Danske medier er blevet mere venlige overfor glyphosat

Landbrugets lobbyindsats virker – viser de seneste måneders dækning af det omdiskuterede aktivstof i Roundup

foto-aktion-2

Først var det bladet Ingeniøren, der skød alle fordommene om verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel ned.

Derefter gentog www.videnskab.dk bedriften.

Senest har Weekendavisen gjort det samme.

Og derimellem gik selveste Danmarks Radios detektor-service i rette med miljøminister Lea Wermelins udmelding om, at der var grund til at frygte for pesticider i drikkevandet.

Efter i årevis ukritisk at have viderebragt miljøorganisationernes og venstrefløjens ubegrundede kritik af Roundup og dets aktivstof glyphosat ser stemningen ud til at være vendt i de danske medier. Sandsynligvis takket være landbrugets – og ikke mindst Bæredygtigt Landbrugs – lobbyindsats i forhold til danske journalister, hvilket flere gange har været nævnt i Bæredygtigt Landbrugs ugentlige medlemsbrev.

Det har Landbrugsavisen nu også fundet ud af – fremgår det af artiklen ”Vending i danske medier: Måske er glyphosat ikke så farligt”.

Du kan læse Landbrugsavisens artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top