Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver og direktør, AgroPro
Tiden er inde til at sætte foden ned.
Vi vil ikke have flere krav, reguleringer og begrænsninger af vores erhverv. I 30 år er vi blevet udsat for den ene begrænsning efter den anden. Krav, der har kostet danske landbrugsfamilier milliarder af kroner og sat mange familier på gaden, uden effekt på vandmiljøet.
Vi kan ikke redde vandmiljøet, så længe det vælter ud med spildevand i vores vandmiljø. Miljøstyrelsen og kommunerne skal få styr på de mange udledninger af kvælstof, fosfor, skidt, lort og miljøfremmede stoffer. Når de har fået styr på det, og det sidste overløb er stoppet, kan vi se, om der er basis for målrettede reguleringer. Jeg tror det ikke. Indtil da siger vi nej. Og vi mener det. Vi vil ikke straffes for andres forseelser.
I strid med Landbrugspakken
Vi siger nej til generelle efterafgrøder. De er i strid med Landbrugspakkens mål omkring målrettede reguleringer. Når 90 procent af Jylland og 95 procent af Fyn pålægges tredobbelte efterafgrøder, er det ikke målrettede reguleringer. Det er generelle reguleringer. Efterfølgende belastes du med op til 25 kilo N/ha, i den efterfølgende afgrøde. Det er en reduktion af den gødning, vi fik i Landbrugspakken.
Vi siger nej til efterafgrøder og kvælstofreduktioner. Ifølge Landbrugspakken skulle disse afløses af målrettede reguleringer. Alligevel dømmes vi på modelberegninger, uden hold i virkeligheden.
Kravet om ekstra efterafgrøder er som at få en bøde for at køre for stærkt, uden at blive målt.
Vi siger nej til udtagning af landbrugsjord. Udyrket jord kan ikke binde kulstof. Tænk på en græsplæne, hvor græsset fjernes, uden at den gødes. Efter nogen tid er der kun mos og ukrudt tilbage. Jo større udbytter, jo mere bidrager vi til binding af klimagasser. At reducere landbrugsarealet og produktionen gavner hverken klimaet, økonomien eller miljøet.
Vi siger nej til hetzen mod landbrugsfamilierne. Vi vil behandles ordentligt og med respekt. Vi kan ikke tolerere, at politikere og miljøaktivister nedgør landbrugsfamilierne. De skal tale ordentligt til os. Det er os, der skaffer mad på bordet hver dag.
Vi tager gerne klimaudfordringen op
Vi siger ja til at løse Danmarks klimaudfordring. Vi kan lagre en meget stor del af klimagasserne i jorden og samtidig øge produktionen og eksporten. Det kræver 90 kilo N, 20 kilo P og 12 kilo S at binde et tons kulstof. Vi kan binde hele den danske klimaforpligtelse, hvis vi fik lov.
Vi siger ja til dialog med samfundet og politikerne. Men vi vil ikke acceptere flere kompromisser og begrænsninger. Hvorfor skal lovgivning altid gå den forkerte vej? Hvis politikerne vil have noget fra os, skal vi have noget fra dem. Sådan fungerer forhandlinger. Vi er trætte af bemærkningen om, at ”det var det bedste, der kunne opnås”. Vi er trætte af dårlige forhandlere. Landbruget skal stå sammen om at sige nej. Hvad har vi at tabe? At sige nej er en god fornemmelse.
Derfor politianmeldelse
Mandag den 30. december meldte vi i “Oprør fra Landet” Miljøstyrelsen til Politiet, for at bryde Vandrammedirektivet og Miljøbeskyttelsesloven. Vi undersøger p.t. via en aktindsigt lovligheden af de såkaldte målrettede efterafgrøder. Vi vil ikke afstå fra at melde Miljøstyrelsen eller andre styrelser igen.
Det ulmer i landbruget. De nye efterafgrødekrav, er den græstue, der vælter vores tålmodigheds-læs. Vi vil ikke være med mere. Lad os sammen skrue op for volumen. Lad os sige nej, så det kan høres.
(Indlægget er en forkortet udgave af den tale, Vagn Lundsteen holdt mandag formiddag ved den store traktor-demonstration i Gråsten, og teksten her har også været bragt som læserbrev på bl.a. Maskinbladets hjemmeside, dén version kan du læse HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
