Spørgsmål til fødevareministeren

Vagn Lundsteen fastholder, at målrettede tiltag skal bygge på målinger, og at de målrettede efterafgrøder derfor er ulovlige

Mogens Jensen

Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroPro Danmark

I Effektivt Landbrug 28. januar afviser fødevareminister Mogens Jensen, at de målrettede efterafgrøder er ulovlige.

Men målrettede tiltag skal bygge på målinger. Det har kontorchef Peter Kaarup, Miljøstyrelsen, erkendt, at de ikke gør.

De målesteder, der er etableret efter Landbrugspakken, er ikke anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af kortet over målrettede efterafgrøder. Reduktionen af kvælstof bygger på grundlaget i Landbrugspakken.

Nej, udledningen fra landbruget er ikke steget

Argumentet for de målrettede efterafgrøder er, at landbrugets kvælstofudledning ikke er faldet som forventet.

Det foranlediger til følgende spørgsmål til ministeren:

Som alle ved, var 2018 det mest tørre år i nyere tid. Der løb ikke vand ud af drænene i mere end et år. Det vand, som løb i vandløbene, må selvsagt komme fra spildevand og naturarealer. Hvordan kan ministeren hævde, at udledningen fra landbruget er steget i 2018? Ifølge tal fra Aarhus Universitet er anvendelse af kvælstof faldet fra 380 t. tons i 2016 til 359 t. tons i 2018. Det vil sige, at landbrugsfamilierne nu er tæt på tallene fra før Landbrugspakken.

Hvordan kan ministeren hævde, at udledningen er steget? Efterafgrøder og alternativer er steget fra 120 t. hektar i 2006 til 430 t. hektar i 2018. Uden effekt på vandmiljøet. Hvordan kan ministeren forestille sig, at yderligere 200.000 hektar efterafgrøder vil have nogen effekt?

Hvad med klimaet?

Er ministeren klar over, at efterafgrøder og brak øger landbrugets CO2-udledning? Er det ikke klimaet, der er på den aktuelle dagsorden? Har ministeriet beregnet klimakonsekvens af de øgede arealer med efterafgrøder?

I pressemeddelelse fra ministeriet 6. november 2019 beskrives under fakta, at: ”Der er store geografiske forskelle i jordens egenskaber og vandmiljøets sårbarhed. Ved at målrette kvælstofregulering tilpasses kravene til behovet i de enkelte lokalområder, dermed skal landmændene kun lave en indsats, hvor der er behov for den”. Hvordan mener ministeren, at loven lever op til dette, når 90 procent af Jylland og 95 procent af Fyn skal have flere efterafgrøder? Der er ikke beregnet socioøkonomiske konsekvenser som præciseret i Vandrammedirektivet.

Og en målrettet regulering skal bygge på målinger, det gør de ikke, ergo er de i strid med regeringens egne intentioner.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug. Skribenten er tidligere direktør i Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen