Modeller på miljøområdet er et retssikkerhedsproblem

Der bør – ikke mindst af hensyn til den demokratiske legitimitet – være 100 % åbenhed om de modeller, der ligger til grund for landbrugsreguleringen, skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

20180301baeredygtigt-personale014

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

På rigtig mange områder skaber mennesket sine egne regler. På miljø- og landbrugsområdet er det modsat. Uanset hvad politikere vedtager, er naturen og vandmiljøet underlagt naturlovene.

For at forstå naturlovene, så udarbejder videnskaben modeller i ét væk. For vandmiljøet udarbejdes der bl.a. statistiske og mekanistiske modeller, der i sidste ende kommer til et art ”resultat”, og dette videnskabelige resultat skal fra en forskerverden udmøntes til love og regler. Det foregår lidt ligesom i Askepot: ”Hug en hæl og klip en tå”. Det er jo nærmest umuligt at overføre videnskabelig usikkerhed, kompleksitet og sammenhæng til retligt bindende regler.

De retligt bindende regler ender stort set altid med at være umiddelbare og firkantede – og til tider grænsende til det arbitrære. Seneste vandplanperiode byggede eksempelvis på en lysdæmpningsmodel (Kd), der var så misvisende, at landbruget skulle fjerne mere end 100 % af nitratudledningen i mindst et opland. Ja, man må til tider spørge sig selv, hvornår en model er tilstrækkelig god…

Hvorfor undersøges krabbernes betydning ikke?

Der er fortsat for meget, der er ukendt terræn, f.eks. var der forrykte mængder asiatiske krabber i bl.a. Vejle Fjord i 2018. Krabberne spiser bl.a. ålegræsset, der er en central indikator på, hvorvidt fjorden er i god tilstand. Ja, det kan til tider virke nytteløst at begrænse udledninger, hvis krabberne – uanset hvad – spiser selve indikatoren. Som man spørger, får man svar – det gælder også på dette område. På trods af krabberne massive tilstedeværelse undersøger videnskaben ikke krabbernes betydning for den indikator, der fortæller, om der er opnået god økologisk tilstand.

Man ved også alt for lidt om næringsstofferne i det øvre sediment i fjorde og kystvand, herunder fortidens synder i form af spildevand med fosfor og dynd på bunden. Det er slet ikke umuligt, at udledningerne i dag er ganske tilstrækkelige til at opnå god tilstand, men at årsagen til den manglende målopfyldelse netop er fortidens synder, som vi i stedet burde fokusere vores indsats mod.

Utilfredshed når vi når målstregen

Jeg skal ikke gøre mig til videnskabelig overdommer, men blot påpege, at selv om videnskaben graver dybt, så er der også afgørende emner, der ikke er blevet belyst i forbindelse med de kommende vandplaner. Derfor er det sikkert som amen i kirken, at nogle vil være utilfredse, når vi når målstregen.

Hvis man føler sig forurettet, om det så er miljøorganisationer eller os i Bæredygtigt Landbrug, og man derfor gerne vil efterprøve indholdet af vandplanerne, så skal det foregå ved domstolene, fordi klageadgangen reelt er afskåret. Det bliver en udfordring, fordi man risikerer, at retssagen står og falder med, om man på nogle få dage kan belære et dommerpanel i komplekse miljømodeller. Derfor er det helt afgørende, at der er fuldstændig åbenhed i de modeller, der anvendes.

Hvis Miljø- og Fødevareministeriet ikke sikrer en storsindet åbenhed, så vi alle kan få adgang til modellerne, datagrundlag, ja selve programmeringen, så kan vi jo reelt ikke kontrollere, hvad det er, der foregår i selve motoren. Når ministeriet vælger en kompleks regulering, må det tilsvarende stille krav til den åbenhed, der ligger bag den metode, der i sidste ende fastlægger resultatet.

Indsigt i data, modeller og regnemetoder, tak!

Jeg anklager ikke ministeriet for at være lukket, for der er skam åbenhed om store bidder af modellerne. Men der er et akut behov for, at vi får en komplet og sammenhængende indsigt i data, modeller, regnemetoden, ja helt ned til de programmeringsmæssige sætninger.

Det er på den baggrund, at Bæredygtigt Landbrug gentagne gange har ytret, at der skal være 100 % åbenhed. Modeller skal tydeligt frem, som de er og foreligger. Ellers mangler der en afgørende demokratisk legitimitet – og derfor opfordrer jeg til, at denne proces straks søsættes. Når det er sagt, skal det selvfølgelig understreges, at målinger først og fremmest er vejen frem – og det, som reguleringen bør bygge på.

(Indlægget har også været bragt som debatindlæg på www.altinget.dk, dén version kan du læse via linket HER).

Deltag i debatten

Scroll til toppen