Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Regeringen vil plastre det ganske land til med efterafgrøder, der skal opsuge kvælstof op efter høst af afgrøderne på et givent areal.
Problemet er, at tiltaget – udover at mindske det mulige vintersædsareal og dermed ødelægge godt landmandskab – ikke har nogen nævneværdig effekt på miljøet.
Hvorfor regulering hvor der ingen problemer er?
Mange steder i landet nærmer efterafgrøde-kravene sig det rene galimatias:
Det gælder bl.a. ved brakvandssøen Ulvedybet i det nordjyske samt masser af andre steder, hvor der i forvejen er meget høj retention, nogle steder tæt på 100 % (altså hvor det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, aldrig når ud i hav og fjord). Staten betaler dermed i dyre domme til efterafgrøder på arealer uden nogen som helst virkning!
Alternativ og bedre løsning
I Bæredygtigt Landbrug foreslår vi en anden model, nemlig at lave kvælstof-reducerende tiltag der, hvor det rent faktisk fungerer:
Man bør således etablere efterafgrøder eller vintersæd, så vi får 100 % grønne marker hen over efteråret. Eller sagt på en anden måde: Man sår vintersæd i de marker, der er egnet til det og passer med et optimalt sædskifte – og man sår efterafgrøder i de marker, hvor man ønsker forårs-afgrøder.
Så enkelt kan det gøres – helt gratis, uden bureaukrati og med garanti større effekt, specielt på den mest betydende forårsudledning af kvælstof. Områder uden kvælstofproblemer bør under alle omstændigheder friholdes for reguleringskrav.
Er det noget, politikerne og embedsværket kan se fornuften i – så man for en gangs skyld kan sætte noget i værk, der både gavner vandmiljøet og ikke samtidig generer den danske landmand?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse udgaven i Folkebladet Lemvig HER samt Maskinbladets version HER).
