Offentligheden vildledt om pesticidfund

En skrækhistorie om næsten en fordobling af antallet af boringer med fund af pesticider bygger på manipulation af datamaterialet

fotoet

Der blev pustet til pesticidskrækken, da medierne i november kunne berette om en stigning fra 2017 til 2018 fra 32,5 % til 62,8 % i andelen af indtag i den danske grundvandmonitorering (GRUMO) – hvor man har fundet rester af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.

Det var tal fra den nye GEUS-rapport om grundvandsovervågningen, der var baggrunden for artiklerne.

Ifølge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der har fremlagt rapporten for en række interesseorganisationer, skulle hovedårsagen være, at man nu måler for flere pesticider. Men dette er ikke sandt, viser en aktindsigt lavet af Bæredygtigt Landbrug. Den virkelige årsag er, at det er to forskellige datasæt, der bliver sammenlignet. Det bekræfter kontorchef i vand- og naturovervågning under Miljø- og fødevareministeriet, Birte Jordt.

Forskellige datasæt kan ikke sammenlignes

Hos Bæredygtigt Landbrug mener direktør Hans Aarestrup, at det bør give stof til eftertanke hos de medier, der bragte historien.

”Det er ærgerligt, at der i medierne ikke har været indsigt nok til at skelne mellem to forskellige datasæt, før man gik ud med en historie om, at der var en markant stigning”, siger Hans Aarestrup.

Det ene datasæt er den operationelle overvågning, og den anden er kontrolovervågningen. Disse to datasæt bliver lavet skiftevis i årene 2017-2021. Det vil sige, at 2017, 2019 og 2021 kan sammenlignes, og det samme kan 2018 og 2020.

Forskellen er, at i de ulige år tager man prøver fra næsten alle GRUMO-indtag, mens man i de lige år kun tager der, hvor man har viden om eller mistanke om, at der vil være noget. Det vil sige, at man tager en masse rene prøver væk for at se på udviklingen de steder, hvor der allerede er eller kan være risiko for at komme over kravværdien på 0,1 mikrogram.

Det betyder, at der fra 2018 til 2019 med meget stor sandsynlighed vil ske et stort fald i fundprocenten, hvis man sammenlignede. Men det kan man altså reelt ikke.

Groteske tal

Den store ændring i datagrundlaget er rent faktisk resultatet af, at man i 2016 ændrede praksis på området. De indtag, der bliver brugt i rapporten, bliver udvalgt for fem år ad gangen. Man udvidede antallet af indtag, der var med i den årlige rapport, ganske kraftigt. Det steg fra 663 i 2016 til 1046 i 2017. Det vil sige, at man tog næsten alle GRUMO-indtag med. Dette er altså nyt, men i 2018 har Miljøstyrelsen så fjernet omkring halvdelen, så der nu er 549.

Det skyldes, at 2017 var ”kontrolovervågningen”, mens 2018 var den ”operationelle” overvågning. Af de 507 indtag, der blev taget ud, var der kun 65 med fund – altså 13 %. Af de 539, der blev tilbage, havde hele 264 fund, svarende til 51 %. Altså en fundprocent, der var fire gange så høj.

Det betyder samtidig, at omkring to tredjedele af stigningen i den samlede fundprocent fra 32,5 % til 62,8 % – den historie der var i medierne – skyldtes, at man ændrede udvælgelsen af indtag, mens en tredjedel skyldtes, at man undersøgte for flere stoffer.

Selvom antallet af boringer igen er kommet ned på det ”normale” niveau, så er det ikke i nærheden af at være de samme, som man brugte i 2016. Af 549 indtag i 2018 er hele 195 nye fra 2016 – altså over hvert tredje indtag.

Derfor er sammenligninger med tallene fra før 2017 reelt ikke mulig. Ser man på den foregående seksårige periode, så var der variationer i antallet af indtag i opgørelsen. Både antallet og hvilke der blev pillet ud, og tilsammen betød ændringerne i datagrundlaget en svag stigning i fundprocenten.

Gamle stoffer baggrund for stigningen

Men der er altså også en reel stigning i fundprocenten i årets analyse, og den skyldes især, at man nu også tester for desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol og DMS, der især stammer fra træbeskyttelse og især bliver fundet i byområder. Det er stoffer, der ikke tidligere er blevet testet for i samme grad.

Desphenyl-chloridazon, der er et nedbrydningsstof fra chloridazon, blev forbudt i 1996, og DMS blev forbudt som pesticid i 2007, men har været tilladt som biocid i træbeskyttelse.

At der bliver testet for flere stoffer, har fuld opbakning fra Bæredygtigt Landbrug.

”Vi ser frem til, at der bliver testet for alle pesticider, så vi undgår myter. Men vi mener også, at der bør testes for stoffer, der ikke stammer fra landbruget, som for eksempel biocider”, siger direktør Hans Aarestrup.

Han forventer, at der også vil være andre stoffer, der dukker op i de nye bredspektrede pesticidanalyser. Både fra byer og landområder. Det skyldes ikke, at der er en større mængde pesticider i grundvandet, men blot at der bliver testet mere.

Han mener dog også, at man i langt højere grad bør kigge på den gennemsnitskoncentration, der er i målingerne.

”Det har ikke den store værdi at tale om fundprocenter. Vi ved, at der ikke er nogen sundhedsmæssig fare med lave koncentrationer. Det burde være naturligt også at lave undersøgelser for, hvor meget den samlede koncentration af pesticider er”, siger Hans Aarestrup.

Han mener, at det vil give et mere reelt billede af, hvad der er i grundvandet og i det vand, som befolkningen – herunder landmænd og deres familier – drikker.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

1 kommentar til “Offentligheden vildledt om pesticidfund”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen