Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
Det er rystende at kaste sig over en artikel hos Ingeniøren, som sætter fokus på, at kemiske stoffer i vandmiljøet nærmest bliver ignoreret. For en gangs skyld handler det ikke om kvælstof fra landbruget. Men om hormonforstyrrende stoffer, fluorholdige forbindelser, phthalater og medicinrester. PAH’er, tungmetaller, biocider, klorerede opløsningsmidler – og også om pesticider.
Eksperter fortæller, at myndighederne ”nærmest ignorerer” disse kemiske stoffer i vandmiljøet. Af artiklen fremgår det også, at fokus er på at begrænse kvælstoftilførslen fra landbruget, så EU’s Vandrammedirektiv kan opfyldes. Den kemiske tilstand er imidlertid ukendt i 99 procent af vandløbene. I landbruget ved vi godt, at fokus er på kvælstof. Og at vandløbenes tilstand er ukendt. Det har vi skrevet her i avisen gang på gang.
Utilstrækkelig regulering
Nu er den tidligere SF-politiker Jørn Jespersen ude med en advarsel om, at man helt overser voldsomme mængder af kemi i vandmiljøet. Jørn Jespersen er direktør i Dansk Miljøteknologi. ”Der sker en massiv tilledning til renseanlæggene af medicinrester, fluorstoffer fra tøj og møbler, zinkrester fra tagrender med regnvandet, olierester og mikroplast med vejvandet og andre skadelige kemikalier”, siger Jørn Jespersen til Ingeniøren.
Han minder om, at danske renseanlæg ikke er bygget til at fjerne disse stoffer – men primært fjerner kvælstof, fosfor og organisk materiale. Og han kalder den nuværende regulering ”helt utilstrækkelig”. Netop med henvisning til, at den overser kemi på bekostning af ikke mindst kvælstof fra landbruget. Danmarks miljøminister vil ikke kommentere på sagen. Miljøstyrelsen pointerer, at man med de allerede iværksatte tiltag er godt på vej.
Hvad var det nu, Markager sagde?
En af styrelsens fremmeste rådgivere er professor Stiig Markager. Han sagde til Deadline på DR i februar 2016, at kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. ”Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelthen faktum”, fastslog professoren fra Aarhus Universitet. Han blev så spurgt: ”Hvad med spildevand fra byerne?” Til det lød svaret: ”Det var et stort problem i 1980’erne, og rensningsanlæggene blev kraftigt udbygget. Det problem er stort set løst, så langt det er teknisk muligt. Der er ikke mere at komme efter”.
Det skulle da lige være medicinrester, fluorstoffer, zinkrester, olierester, mikroplast, tungmetaller, biocider samt klorerede opløsningsmidler. Og Stiig Markager. En mand der ligesom vores vandmiljø synes ude af kontrol med sådanne udtalelser, der beviseligt er forkerte. Vi har hårdt brug for en helhedsvurdering – både af vandmiljøet og af Stiig Markagers groteske argumentation om, at kvælstof uden for enhver tvivl er den afgørende faktor for vores havmiljø.
(Indlægget har også været bragt som leder i avisen Effektivt Landbrug, webversionen kan læses HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
