedbøren således på 595 mm – i 2019 var den hele 915,3 mm.

I 2017, hvor der faldt 848 mm, blev der antageligt udledt 386.102.000 m3 fra de regnbetingede overløb. Altså 2/3 mere end i 18.

Ud over de regnbetingede overløb finder andre overløb sted.

Overløb af spildevand indeholder ud over kvælstof og fosfor, organisk materiale. Derudover kan der være koncentrationer af f.eks. E. Coli, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer.

Det har mange landmænd haft problemer med, og derfor er overløbene blevet meldt til de ansvarlige myndigheder.

Det er svært at komme igennem med, fordi kun målinger taget af akkrediterede analysefirmaer godtages, når landmænd henvender sig til deres vandselskab.

Vi har et eksempel fra et af vores medlemmer i Herning Kommune. Han er dambruger, og udløb fra rensningsanlægget i 2019 betød fiskedød. Belært af tidligere erfaringer fik han et akkrediteret analysefirma til at tage prøver i vandløbet. Kommunen nægter, at det er spildevand, der er løbet ud. Men prøverne viser, at indholdet er over det niveau, som myndighederne mener, der er i overløb. Indholdet ligger faktisk også over det niveau, som myndighederne anser for ufortyndet spildevand.

Der føres nu retssag. Vores medlem har en god sag, fordi han fik målt af et anerkendt analyseinstitut.

Sådanne overløb skal vi hjælpe hinanden at holde øje med. Hvis I opdager noget – så få et akkrediteret analysefirma til at tage prøver – så hurtigt som muligt.

Denne offentlige forurening skal påtales og stoppes.

11. Klima

PP klima

Klimadebatten er kammet over,

  • når både unge og gamle bliver bange for at leve, være og udfolde sig,
  • når man begynder at lovgive uden at vide, hvordan man skal handle, og helt uden at vide, hvad det koster.
  • og uden at vide, hvad det har for andre konsekvenser.

Så bygger man luftkasteller.

Også i klimaspørgsmålet må vi basere os på virkelighed, faglighed og viden.

CO2 er udråbt til den store fjende.

De fleste danske politikere har vedtaget et 70%’s reduktionsmål for CO2 inden 2030 –

uden at kende den faglige vej til målet

Uden at vide, hvad det koster

Og uden reelt at vide, om klimaet overhovedet bliver bedre.

Selvfølgelig skal vi passe på vores klode –

og vi landmænd skal naturligvis bidrage med en ressourcebevidst fødevareproduktion.

Men det skal bygge på faglighed, og vi skal kende de økonomiske konsekvenser.

Vi skal ikke kun reducere –

Vi skal producere ressourcebevidst.

Der er blevet regnet meget på klimaforslagets økonomiske konsekvenser – ingen aner, hvad det reelt kommer til at koste.

PP klimatal

Det mest seriøse forsøg er nok Bjørn Lomborgs.

Lomborg mener, at vi skal bruge 28 milliarder kr. om året i Danmark de næste 30 år for at nå de 70% – dvs. 840 mia. kr. på at opnå den ønskede CO2-reduktion.

Når vi bruger alle disse penge, betyder det – hold nu fast – at vi nok kan sænke den globale opvarmning med 0,00013°C om 80 år.

PP en der græmmes

Man græmmes.

Regeringen siger, vi skal være foregangsland.

Men vil nogen i resten af verden måske efterligne handlinger, der koster så mange penge – og som man ikke ved om virker??

Brug nu de penge på forskning og på noget, der giver mening.

PP fly over Europa

Som det er nu, har vi givet os afsted på en rejse mod et mål,

vi ikke ved, hvor er –

vi har hverken medbragt kort eller kompas –

MEN vi har heldigvis masser af penge med –

og dem skal vi nok få brugt.

Se på billedet bag mig – det er fly over Europa på ét givent tidspunkt – hvad mon det betyder for klimaet.

Vi mangler i aller højeste grad viden på klimaområdet.

Vi mangler også at se indsatsen i globalt perspektiv.

PP hvedemark

Den danske vidensbaserede, bæredygtige landbrugsproduktion er verdens bedste.

Og vi bliver bedre.

Jeg er stolt af, at vi i Bæredygtigt Landbrug allerede sidste år præsenterede vores planteavlsstrategi – den ligger i et nyoptryk på bordene, den bygger på nyeste viden om, hvordan vi optimerer den bæredygtige landbrugsproduktion.

Danmark ligger i et klimasmørhul for fødevareproduktion – verdens befolkning stiger, og verdens fødevareproduktion falder.

Danmark har en forpligtigelse til at producere fødevarer.

Og vi har en forpligtigelse til at gøre det bæredygtigt i forhold til den nyeste viden.

Se på den dejlige hvedemark bag mig.

En hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto omkring 17 tons CO2 pr. hektar.

Når vi producerer mere, optages mere. Det gælder for landbruget – også klimamæssigt – om at producere så meget biomasse som overhovedet muligt – og det vil vi krediteres for.

Så må samfundet via efterspørgsel bestemme, om det, vi producerer, skal bruges til føde eller foder, energi eller nedmuldes.

Ved nedmuldning lagres en stor del CO2, der gavner jordens kulstofopbygning.

Ellers udledes CO2, når produkterne bruges – men det må jo tælle i klimaregnskabet der, hvor det forbruges.

PP med formålet            

Bæredygtigt Landbrug vil arbejde med et reelt klimavenligt landbrug

  • Vi vil bidrage til oplagring af kulstof i jorden.
  • Vi vil sænke udledningen af drivhusgasser gennem effektiv fødevareproduktion.
  • Vi vil dyrke biomasse, så brug af bioenergi kan erstatte fossilt brændstof som olie og kul.

Det er hverken etisk eller økonomisk forsvarligt at sænke den danske fødevareproduktion.

12. Politik        

PP 3 x ministre   

Vi har i årets løb haft rigtig mange møder og konstruktive debatter med fornuftige medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg samt andre politikere.

Tak, at så mange af jer er mødt op i dag – vi glæder os over, I vælger at bruge en dag sammen med os landmænd.

Vi arbejder med glæde sammen med jer.

Vi har adskillige gange haft foretræde for Folketingets udvalg, og vi har sendt meget dokumentationsmateriale til både ministerier og folketing.

Vi må indrømme, at vi har haft det vanskeligt med de siddende ministre – først Venstres Jakob Ellemann-Jensen, siden Socialdemokratiets Mogens Jensen og Lea Wermelin.

PP regelmængden stiger

Forholdet har været præget af, at alle de berørte ministre har trådt fagligheden og virkeligheden under fode, og de har alle ladet lovmøllen køre stærkere og stærkere.

Samtlige regeringer siden 1921 har haft til hensigt at mindske antallet af love og reguleringer.

Alligevel er mængden af love og regler steget støt.

Derfor foreslår Bæredygtigt Landbrug, at man indfører et reguleringsstop – ligesom man i sin tid indførte et skattestop.

Man må simpelthen sætte et loft over den samlede gældende lovgivning i Danmark.

Siden 1989 er regelmængden vokset med 13,7 millioner ord, svarende til 189% – altså næsten en tredobling.

I gennemsnit er regelmængden steget med 3,6% om året siden 1989.

Bare i 2019 fik vi 100.000 ekstra lov-ord.

Der er tale om en overregulering, der er dyr for samfundet – og for os i erhvervslivet skaber det en umulig hverdag.

Få det stoppet.

13. Det nye makkerpar L&F og DN

PP billede fra Christiansborg Slotsplads

Årets nye makkerpar blev Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

De to har i den grad formået at sætte den offentlige dagsorden – med deres fælles forslag om at tage landbrugsjord ud af drift.

Det er helt åbenbart et forslag, der er groet i Naturfredningsforeningens have, har man da lov at håbe på.

Bæredygtigt Landbrugs holdning er klar:

Vi skal ikke tage landbrugsjord ud af drift.

Med den nye viden, der kommet omkring lavbundsjorde, er det et endnu mere populistisk forslag helt uden fagligt indhold.

Forslaget bygger på rent politisk spin, og vi forstår ikke, at Axelborgs bagland er gået med til det.

Bæredygtigt Landbrug støtter jordfordeling, hvis det er i samfundets interesse, hvis lodsejeren er helt med på fordelingen, og hvis lodsejer får fuld erstatning.

En faglig organisation skal fremdrage den fagligt korrekte viden fra virkeligheden og fremlægge den. Så kan politikerne stole på det, de får at vide og træffe deres beslutninger ud fra fakta.

14. Medier

PP – billede aviser

Der har i årets løb været særdeles travlt på mediesiden i Bæredygtigt Landbrug. Også her med positivt resultat – vi kan dagligt læse i vores medieovervågning, at vi får omtale, og at mange af vores indlæg optages. Faktisk bliver vi omtalt i gennemsnit knap 10 gange om dagen.

Både journaliststuderende og universitetsstuderende laver med jævne mellemrum opgaver om Bæredygtigt Landbrug – alene ud fra den præmis, at ”denne interesseorganisation har så stor gennemslagskraft i medierne!”

Det er da fantastisk.

Vi har også formået at nuancere debatten – især hvad angår pesticider, der ikke længere pr. automatik opfattes som noget negativt og med landbruget som syndebuk.

Det er også vores fortjeneste, at der nu stilles kritiske spørgsmål til miljømafiaens påstande.

Et eksempel er, da miljøministeren skulle svare på, om azoler skulle forbydes. Her blev det understreget, at man ikke har den tilstrækkelige viden, og miljøminister Lea Wermelin uddybede ved at sige:

”Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte”.

Tidligere så vi ikke så nuancerede svar.

At Bæredygtigt Landbrug i dag af flere toneangivende medier – og dermed af offentligheden – opfattes som primærlandbrugets talerør – er en anden sejr. Det viser sig blandt andet ved, at vi gentagne gange inviteres i radio- og tv-debatter for at repræsentere erhvervet. “I er rigtige landmænd og siger tingene ligeud – i modsætning til de der talende jakkesæt fra Axelborg”, får vi at vide. Og tak for det – det er en kæmpe ros.

Det har givet mange gode oplevelser bl.a. med bestyrelsesmedlem Peter Kiær som mediestjerne. Ligesom vores medlem Knud Jeppesen gør det rigtig godt. Tak for det.

PP – sociale medier

Bæredygtigt Landbrug er også særdeles aktive på de sociale medier – bl.a. på Facebook har vi en meget aktiv profil – hvor mange af vores artikler deles flittigt og debatteres livligt.

At vi på den måde har så stor pressebevågenhed – er en meget stor sejr for Bæredygtigt Landbrug.

(Formand Flemming Fuglede Jørgensen taler herfra)

15. Stiig Markager

PP fru Justitsager

Vi har i årets løb stævnet en professor for hans udtalelser. Det er ganske uhørt i Danmark – det har vi fået at vide rigtig mange gange.

Professorer har ytringsfrihed, lyder det.

Selvfølgelig.

Men sagen professor Stiig Markager handler ikke om ytringsfrihed – som Markager postulerer – den handler om manglende dokumentation og tomme påstande.

Markager påstår, at landbrugets kvælstofudledning er stigende, mens den officielle Novana-rapport dokumenterer, at den er stagnerende til faldende. Begge dele kan ikke være rigtigt.

Hvis Stiig Markager beskylder landbruget for en stigende udledning, må han dokumentere det.

Hvorfor betale mange millioner kroner for en officiel rapport og videnskabelig myndighedsbetjening, når en enkelt forsker – der udtaler sig udenfor sit forskningsområde – kan sige, hvad der passer ham – og blive hørt af politikere og medier. Fakta er jo, at Stiig Markager er langt mere i medierne end nogle af de andre forskere.

Hvem skal politikerne stole på så?

Det er nødvendigt at få statueret et eksempel.

Vi er langt i rets-forberedelserne.

Vi har fat i en god sag.

Markager kan jo blot dokumentere sine påstande – hvis han kan det, stopper sagen med det samme.

Specielt offentligt ansatte og professorer skal kunne begrunde det, de siger.

Det er slut med at træde på danske landmænd, det skal en professor åbenbart have at vide igennem en retssag.

16. Retssager – juridiske problemstillinger

PP Lov-hammer      

At føre retssager har altid været et af vores stærke våben – og vi har vundet meget den vej.

Vi har stadig gang i adskillige retssager, men at føre retssager tager umådelig lang tid.

Vores store Vandplanssag venter på Højesteret – alt efter hvad der sker, skal vi enten fortsætte i EU-Domstolen, eller vi skal tilbage og kæmpe videre i Vestre Landsret.

Vi har også gang i et utal af større og mindre sager:

Udpegning af ammoniakfølsomme områder har meget store konsekvenser – selv meget små arealer kan få stor betydning – ikke bare, når en husdyrproducent vil udvide, men også når en miljøgodkendelse skal revurderes – så kan disse ganske små udpegede ammoniakfølsomme arealer ødelægge mulighederne fuldstændigt.

Selvom disse arealer gødes – må de – efter modellerne – ikke blive berørt af selv et lille ammoniaknedfald.

Det er en regulering, der overhovedet ikke hænger sammen, men har enorme konsekvenser.

Omkring MFO-efterafgrøder er vi nået til Kammeradvokaten. Det er en sag om vores medlem Peter Eliassen. Kammeradvokaten har bedt om 3 dommere i sagen – så sagen anses for at være vigtig og principiel.

Bæredygtigt Landbrug ser frem til, at vi vinder den sag, så danske landmænd ikke skal være bange for at få et støttetræk, når vind og vejr har ødelagt efterafgrøderne.

Desuden fører vi en sag om, at det offentlige har overtakseret kontrolopgaver. Sagen føres sammen med Danske Svineproducenter, Danske Mælkeproducenter, Dyretransportørerne og Fødevare Danmark. Det er en tung men principiel sag om, hvorvidt myndighederne bare kan skrue op for kontrolgebyrer, som det passer dem.

Vi fortsætter med retssager – større eller mindre – så snart det er nødvendigt.

Det ligger i Bæredygtigt Landbrugs DNA, at vi fører de nødvendige retssager for landbruget – det er dyrt, det er arbejdskrævende, men Bæredygtigt Landbrug bliver ved.

17. Sagen i Lille Vildmose

PP Formanden i mosen

I Lille Vildmose er en sag løbet helt af sporet.

Kommunen ønsker et naturbeskyttelsesprojekt og vil derfor hæve vandstanden på privat grund.

Det var der ikke modstand imod – heller ikke blandt lodsejerne,

hvis blot kommunen købte jorden – inden de begyndte arbejdet.

Det gjorde kommunen ikke.

De gik i gang med et brutalt gravearbejde midt i en beskyttet højmose.

På privat ejendom.

Lodsejerne protesterede – naturligvis.

Så blev politiet sat ind.

Vel at mærke: For at forhindre, at ejerne kom på deres egen jord.

Altså: Politiet blev sat ind, så lodsejerne ikke kunne færdes på deres egen jord.

Jeg har selv været derude flere gange.

En gang – var vi 30 – altså 30 fredelige landmænd, der blev taget med på Politistationen. Vi blev kørt til stationen i salatfade og afhørt – fordi vi havde støttet kollegaer i deres legitime krav om at måtte færdes på deres egen jord.

Politiet beskytter kommunens hårdhændede fremfærd imod ejendomsretten.

Det har intet med en retsstat at gøre.

Det er en politistat, når offentlig myndighed og politi sammen går imod borgeres legitime ret.

Vi følger fortsat sagen tæt – og protesterer imod den måde, lodsejerne bliver behandlet på.

18. Samarbejdspartnere

PP traktordemonstration i Gråsten

Vi har heldigvis mange gode samarbejdspartnere i bl.a. Agerskovgruppen med Jens Peter Aggesen i spidsen og med gruppen Oprør fra landet med BL-kendinge som Peter Kiær og Vagn Lundsteen.

Og så har vi rigtig meget glæde af nørderne – der sidder og faktatjekker og undersøger mange påstande. Det gælder bl.a. Kristian Østergaard, Bent Hjort Knudsen, Erik Ugilt, Carsten Søborg – samt mange, mange flere.

Tak til jer alle sammen for en stor indsats.

Det er uvurderligt, og det er nødvendigt – og det gavner os meget i Bæredygtigt Landbrug.

19. Vores egen verden

PP – billede fra bestyrelsesseminar

I vores egen lille verden har der været rigtig travlt – både i bestyrelsen og på kontoret.

Tak til alle jer bestyrelsesmedlemmer for en fantastisk indsats i året, der er gået. Tak for rigtig gode diskussioner både i telefonen og på møder. I er engagerede – det engagement er guld værd.

Jeg kan ikke takke jer nok.

Tak til alle medarbejderne med direktør Hans Aarestrup og faglig direktør Jørgen Evald Jensen i spidsen – igen i år har I begge udført en meget stor og flot indsats.

Hans – du er nu ved at vide mere om planteavl end om grise – det tog sin tid, men nu kører det. Det nyder vores forening meget stor glæde af.

Jørgen, vi ved, at der står meget stor faglig respekt om dig både blandt vi landmænd og i de ministerielle arbejdsgrupper.

Graver- og aktindsigtsjournalist Jens Sillesen har fået flere store gennembrud i årets løb. Det kræver stor tålmodighed, snilde og masser af arbejde at grave viden frem. Og den viden har vi god brug for. Tak for det.

Jurist Maiken Bak Jensen går ret stille med dørene i det daglige, men det er dig, der er pennefører på de mange, præcise og gennemarbejdede høringssvar, som Bæredygtigt Landbrug sender ind. Det er så vigtigt, vi lader vores stemme høre om alle de mulige og umulige love og vejledninger, der skal bestemme over vores hverdag.

PP – sommermøder

Vi har haft tre spændende og velbesøgte sommermøder –

Hjemme på Borupgård i Løkken

Hos familien Kring på Follerupgaard i Fredericia

Og hos familien Fabienke på Skjørringe Gods på Falster

Mange tak til værterne. Sommermøderne er en dejlig mulighed for fagligt og socialt godt samvær.

Desuden havde vi en flot stand og et godt medlemsmøde på Nutrifair –

med stor tilslutning.

Både til disse arrangementer og i det daglige er der meget praktisk arbejde – som bare fungerer – men ikke bliver set og påskønnet.

Tak til Brit Mulvad Sørensen for det store arbejde, du lægger i vores arrangementer og får det praktiske og det administrative til at glide for foreningen. Brit er også den, I møder i telefonen, når I ringer til kontoret.

Nu har jeg fremhævet nogen – men min store tak for det kæmpe arbejde, der udføres, gælder hele holdet af ansatte, også vores faglige medarbejder Poul Vejby-Sørensen, chefjurist Nikolai Schulz samt vores kommunikationschef Christian Ingemann Nielsen og Anne-Marie Glistrup. Tak, alle sammen for en meget stor og flot indsats –

Der er 9 ansatte alt i alt – er det ikke fantastisk, hvad de når?

Vil I – både bestyrelse og ansatte rejse jer –

Se på dem – det er et stærkt hold. Hvis I har lyst til at få en fra Bæredygtigt Landbrug ud til en erfagruppe eller en aften med debat, hvor I kan samle en snes stykker – så sig til, så kommer vi.

Skal vi ikke give BL-holdet en hånd.

20. Fremtiden

PP med teksten: Bæredygtigt Landbrug fortsætter

Det er først og fremmest jer medlemmer, der udgør Bæredygtigt Landbrug.

Vi har sammen igennem de seneste 10 år fået rigtig mange store og små resultater til glæde for erhvervet.

Sammen fortsætter vi kampen for, at danske landbrugsfamilier skal reguleres juridisk og fagligt korrekt på virkelighedens præmisser.

Og for at landbruget er en synlig og vigtig del af samfundet.

Sammen skal vi gøre vores forening stærkere – derfor beder jeg jer alle hver især om at finde et nyt medlem til Bæredygtigt Landbrug – og give navn, adresse og telefonnummer til kontoret. Antallet af landmands-medlemmer – kaldet basismedlemmer – er speciel vigtigt for foreningens styrke.

På forhånd tak for hjælpen.

PP No farmers

Tak for opbakning til arbejdet fra jer medlemmer i året, der er gået. Den støtte og opbakning er det brændstof, vi alle har brug for, for at fortsætte arbejdet.

Jeg glæder mig til debatten – både om de emner, jeg har taget med her – og om de mange emner, jeg har måttet udelade, og de mange emner, der måtte optage jer.

PP Orwell

Og lad mig slå fast her til sidst – Danmark er et landbrugsland.

Der er brug for danske fødevarer.

Der er brug for danske landmænd.

Der er brug for Bæredygtigt Landbrug.

Mange vil ikke anerkende, at landbruget skal reguleres efter virkeligheden.

Men når de teoretiske modeller skal regere over landmandens virkelighed, skaber det splittelse. Så står vi landmænd af.

Den splittelse kæmper vi imod ved at handle og debattere ansvarsbevidst og faktabaseret.

Vi fortsætter med at drive et landbrug, vi er stolte af, så vi kan se os selv og forbrugerne i øjnene.

Tak for ordet – og velkommen til debatten.

1 kommentar til “Generalforsamling: Formandens og næstformandens beretning”

  1. Min mand og jeg har været gift i ca. 7 år nu. Vi var heldigvis gift med to børn, i den sidste måned begyndte jeg nu at bemærke en mærkelig opførsel fra ham, og et par uger senere fandt jeg ud af, at min mand ser nogen. Han begyndte at komme sent hjem fra arbejde, han var næsten ikke interesseret i mig eller børnene. Nogle gange går han ud og kommer ikke engang hjem i cirka 2-3 dage. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at rette op på dette problem, men alt var forgæves, jeg blev meget bekymret og havde brug for hjælp Da jeg gennemsøgte Internettet en dag, stødte jeg på et websted, der antydede, at Dr. Igbinovia kan hjælpe med at løse ægteskabelige problemer, gendanne ødelagte forhold og så videre Så jeg følte, at jeg skulle prøve ham, så jeg kontaktede ham, og han lavede en trylleformel for mig, bare to dage kom min mand til mig og undskyldte de forkerte, han gjorde, og lovede aldrig at gøre det igen siden da alt har vendte tilbage til det normale. Jeg og min familie bor lykkeligt sammen igen. Alle tak til Dr. Igbinovia. Hvis du har brug for en stavebeslag, der kan kaste en stave, der virkelig fungerer, foreslår jeg, at du kontakter ham. Han vil ikke skuffe dig. Dette er hans e-mail: doctorigbinovia93@gmail.com eller WhatsApp / viber +2348144480786 tager ting for givet, og det vil blive taget fra dig

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen