Brev til TV2 News: Hvorfor bruger I en manipulerende og sagsøgt professor?

Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem Peter Kiær har sendt følgende mail til TV2 News efter Stiig Markagers optræden i søndags

kiaer

Kære TV2 News,

Vedr. Nyhederne i går om landbrugets kvælstofudledning.

Det er noget rystende for en landmand som mig at se jer interviewe professor Stiig Markager – uden på nogen måde at gå kritisk til ham – eller i det mindste spørge, hvorfra han har sine oplysninger og sin dokumentation. Manden er jo flere gange taget i at tale usandt, det er derfor interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har lagt sag an mod ham – se her:

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2019/09/baeredygtigt-landbrug-staevner-professor-stiig-markager/

Og her:

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2019/06/se-baeredygtigt-landbrugs-breve-til-professor-stiig-markager/

Og det er bestemt ikke kun landbruget, der siger professoren imod, det gør hans professor-kolleger også:

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2019/06/professor-kollega-undsiger-stiig-markager/

…samt andre interesse-organisationer:

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2019/10/dansk-akvakultur-stoetter-baeredygtigt-landbrugs-kritik-af-stiig-markager/

Må jeg foreslå, at I vælger jeres kilder med større omhu fremover – eller i det mindste supplerer med at interviewe en modpart – eksempelvis Bæredygtigt Landbrug (hvor jeg også sidder i bestyrelsen).

I ringer bare.

Mvh. Peter Kiær, 61378787

3 kommentarer til “Brev til TV2 News: Hvorfor bruger I en manipulerende og sagsøgt professor?”

  1. Måske er det bare ikke kun mig der ikke tager “Bæredygtigt Landbrug” alvorligt, ja med jeres navn har I jo selv lagt linien…

  2. Hvis det er indgangsvinklen, ja så burde Bæredygtigt Landbrug jo udelukkes fra samtlige medier, da sandheden jo ikke ligefrem er noget som foreningen selv er kendt for at dyrke. Men Bæredygtigt Landbrug er grotesk nok selv her i strid med sig selv og sandheden. Stig Markager bakkes jo bredt op i både sine udtalelser, meninger og forskning – modsat BL der igen og igen er blevet taget i at tage let på sandheden. En af foreningens mest brugte metoder har altid været at forsøge at lukke munden på folk der kommer på tværs, ikke af sandheden, men af foreningens økonomiske interesser. Så heller ikke på det punkt er der noget nyt eller sagligt fra den yderligtgående landbrugsforening der åbenbart helst ser både forsknings og ytringsfriheden hen hvor peberet gror.

  3. Har BL. helt glemt CBS. undersøgelsen, der måtte trækkes tilbage fordi den var uredelig; men alligevel blev båret frem som den evige sandhed, ikke mindst af BL.
    Landbruget er om nogen manipulerende når det kommer til tal. Landbruget påstår at emballage, tobak, chokolade, grønlandske rejer, mm er danske landbrugsvarer. Altsammen for at puste sig op til noget man ikke er.
    At BL har stævnet Stig Markager fjerner vel ikke han ytringsfrihed, man kunne med samme logik påstå at landmænd ikke måtte blande sig i den offentlige debat fordi de modtager overførselsindkomst.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen