Forstå dog proportionerne

Bæredygtigt Landbrugs næstformand går i rette med Botanisk Forening – der angiveligt vil ekspropriere landmandens jord uden erstatning

Gustav Garth-Grüner

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø

Biolog Anna Bodil Hald, lokalformand for Botanisk Forening, vil åbenbart ekspropriere landmandens jord for at ensrette naturen helt, i stedet for at glæde sig over den diversitet, vi har i dag. Det fremgår af et svar til mig, hvor hun skriver om et nyt lovforslag om §3-beskyttede arealer.

Lyset er rødt

For det første: §3 er til for at beskytte og bibeholde arealer, som de er i dag – ikke til at skabe mere vild natur, som øjensynligt er Anna Bodil Halds og regeringens ærinde. Forslaget betyder, at hun vil ekspropriere landmændenes jord uden erstatning for at tilfredsstille sit eget ønske om mere vild natur. Det er det samme som at køre overfor rødt i et retssamfund.

For det andet: Vi skal have proportionerne med. Der er i dag cirka 444.000 hektar § 3-beskyttede naturtyper. Disse er beskyttet, fordi man lige præcis gerne vil bibeholde lige netop den særegne natur, der er lige på deres lokalitet. Ud af dem er der cirka 37.000 hektar kulturenge, der berøres af det nye forslag om, at man ikke må gødske, omlægge eller sprøjte på §3-arealerne.

Landmanden fratages råderet

Den nuværende lovgivning betyder, at man ikke må ændre tingenes tilstand. Og da det er ca. 37.000 hektar §3-jord, der drives på nuværende tidspunkt, er det udelukkende dem, det nye lovforslag skal ramme.

Det er typisk enge, der omlægges med en frekvens på maksimalt 7-10 år, eller gødes og sprøjtes i et eller andet omfang.

Dette gøres for at opretholde græsværdien på arealet. Og det er disse næringsrige, veldrevne jorde, der er en vigtig og integreret del af den landbrugsbedrift, som lodsejeren har, som Anna Bodil Hald vil fratage landmanden råderetten over, så arealernes nuværende åbne status forsvinder.

Også en skam for naturen

Der er ikke tale om næringsfattige arealer. Der er tale om ekspropriation af 37.000 hektar veldrevne kulturenge, der så ikke længere vil være lysåbne arealer. Det er en skam for naturen og for retssamfundet, hvis Anna Bodil Halds holdning om ekspropriation vinder.

Når arealerne ændrer status fra deres oprindelige tilstand, gror de ligesom ud af deres §3-status, og dermed forsvinder deres baggrund for at være beskyttede. Er det formålet med denne lovændring, eller er der tale om skjult ekspropriation for at tækkes et bestemt vælgersegment?

(Indlægget er også sendt som læserbrev til Sjællandske Medier).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen