På den nyligt overståede plantekongres i Herning gav professor Jørgen E. Olesen udtryk for, at veldrænede jorde faktisk har en positiv betydning for klimaet. Det giver således en mere effektiv produktion.
Det var i en debat om, hvilke veje der er til et klimaneutralt landbrug. I et panel bestående af seniorforsker Marie Trydeman Knudsen, Aarhus Universitet, Michael Minter, CONCITO, Niels Peter Nørring, L&F, Jens Elbæk, SEGES, og Jørgen E. Olesen var holdningen, at det var vigtigt med en effektiv landbrugsproduktion.
På et spørgsmål om, hvilken betydning dræning havde i forhold til klimaet, slog Jørgen E. Olesen fast, at det har positiv betydning, at landbrugsjorde er veldrænede. Han peger på, at et mere ekstremt klima giver større krav til dræningen, end tilfældet var i ”gamle dage”. Han pegede på den omkring en million hektar i Danmark, der er drænet.
”Det er enormt vigtigt, at vi holder jorden i den rigtige dyrkningstilstand og også dræningstilstand”, sagde Jørgen E. Olesen.
Han pegede i den forbindelse på, at der også skal fokuseres på både de næringsstoffer, der bliver udledt, og på at landskab og byer ikke oversvømmes. Der bør kigges på, at vandløbene kan håndtere de vandmasser, der kommer.
Svært at nå 70 %
Klimaforskeren mente også, at det kan blive svært at nå målet på omkring 70 % reduktion med de nuværende virkemidler. Når Jørgen E. Olesen kigger på de nuværende midler til klimareduktioner, så mener han, at man kan nå en reduktion på 22 % i landbruget – selv med optimistiske briller 30 %. Så det skaffer ikke landbruget i mål på de 70 %.
Michael Minter gav udtryk for, at der skal ”fuld hammer” på udtagningen af lavbundsjorde for at nå målet, men Jørgen E. Olesen var mere forbeholden. Han pegede på, at der er andre miljømæssige problemer ved at sætte lavbundsjorde under vand. Omkring 50 % af projekterne bliver faktisk stoppet på grund af fosfor-mobilisering. Det vil sige, at den fosfor, der ligger i jorden, bliver frigivet og skaber en dårlig tilstand for naturen.
Dette er en problematik, som Bæredygtigt Landbrug flere gange har fremført.
Lækage flytter bare problemet
Fra en spørger i salen blev det også fremhævet, at en betydelig del af lavbundsjordene er produktionsjord, og at en del af den faktisk er højproduktiv. Derfor vil der også være ”lækage”, hvilket betyder, at produktionen bare bliver flyttet til andre lande, hvor landbruget er mindre effektivt end i Danmark. Derfor kan den reelle effekt være minimal og måske endda negativ.
Det var en problematik, som Marie Trydeman Knudsen nikkede anerkendende til.
”På den ene side har vi de nationale rammer, men der er en lækageproblematik. Vi må ikke lave tiltag, der får negative effekter i udlandet”, sagde Marie Trydeman Knudsen, som er medlem af klimarådet.
Her pegede kollegaen fra AU, Jørgen E. Olesen, på muligheden for ”positiv lækage”.
”Vi skal lave innovation, der også kan hjælpe rundt om i verden. Det er ikke kun i vores eget landbrug, hvor vi skal reducere udledningen, fordi det er derude – i resten af verden – hvor de store udledninger er. Der er megameget brug for eksport af gode idéer og innovation”, sagde han.
Problematikken om, hvem der får den positive tilskrivning, når landbruget laver tiltag, kom også op. Marianne Trydeman Knudsen mener, at der ligger en svær problematik i, hvem der bliver godskrevet disse tiltag, fordi man risikerer en dobbelt bogføring. Hvis aktører skal have en motivation til at lave tiltag, så er det også nødvendigt, at de får noget ud af det. Men indimellem vil der være situationer, hvor der er uenighed om, hvem der bør godskrives en reduktion.
Et eksempel, der kom op, var SkyClean, hvor kulstof fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene bindes i biokul. Samtidig dannes der klimaneutralt flybrændstof, der kan sikre en CO2-neutral transport. Her vil både landbruget og flyselskaberne kunne påberåbe sig at have gjort noget for klimaet.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
