Naturmødet er kun for de ”rigtige” holdninger

Bæredygtigt Landbrug har fået afvist en debat arrangeret i samarbejde med Hjørring Vand - den passer øjensynligt ikke ind i agendaen

20180301baeredygtigt-personale026

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgaard, Trudslevvej 58, Løkken

Det årligt tilbagevendende natur-folkemøde i Hirtshals bekender sig ikke til saglighed og faglighed men er åbenlyst stadigvæk et centrum for politiske manifestationer fra venstrefløjen og miljømafiaen.

Hvad værre er: Hele propagandaen er betalt af offentlige midler!

Senest har Bæredygtigt Landbrug af Naturmødets arrangører fået afvist en debat i samarbejde med Hjørring Vandselskab A/S. Vi har ved tidligere naturmøder allernådigst fået lov til at debattere med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening – begge gange i øvrigt for fulde huse, fordi der endelig var en debat med kant – og denne gang ville vi gerne dokumentere, at det ikke er landbrugets planteværnsmidler, der udgør nogen fare for drikkevandet.

Dét var vandselskabet klar til at bekræfte, men nej:

Hvis landbruget skal nævnes på Naturmødet 2020, skal det øjensynligt helst være i den sædvanlige negative kontekst, ellers passer det ikke ind i agendaen. Så hellere på uberettiget vis svine danske landmænd til – og i det hele taget arrangere masser af debatter, hvor landmandens jord er i fokus, uden at de pågældende lodsejere overhovedet er repræsenteret i diskussionen.

Hvornår skærer Hjørring Kommunes politikere igennem og stopper denne ensidige indoktrinering for skatteborgernes penge?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse landbrugs- samt nordjyske medier, du kan eksempelvis læse versionen i Maskinbladet via linket HER).

1 kommentar til “Naturmødet er kun for de ”rigtige” holdninger”

  1. En ting er jævnligt selv at modtage mange rare skattekroner og måske endda også ansøge og bevillige dem.
    Men at de andre også får og der så ikke er fri adgang for alle når pengene bruges, det er næsten ubærligt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen