Det er ikke landmandens opgave at bevise sin egen uskyld

”Blokerende fejl” i landbrugets EU-ansøgning er med til at vende bevisbyrden om, og det er klart ulovligt – skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

20180301baeredygtigt-personale014

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Nogle landmænd kender dem – konsulenterne kender dem alt for godt – de ”blokerende fejl” i Landbrugsstyrelsens IT-system kaldet Tast selv-service.

Ansøgningen skal indsendes. Ingen indsendelse, ingen landbrugsstøtte. En ”blokerende fejl” i IT-systemet er en bevidst handling fra Landbrugsstyrelsens side, så EU-ansøgningen ikke kan indsendes.

I begyndelsen var IT-systemet et traditionelt system med henblik på praktisk opbevaring og indsendelse af data. I dag har IT-systemet udviklet sig til at kontrollere komplicerede sammenhænge mellem oplysninger og udpegninger f.eks. på digitale kort og meget mere. Kompleksiteten gør det nærmest uundgåeligt, at IT-systemet er forvaltningens aktive og forlængede arm.

Husk: Kort over § 3-arealer er kun vejledende

Der har været mange typer af blokerende fejl i tidernes løb. Den nyeste ”blokerende fejl” er, at i det omfang at ansøger markerer et areal til at opfylde de ”målrettede virkemidler”, f.eks. et areal til målrettede efterafgrøder, og arealet samtidig er udpeget som areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, så kommer IT-systemet med en ”blokerende fejl”. Man må altså ikke have overlap mellem målrettede efterafgrøder og § 3-arealer.

Men hov, kortet over § 3-arealer er jo kun vejledende. Der er cirka 440.000 ha § 3-arealer, der i øvrigt vokser sig ind og ud af beskyttelsen – ja, selv i skrivende stund er noget skrumpet, og noget andet er blevet lidt større!

Det fremgår af Ombudsmandens hjemmeside, at: ”[…]krav til myndighedernes sagsbehandling gælder imidlertid i lige så høj grad, når sagsbehandlingen digitaliseres og automatiseres.[…]”. Om det er IT-systemet eller en sagsbehandler, der siger nej – er i en juridisk forstand ifølge Ombudsmanden ikke afgørende.

Sådan kunne man have svaret en sagsbehandler…

Hvis der havde siddet en sagsbehandler i form af et menneske overfor ansøger, så havde ansøger med rette kunnet sige noget i retning af: ”Tak for advarslen. Arealet er og har aldrig været omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg indsender min ansøgning. Hvis Landbrugsstyrelsen mener, at en del af det areal, jeg nu anvender til målrettede efterafgrøder, er beliggende på et § 3-areal, så må Landbrugsstyrelsen dokumentere dette. Jeg er uenig. Indtil Landbrugsstyrelsen har dokumenteret dette, så er Landbrugsstyrelsen forpligtet til at imødekomme min ansøgning, og udbetale mig min fulde støtte”.

Uanset hvilke bagatelgrænser, som Landbrugsstyrelsen (efterfølgende) end måtte finde på, så vil en bagatelgrænse aldrig til fulde opfylde forvaltningsretten.

Hvad værre er, så overfører Landbrugsstyrelsen undersøgelsespligten til landmanden, der jo ikke kun skal undersøge sig selv – men derimod skal frikende sig selv (fra et vejledende kort). Hvis landmanden endelig vil ”tegne” sig rundt om problemet inde i IT-systemets kortværk, så er det alene, fordi landmanden ikke orker kampen mod systemet, selv om han har fagligt og juridisk ret. Jeg forstår til fulde, at I landmænd ikke orker disse kampe, men jeg håber alligevel på jeres opbakning – for i Bæredygtigt Landbrug tager vi sådanne opgør.

BL følger sagen til dørs

Svaret på spørgsmålet, om Landbrugsstyrelsen har loven på sin side med disse ”blokerende fejl” i EU-ansøgningerne, er: NEJ.

Bæredygtigt Landbrug kommer til at følge bit og bytes til dørs i denne sag. Vi vil ikke acceptere, at Landbrugsstyrelsen vender den juridiske og økonomiske bevisbyrde til ugunst for danske landmænd.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets version via linket HER).

Del:

1 kommentar til “Det er ikke landmandens opgave at bevise sin egen uskyld”

Deltag i debatten

Scroll til toppen